Af Claus Kjærsgaard

Mia-Nelle er endelig prinsesse i eget slot

Petersen ure-smykker, 373613, 1724569, 25.000 visninger logo

HELSINGØR: I en lejlighed på Vapnagård sidder en lille pige og tegner. Tegninger og malerier fylder meget i hendes hverdag. Det skal senere vise sig, at de også skal blive pigens vej ud af et svært liv. Vi befinder os i firserne.

30 år senere er vi i Norske Hus på Sophienholm. Bygningen er omskabt til et slot. Et dekorativt minde om det slot, som kunstneren lærte at kende, da hun som barn besøgte sine bedsteforældre. Dengang de var rengøringsfolk på Frederiksborg Slot.

Idyllen snyder

Under ferniseringen laver kunstneren en oplæsning, mens der holdes teselskab. Det ligner et idyllisk barndomsminde. Det skal man ikke lade sig narre af.

Mia-Nelle Drøschler har taget en kunstuddannelse på det anerkendte Gold­smidts i London.

Efter seks år i Storbritannien vendte hun hjem til Danmark. Hun er fast underviser på Københavns Kunstskole og har deltaget i en række udstillinger.

Senest har hun høstet ros for sin deltagelse i forbindelse med kunstnergruppen Corner. Lige nu er hun aktuel med udstillingen på Sophienholm, hvor hun har lavet et erindringsbillede af barndommens Frederiksborg Slot.

Forfulgt af pigebande

Ved tebordet på udstillingen i Sophienholm sætter Mia-Nelle Drøschler en ny scene op for publikum. Hun er nu selv en del af udstillingen med en profil, der er delvist skjult af en ansigtsmaling og en blå pelskåbe over sit prinsessetøj. Hun læser en historie op, men historien er ikke slotsidyl.

- Jeg fortæller om, at jeg bliver forfulgt af en pigebande og jeg flygter ned gennem gaderne i Helsingør. Til sidst overfalder jeg en af pigerne i selvforsvar, og de lader mig være i fred, fortæller Mia-Nelle Drøschler.

Med historien fortalt om slottet som en ramme lever hun op til sin egen hensigt.

- Jeg tilstræber i min performance at understrege spændingen mellem kaos og harmoni, siger hun.

For selv om alt omkring Mia-Nelle kan ligne et harmonisk billede, så er sandheden, at det i høj grad bygger på det kaos, der opstod i barndommen.

En ventil for hverdagen

Besøgene hos bedsteforældrene på slottet var en ventil for den unge pige, der i det daglige skulle forholde sig til en barsk hverdag med blandt andet pigebander.

- Vapnagård var et fantastisk sted at vokse op. Men det var også et sted, hvor der var mangel på tryghed. Især når man gik ude på stierne, husker Mia-Nelle.

Mia-Nelle Drøschler er født i Fredensborg, men familien flyttede først til Tikøb og senere til en lejlighed på Vapnagård.

Mor var alkoholiker

Det var her, at det blev mere og mere tydeligt, at hendes mor havde et stort problem. Et problem, der med årene blev mere og mere udtalt.

- Hun var alkoholiker med flere diagnoser, så til sidst var hun i fast forbindelse med Psykiatrisk Center i Hillerød, fortæller Mia-Nelle Drøschler.

- Jeg var 10-11 år, fortæller hun om den tid, hvor moderens problemer blev så store, at familien ikke længere kunne holde sammen. Hendes forældre blev skilt, og hun blev boende sammen med sin far på Vapnagård.

Absurd nok blev den svære barndom lettet lidt af, at den netop foregik på Vapnagård.

- Jeg var jo ikke den eneste, der havde en historie at fortælle, siger Mia-Nelle.

Et tæt sammenhold med veninderne blev en del af måden at tackle hverdagen på.

- Vi er klatret ind og ud af hinandens vinduer mange gange, siger Mia-Nelle Drøchsler. Hun tror også, at hendes udadvendte personlighed hjalp hende.

Efter folkeskolen tog Mia-Nelle Drøschler tre år på Helsingør Gymnasium. Hun var tyve år, da hun flyttede ind til København uden rigtig at vide, hvad hun ville.

Skyggerne fuldte med

Skyggerne fra barndommen var fulgt med.

- Jeg var rodløs og jeg havde det ærligt talt ad helvede til, fortæller hun.

Hun tog i første omgang arbejde som pædagogmedhjælper, inden hun valgte at tage en ny uddannelse som multimediedesigner.

- Jeg havde en ide om, at noget med at tjene mange penge ville gøre mig lykkelig, siger hun som en eftertanke.

"Carpe Diem" da mor dør

Otte måneder efter at hun er færdig med sin uddannelse, sker der noget, der får Mia-Nelle til at ændre på sit liv.

- Da jeg er 25 år gammel, dør min mor. Hun blev kun 50 år, og der får jeg et "Carpe Diem"-øjeblik, siger hun.

"Carpe Diem" er latinsk for "grib dagen", et udtryk, der handler om at leve livet her og nu. For Mia-Nelle handler det om at satse fuldt ud på det, hun virkelig gerne vil. Og det er at være kunstner.

- Tegninger og malerier har altid fyldt meget for mig, siger hun.

Mens tegningerne og malerierne i barndommen var en flugt fra hverdagen, så ser Mia-Nelle nu kunsten som en måde at formidle sine følelser og tanker som voksen.

Hendes mors død får Mia-Nelle Drøschler til at søge tilbage til en bestemt artikel i Politiken, som hun aldrig har glemt. Det var en artikel med billedkunstneren Peter Land, der er en stor inspiration. I artiklen fremgår det, at han er uddannet på det engelske kunstakademi Gold­smiths.

Gennem nåleøjet

Mia-Nelle beslutter sig for at hun også vil være Goldsmidt-elev. Hun forbereder sig med et forløb på Københavns Kunstskole, og hun går i gang med at komme igennem optagelsesprøvernes nåleøje.

- Man skal sende en portfolie ind på 20-30 værker, og hvis de så kan lide det, så kommer man til en samtale.

Mia-Nelle opdagede, at hendes talent var stort nok. Hun blev optaget og flyttede til London.

Det lyder enkelt, men var faktisk svært. Goldsmidt er en af de mest velrenommerede kunstskoler i London, og det er kun få, der får lov til at komme ind.

Selv om Mia-Nelle Drøschler på forhånd kun kendte London, fordi hun har haft en kusine, der boede der, så faldt hun tilsyneladende godt til.

Undervejs fik hun en kæreste, og sammen med ham flyttede hun til Glasgow.

Møde med Borgerservice

Efter seks år i London og Glasgow var forholdet slut og Mia-Nelle besluttede sig for at vende hjem til Danmark. Det var dog lettere sagt end gjort, og hun fik et hårdt møde med systemdanmark.

- Efter seks år i udlandet vendte jeg hjem til Borgerservice. Her blev der hurtigt sat et kryds i rubrikken "hjemløs", der blev hurtigt sat et kryds i rubrikken "indvandrer" og der blev sat et kryds i rubrikken "fattig". Og det var jo rigtigt alt sammen. De forsøgte faktisk at sende mig tilbage til Storbritannien, fortæller Mia-Nelle Drøschler.

Det lykkedes at få lov til at blive i landet og arbejdet med at komme ind i det danske kunstnermiljø kunne gå i gang.

Masser af gratis vin

Ganske vist giver uddannelsen fra Goldsmidt prestige, men det alene er ikke nok.

- Den danske kunstnerverden er ikke så stor, så jeg gik til alle de ferniseringer jeg kunne fortæller, Mia-Nelle.

Ferniseringerne hjalp Mia-Nelle. Hun fik selv nogle udstillinger, men samtidig var et problem, hun havde skjult i mange år, for alvor ved at slå hendes tilværelse i stykker.

- Det fine ved ferniseringerne var, at der var vinen gratis, og der var nok af den, siger Mia-Nelle Drøschler som en bittersød eftertanke.

Det var nemlig nok ikke så fint alligevel, for vinen blev i stadig større grad brugt som en krykke.

- Mit liv var faktisk ved at gå op i limningen. Jeg kunne ikke passe mine ting, jeg var nødt til at aflyse nogle aftaler og nogle udstillinger, og der blev jeg virkelig bange.

Den store erkendelse

Mia-Nelle Drøschler brugte sin frygt til at erkende noget, hun egentlig længe havde vidst. At hun i mange år havde været alkoholiker.

Set udefra kan det undre, at man kan skjule en alkolisme, der har været der i det meste af Mia-Nelles voksenliv. Det kunne måske lade sig gøre, fordi det først var i London, at alkoholismen for alvor slog igennem.

- Det var morsomt, indtil jeg kom til London, siger Mia-Nelle. Hun henviser dermed til den tørlagte filmanmelder Ole Michelsen, der engang sagde:

- Alkoholisme er den eneste sygdom, der begynder morsomt, men ender dødeligt.

For Mia-Nelle Drøschler endte sygdommen heldigvis ikke dødeligt. Men hendes succes med at komme ind på prestigeakademiet i London skolen øgede alkoholforbruget.

- Presset på skolen er meget stort, og man skal hele tiden levere, forklarer hun. At droppe ud var ikke en mulighed.

- De, der kommer ind på balletskolen, falder jo heller ikke fra, selv om det bliver svært, sammenligner hun.

Så mens nerverne var presset, fordi hun ville vise, at hun hørte til i det gode selskab, så blev alkoholen brugt til at dulme dem.

Skjult bag Facebook

Faktisk var det ikke så svært for hende at skjule alkoholmisbruget, især ikke for de danske venner, der ikke kom til England.

- Jeg har skjult mig på Facebook, den er rigtig god at gemme sig bag, siger Mia-Nelle, der kunne nøjes med at vise glansbilledet frem og ikke fortælle, hvordan det i virkeligheden var.

Det var også en hjælp at hun med kæresten flyttede til Glasgow, selv om prisen også var at skifte personlighed.

- Der blev jeg meget introvert og engagerede mig slet ikke i noget, fortæller Mia-Nelle Drøschler.

Den tid er heldigvis forbi. Da Mia-Nelle så sin alkoholisme i øjnene, huskede hun tilbage til en barndomskæreste på Vapnagård, hvis mor var blevet en tørlagt alkoholiker. Det hjalp hende til selv at starte processen.

- Jeg har været ædru i tre år nu, siger Mia-Nelle Drøschler. Hun bestræber sig nu på at være fuldstændig ærlig, både over for sig selv og for andre.

- Min mor blev slidt op, men det er ikke sket for mig, jeg nåede at stoppe, siger hun nu. Og hvordan har vennerne så reageret?

- De blev vist lidt overraskede. På den anden side, så kendte de min mor, så de blev nok alligevel ikke så overraskede igen, siger Mia-Nelle Drøschler. Nu forsøger hun at tackle receptionerne og ferniseringerne med fri udskænkning på en ny måde.

- Selvfølgelig kan det være lidt hårdt. Men så drikker jeg bare min cola og tager hjem klokken halv otte, siger Mia-Nelle.

Ghetto eller slot

Mia-Nelle Drøschler voksede op i det, som hun i dag beskriver som en ghetto. Nu udstiller hun med sig selv på et slot. Sandheden om livet er nok et sted midt imellem.

- Folk spørger tit om man kan leve af kunstnen, og jeg siger "nej, men jeg kan leve med det", siger hun. Hun har brug for timerne som underviser på Københavns Kunstskole, men synes også de er et godt modspil til de mange timer, der bruges i atelieret.

Mia-Nelle Drøschler bor i dag på Østerbro i København med sin kæreste. Hendes far bor stadig i Helsingør, så hun bevarer kontakten til hjembyen. Hun har opnået dansk anerkendelse, men det er egentlig ikke nok.

- Skal jeg være helt ærlig, så vil jeg gerne nå mere end jeg har nu, især internationalt, siger hun. Det skal dog ske med Danmark som base.

Livet er ikke prinsesseperfekt, men Mia-Nelle Drøschler ser ud til at hvile mere i sig selv end tidligere, og det er nok hendes pointe med at fortælle sin livshistorie.

- Jeg vil gerne være med til at fortælle, at det er muligt at vælge en anden vej end den man er født ind i, siger hun.

Mia-Nelle Drøschlers slotsudstilling på Sophienholm slutter i denne weekend. Den kan dog genopleves i april, hvor hun i Galleri Rozart i Skive vil lave en større udgave af sine erindringsbilleder.

dagens e-avis

køb adgang til vores e-avis

  • Søg i vores arkiv
  • Nem og hurtig adgang
  • Læs os på farten
  • Tag os med på ferie

e-avis adgang

KUN kr. 20,00

Artiklen sidst ændret: 12. februar 2018 11:09

Den gode tone

  • Respekter fællesskabet
  • Overskrid ikke grænsen
  • Vær med og hav det sjovt

Job i Nordsjælland

BAAGØ, 127683, 1724217, 40000 visninger side/logo
Holmen, 1723975, 12.000 visninger logo
Madam Sprunck, Kunde nr. 220955, Ordre nr. 1725351, 25.000 visninger logo/side
AH modegarn 39169 1723845 logo 40.000 win win 1. maj 18-1. maj 19
Jumbo Personal Computer, order nr. 1725099. Kunde nr. 177805. 80000 visninger. Top

Helsingør Dagblad Copyright © 2018

hovedmenu