(Foto: Lars Johannessen)

Af Claus Kjærsgaard

En håndfuld barberblade kostede fængsel og seks års udvisning

Ivar Jensen, K-nr. 1720262,  Ordrenr. 1725507, 30.000 visninger side

Fem pakker barberblade blev angiveligt stjålet i en hashrus. Nu koster de tyven, en 35-årig mand fra Litauen 30 dages fængsel, der skal afsones med det samme. Bagefter skal han udvises af Danmark, og han må ikke vende tilbage de næste seks år.

Dommen faldt i retten i Helsingør mandag formiddag. Her var den 35-årige fremstillet i et grundlovsforhør, og da han tilstod butikstyveriet, kunne der afsiges dom med det samme.

Den relativt hårde dom er praksis i sager som denne. Den skyldes tre forhold: At manden begik sit tyveri samme dag som han kom til landet, at han ikke har nogen tilknytning til landet og at han brugte udstyr “af professionelt tilsnit”. Det dækker over, at han i sin lædertaske havde en såkaldt “russerpose”. Det er en pose, der er foret med folie og aluminium, der gør, at det posen indeholder, ikke kan fanges af en butiks elektroniske overvågning ved udgangen.

Butikstyveriet fandt sted i Kvickly i Prøvestenscentret i Helsingør. Her blev den 35-årige søndag middag stoppet efter at være kommet igennem kassen. Han havde ikke betalt for de fem pakker Gillette barberblade til en samlet værdi af 1000 kroner, der gemte sig i tasken.

Efter først at have forsøgt at bortforklare tyveriet som en misforståelse endte den 35-årige med at erkende. Det skete efter en rådslagning med hans forsvarer, der overbeviste ham om, at han intet ville opnå ved at nægte.

I forhold til det beskedne tyveri var det er ret stort retsmaskineri, der blev sat i værk. Til grundlovsmødet deltog en dommer, en forsvarer, en anklager og en tolk. To betjente, der skulle passe på den 35-årige, var også til stede ved mødet.

Artiklen sidst ændret: 13. februar 2018 10:24

Den gode tone

  • Respekter fællesskabet
  • Overskrid ikke grænsen
  • Vær med og hav det sjovt

Job i Nordsjælland

Låsesmeden, 279278,1724845, 25.000 visninger Logo
Betina Grønbæk 1730237 280920 40.000 win 5/7-18-5/4-19
Nsnet.dk – læs online
mestergartneren side+logo 25.000 win win 1. april og 1 år frem

Helsingør Dagblad Copyright © 2018

hovedmenu