Af Mads Birch

Klumme: Tosset med sport

rafn-woldsen, Ordre 1725631,  kunde 275797, 25.000 visninger side

Christina Brødbæk Casparij er 41 år og bor med mand og tre børn på 13, 7 og 6 år i Ålsgårde. Christina er partner i Mr. August Stjernegade i Helsingør og medlem af Cityforeningens bestyrelse.

Hele min barndom har jeg dyrket sport, og jeg elsker rigtig mange former for sport. Jeg har gået til badminton, bordtennis, fodbold, basketball og svømning. Det var tennis, der blev min store passion. Jeg startede, da jeg var 5-6 år, og det var også en sport, vi dyrkede som familie, hvilket havde stor betydning for familiesammenholdet. Min far var altid med som holdkaptajn og en stor støtte i alle de weekender, som blev brugt på turneringer og svømmestævner rundt omkring i Danmark.

Med den opvækst kan jeg mærke, at det har stor betydning for mig, at mine 3 børn dyrker sport. Én ting er motionen, som jeg selvfølgelig synes er vigtig, men det er nok i endnu højere grad ønsket om, at de også får skabt et stærkt socialt netværk udenfor skolen. Min mand er også opvokset med sport, og har, siden han var 6 år, sejlet. Han er i dag en dygtig sejler og har en stor del af vennekredsen tilbage fra den tid.

Interessen for mange sportsgrene deler vi. Det giver os en stor glæde i den travle hverdag, at vi kan lave ting sammen. Vi har indenfor de seneste år, ligesom mange andre, kastet os over ”hygge-tri” (svømning, cykling og løb), og på ferierne er det fantastisk at få lov at dyste på en tennisbane.

Det er skønt at opleve, at vores børn bliver inspireret af vores glæde ved at dyrke motion. De har valgt deres egne veje med forskellige sportsgrene, og derfor er det ekstra dejligt, at vi har én sportsgren, som vi alle deler glæden ved. Selv den mindste på 6 år har kastet sig ud i det (dog uden svømning). To af de mest populære weekender i familien er, når vi drager til Møns Klint og Knuthenborg Safari Park. Det er to weekender, som prioriteres højt. Der deltager vi i fantastiske arrangementer, arrangeret af et firma der hedder Running26, hvor det sportslige er flettet sammen med familielivet. Vi tager teltet under armen og fylder bilen med mad og drikke, og så svømmer, cykler og løber vi – og hepper naturligvis på alle de andre seje atleter.

Familie-triatlon i Knuthenborg Safari Park, har en særlig plads i vores hjerter, da vi bor i telt tæt ved ulvene og cykler blandt kameler og andre ”vilde” dyr. Det kan anbefales!

En af mine store ”laster” er, at dankortet sidder så forbandet løst, når det kommer til min børns sport. Der er ikke det, de ikke kan få lokket mig til at købe af udstyr, eller hvad jeg kunne bruge på fodboldskoler, ekstra undervisning osv. Jeg bliver simpelthen så glad indeni, når mine børn brænder for sporten, at jeg slår hjernen fra og kører kortet igennem. Til stor fortrydelse hos min mand, er jeg god til altid lige finde en undskyldning for, at de nu igen skal have en ekstra bold, nye løbesko, tøj eller lignende.

De sidste 9 år har vi også ”investeret” i at få vores børn til at elske skiferie. Carl-Emil var 3 mdr., da han var med første gang, og da hans søster kom lige i rumpen på ham, har vi været afsted med tvillingeklapvogn, ekstra senge og diverse tilbehør til små børn, så bilen var fyldt til bristepunktet.

Vi har slæbt 2 unger, kælke, ski og tasker gennem sne for at komme på børnebakken, da den store på 6 år jo selvfølgelig ikke skulle hæmmes af at have fået små søskende. Hold fast, hvor har jeg mange gange tænkt, ”håber det lønner sig alt det slid og stort set ingen tid på ski”.

Nu, 9 år efter vi var afsted første gang, hvor den store på 13, den mellemste på 8 og den mindste på 7 år synes, det er det fedeste, er vildt dygtige og jeg dårligt kan følge med dem, ja så må jeg konstatere, at alt det slid og slæb har lønnet sig.

De oplevelser giver os noget helt særligt sammen som familie. Og vi vil ikke bytte det for noget. Når vi tager afsted igen i marts, så er det også med en vis ”spændthed”. For jeg startede først med at stå på ski for 9 år siden, og det er kun de sidste 3 år, jeg virkelig selv har kunnet finde mine ben i det, så jeg frygter lidt, at det bliver en skiferie, hvor det bliver mig, de alle sammen står og venter på for enden af bakken. Jeg må nok pakke konkurrencegenet væk og bare ”nyde” at være med.

Artiklen sidst ændret: 23. juli 2018 11:29

Den gode tone

  • Respekter fællesskabet
  • Overskrid ikke grænsen
  • Vær med og hav det sjovt
Prøvestenen. Kundenr 373163, Ordre 1725089, 40.000 visninger, ikke win-win Top

Job i Nordsjælland

Jobo vaskeklub logo april 17-april 18 40.000 win win 1723108
Backe vin 374334 1725521 7/5 og 1 år frem  Visninger pr. md. 25.000 delt i 2 mat. Vin logo og top. Gin sky og side. Jul nov+dec
Petersen ure-smykker, 373613, 1724569, 25.000 visninger logo
Viridis 25.000 visninger fra 1/5. Kunde 369687 ordre 1724844 logo/side
Lynhjem  Kunde nr. 34254  Ordre nr. 1725515  Antal visninger: 30.000 Top

Helsingør Dagblad Copyright © 2018

hovedmenu