Af Helsingør Dagblad

Klumme: Store debatter…

Hgør Teater, Kulturnat 1734966 til 28/9

Jesper Lyngsøe Christensen er 53 år, oprindelig fra Storkøbenhavn og flyttede til Helsingør for mere end 25 år siden. Jesper har arbejdet med idræt i kommunen i 15 år.

Jeg har en storesøster, som jeg holder meget af, men af og til er uenig med. Det er en uenighed, der trækker spor helt tilbage til barndommen, hvor vi jævnligt havde uoverensstemmelser om mangt og meget.

Jeg husker særlig en episode, hvor min søster sad og tegnede, og jeg drønede rundt om bordet iført Robin Hood kostume og med et gummisværd i hånden. Det forstyrrede naturligvis, og hun bad mig om at jagte Sheriffen af Nottingham et andet sted.

Fortørnet over denne bortvisning og sikkert på grund af begrænset ordforråd, daskede jeg til hende med mit gummisværd. Svaret kom prompte, da hun lagde mig ned på gulvet og overtegnede hele mit ansigt med en tuschpen.

Stortudende og nu med et camoufleret ansigt søgte jeg tilflugt hos min mor, der uden at fortrække en mine begyndte at rense mit ansigt, mens hun med myndig stemme konstaterede, at ”pennen så sandelig er stærkere end sværdet”.

Udtrykket gjorde indtryk på mig og har hængt ved lige siden. For jeg elsker at skrive.

I skolen skrev jeg danske stile med stor vellyst, og senere udfoldede jeg min skrivelyst som klubbladsredaktør i forskellige foreninger. Og nu er jeg så endt som privilegeret klummeskribent!

Min redaktør har spurgt ind til mit fortsatte engagement, og med en henvisning til Mikael Focks klumme om ”Uenighedsfællesskabet” har hun beskrevet, hvordan Dagbladet yderligere kan skærpe sin position som en platform for gode saglige debatter.

Men betyder det nu, at jeg – helt uden sværdslag og med et enkelt tuschpennestrøg - skal tilsidesætte mine små uskyldige anekdoter fra et halvlangt liv for nogle mere debatskabende klummeskriverier?

Jeg ved det ikke, men jeg vover pelsen og er gået på jagt efter ”Uenighedsfællesskaber”, hvor der er respekt og accept af meningsforskelle. En god ven gav mig et hint og henviste til Facebooks debatgruppe om Helsingør. Her lægger lokalpolitikere, græsrødder og andre velmenende borgere med interesse for kommunens ve og vel op til debat ved at skrive om alt lige fra Nordskov Mølle over nyt stadion til Sundhedshus.

Relevante emner, som sammen med mange andre emner fortjener, at både synspunkter og argumenter bliver behandlet med respekt og accept. Men jeg skal da lige love for, at det bestemt ikke er tilfældet. I langt de fleste debatter – eller ”tråde”, som det nu hedder – bliver debattørerne overfuset med platte, sjofle og intimiderende kommentarer. Det er ikke lige frem noget, der fremmer lysten til at være en del af ”uenighedsfællesskabet”.

Kald mig bare naiv, men jeg er overrasket over både sprogbruget og tonen i debattrådene, og sjældent har jeg set så meget infantilt lortekasteri i et debatforum. Ja, undskyld udtrykket, det fremmer heller ikke den gode tone, men måske har jeg og mange andre brug for rollemodeller for at skabe et behageligt debatmiljø?

Måske kunne det danske herrelandshold i fodbold være en af rollemodellerne, når nu de så gerne vil invitere os alle med i omklædningsrummet efter en landskamp. Her kunne de så passende slutte deres sejrssang af med at råbe ”Store Debatter”…

dagens e-avis

køb adgang til vores e-avis

  • Søg i vores arkiv
  • Nem og hurtig adgang
  • Læs os på farten
  • Tag os med på ferie

e-avis adgang

KUN kr. 20,00

Artiklen sidst ændret: 23. juli 2018 11:29

Den gode tone

  • Respekter fællesskabet
  • Overskrid ikke grænsen
  • Vær med og hav det sjovt

Job i Nordsjælland

https://www.kunstnershoppen.dk/
Madam Sprunck, Kunde nr. 220955, Ordre nr. 1725351, 25.000 visninger logo/side
Rexbriller, Kunde nr. 285695, Ordre nr. 1725517, 30.000 visninger logo
AH modegarn 39169 1723845 logo 40.000 win win 1. maj 18-1. maj 19

Helsingør Dagblad Copyright © 2018

hovedmenu