Af Mads Birch

Klumme: Hvorfor?

Petersen ure-smykker, 373613, 1724569, 25.000 visninger logo

Thomas Coenen-Bache er 54 år, arbejder som konsulent i Nets og bor i Helsingør. Han er gift med Birgit, og sammen deltager parret i en lang række sammenhænge i det frivillige samfund i Helsingør.

Normalt, Tror jeg da, vokser børn fra konstant at stille spørgsmål ved alting. Formodentlig dels fordi de omsider har fundet svarene, måske fordi de ikke længere gider høre ordene “Sådan er det bare”. En sætning voksne bruger når alt andet svigter. På en måde kunne det være forfriskende at høre en politiker svare på et kritisk spørgsmål “Sådan er det bare”.

Anyway, jeg runder 55 år om et øjeblik, mine forældre er døde for længe siden, og jeg er slet ikke færdig med at spørge.

Når jeg står i lufthavnen og har lyst til at købe en flaske vand, skal jeg vise boardingkort, oplyse om jeg har tænkt mig at mellemlande på min direkte flyvning, selvom jeg har planlagt at tømme flasken, inden den overhovedet når at se et fly. Så spørger jeg. Hvorfor?

Oppe i flyveren skal jeg se den sædvanlige sikkerhedsvideo en gang til. Som illustration til vigtigheden af ikke at ryge vises et lille barn, der forlader toilettet. Så spørger jeg hvorfor? Er der nogen fra flyselskabet, der selv har set videoen?

Ved start og landingen gør personalet en dyd ud af, at gardinet, eller hvad sådan en plasticplade nu hedder, ikke må være nede. Siden vinduet har en størrelse, som kun en underernæret hamster ville kunne komme ud af, må årsagen være, at skulle piloten have intentioner om at lande andetsteds end i lufthavnen, skal ingen gå glip af oplevelsen. Hvorfor?

Skulle det utænkelige ske, at man må nødlande på havet, indgår det i den obligatoriske servicemeddelelse, at kabinepersonalets redningsveste er røde, hvor vi passagerers er orange. Fedt at vide, at svømmer man forvirret rundt i Middelhavet, og ham eller hende ved siden af har rød vest på, er det personalet. Så ender alt jo nok godt. Men hvorfor røde? Er de større, eller flyder de bedre?

I mere end 100 år har vi mennesker kunnet holde en dims op til øret og tale til en anden ind i et hul i den anden del af dimsen.

Jeps, det er en telefon, jeg tænker på. Nu har det moderne menneske fundet på, at man sætter dimsen, undskyld telefonen på højtaler og taler ned til telefonen, så samtlige omkringstående i 10 meters omkreds ikke går glip af en stavelse.

Hvorfor?

Veganere har sat sig for at redde menneskeheden ved kun at indtage det, som er vokset op af jorden. Det vil sige, at bestemte veganere på den jord de spiser af, ville alverdens kvæg dø umalkede under uendelige smerter. Hvorfor? Hvis ris var beregnet til at lave mælk af, ville det nok også have 4 ben og yver.

Dansk er vores modersmål, og det er vi stolte af. Men er man ikke professor i engelsk, skal man snart holde sig fra København og Fields. Reklamer er begyndt at lave mash up af dansk og engelsk. Et nogenlunde kendt firma med nogle buer reklamerer for burgere med ananas og sausage!! One spørgsmål here… Hvorfor?

Jeg hjalp tidligere til som frivillig ved et koncertsted i byen. Her var en uskyldig familiefar blevet sendt i baren for at købe 2 Breezere, og som han var instrueret i at sige, skulle den ene være med ananas og den anden med pineapple.

Jeg pegede tydeligt på hver af de 2 ens flasker og oplyste med et lille smil, hvad der var hvad.

Nu kunne man sikkert sige, at mange af mine spørgsmål kunne jeg Google mig til et svar på, men så var der jo aldrig kommet denne klumme ud af det, så derfor…

Artiklen sidst ændret: 23. juli 2018 11:30

Den gode tone

  • Respekter fællesskabet
  • Overskrid ikke grænsen
  • Vær med og hav det sjovt
Jumbo Personal Computer, order nr. 1725099. Kunde nr. 177805. 80000 visninger. Top

Job i Nordsjælland

Casper Andersson  24/5  18 – 24/5 19 25.000 1726606 logo
Jobo bilcenter, 374274, 1724821, 20000 visninger logo/side
Låsesmeden, 279278,1724845, 25.000 visninger Logo
Living Invest, Kundenr 280833, Ordrenr 1725103, 25.000 visninger side/logo
Euronics  win win top  30.000 16/4- 18-april 19 1723144

Helsingør Dagblad Copyright © 2018

hovedmenu