Af Mads Birch

Away is not away – tidligere beskrevet som ”væk er ikke væk”

Betina Grønbæk 1730237 280920 40.000 win 5/7-18-5/4-19

Henrik Lieberkind er født i 1946. Han blev uddannet som folkeskolelærer i 79 med biologi og geografi som linjefag. Det med naturen har fyldt meget. Så meget at han fra 1991- 2016 var leder af Naturcentret Nyruphus.

Nej, det er ikke et udtryk for klummeskribentens form for fornyelse, men at de fortællinger jeg har om emnet foregår i udlandet og dermed på et andet sprog. Den første af to fortællinger foregår i Thailand.

De sker begge i en periode, hvor min kone var udstationeret af sit firma, og dermed havde jeg en mulighed for at leve under og opleve fremmede himmelstrøg. Permanent ophold blev det aldrig til, da mine aktivitetsmuligheder var begrænsede. Opholdet i Thailand foregik i midt 90’erne. Så mine oplevelser og erfaringer stammer fra dengang og relaterer ikke til, hvordan det er i dag – som jo selvfølgelig kan være meget anderledes.

Det var vigtigt for mig ved mine mange besøg ikke at være dømmende eller endnu værre at være fordømmende. Jeg var iagttagende og nysgerrig uden at være påtrængende, troede jeg. Noget af det første jeg lærte var påklædning og adfærd. Der er ingen thaimand, der går i korte bukser eller i bar overkrop. Ligesom badning foregik iført almindeligt tøj. Kun på turiststeder færdedes folk i badetøj på stranden. At holde i hånd offentlige steder eller at kysse konen gjorde man slet ikke.

I Thailand fandt jeg hurtigt ud af, at jeg ikke egnede mig som hjemmegående husmor i Bangkok. Ad omveje kom jeg i kontakt med en offentlig skole med mellemtrin og udskoling – 9 års obligatorisk skolegang ligesom i Danmark.

Skolen lå et stykke fra Bangkoks centrum. Jeg blev introduceret til skolelederen for at undersøge mulighederne for et fastere engagement. Samtalen tog udgangspunkt i min biologiske viden.

Da fremkom han med et ønske om at få genskabt de oprindelige afvandingskanaler – klonger – som fandtes overalt i området og også rundt om skolen. Skolelederen havde været med, da skolen blev bygget og huskede de smukke blomsterfyldte vandkanaler med masser af insekter og fugle – som i dag var totalt døde af forurening.

Skolen var et tre etager højt bygningskompleks, der lå midt i et beboelsesområde med etagebygninger langs vejene og lave ”villaer” i de mellemliggende områder.

Udgangspunktet for mig var en tilførsel af vand, så der kom flow i det stillestående vand. Tilførsel af vand kunne ske gennem genbrug af forbrugsvand fra forskellige undervisningsaktiviteter uden kemikalier og kloakvand. Jeg forestillede mig en biologisk renseproces med akvarieopstilling, som også kunne indgå i undervisningen som et eksempel på genbrug af vand og omsætning af organisk materiale, der indtil nu endte i grøfterne og ikke kunne komme videre.

Jeg gennemfotograferede de fysiske betingelser som dokumentation og endte med at se på de afvandingskanaler, hvor det rensede vand skulle ende.

Den offentlige renovation var stort set – hvad jeg kunne se – ikke-eksisterende, for alle disse mange menneskers affald var endt i afvandingsgrøfterne, som nu var fyldt helt op med alle former for affald, især plastik. Jeg tiltrak mig de lokales opmærksomhed ved at gå og fotografere disse dynger.

Signalgivningen var de ikke i tvivl om og opfattede mine aktiviteter som fornærmende. En større gruppe beboere begyndte med høje lyde at begive sig hen mod mig. Jeg kan ikke thai og kunne dermed ikke forklare min hensigt.

Jeg fortrak ind på skolen og måtte indrømme, at jeg som ”enmandsorganisation” ikke havde mulighed for at ændre det eksisterende. Jeg kom uforvarende til at overskride Thailands smilende og venlige indbyggeres grænser, som jeg finder forståeligt – og væk kom ikke væk i denne omgang!

Gu’ve’hvor væk er henne, hos dem som smider affald i vores hjemlige skove, på parkeringspladser eller langs søbredder.

Artiklen sidst ændret: 23. juli 2018 11:29

Den gode tone

  • Respekter fællesskabet
  • Overskrid ikke grænsen
  • Vær med og hav det sjovt
Prøvestenen. Kundenr 373163, Ordre 1725089, 40.000 visninger, ikke win-win Top

Job i Nordsjælland

Jumbo Personal Computer, order nr. 1725099. Kunde nr. 177805. 80000 visninger. Side/logo
Living Invest, Kundenr 280833, Ordrenr 1725103, 25.000 visninger side/logo
mestergartneren side+logo 25.000 win win 1. april og 1 år frem
Esp Dyreklinik 1723659+1734831 25.000 vis. 29/5 18-29/5 19
Prøvestenen. Kundenr 373163, Ordre 1725089, 40.000 visninger, ikke win-win Top

Helsingør Dagblad Copyright © 2018

hovedmenu