Af Helsingør Dagblad

Klumme: (For) store mål gør både dig og mig klogere

Helsingør Svømmehal, Ordre 1725841 kunde 655501, 25.000 visninger side

Ulrich Koch Borrits, 29 år, giver hver uge 60 U-14 piger og drenge og 1. holdsdamerne håndboldglæde med hjem. Ulrich træner håndboldtalenter fra idrætsklasserne og er lærer på 10. klasseskolens idrætslinje.

Har du nogensinde sat dig et mål og nået det? Det kan du med stor sandsynlighed sige ja til.

Har du nogensinde sat dig et mål og er mislykkedes? Mon ikke du også kan genkende det…?

Målsætninger, store som små, er med til at give mening med livet og tænde en gnist i én. Jeg har selv haft mange målsætninger i mit liv. Engang skulle jeg være landsholdspiller i håndbold – den målsætning mislykkedes. For tre år siden satte jeg mig for at gennemføre en Ironman – den målsætning lykkedes.

Umiddelbart skulle man tro, at jeg er mest stolt af at have gennemført en Ironman i forhold til den mislykkede målsætning. Og jo, det er sådan set rigtig nok. Men i begge processer har jeg lært ting om mig selv, der er langt vigtigere end selve sejren eller nederlaget.

Det blev på et tidspunkt klart for mig, at den håndbold jeg stadig den dag i dag brænder for, ikke udelukkende handler om at nå det ultimative sportslige niveau. Det sociale aspekt, har jeg lært, er altafgørende for, om jeg fungerer 100 procent på banen – uanset om jeg er spiller eller træner.

At træne op til og gennemføre en Ironman gav også en masse erfaringer. Jeg opdagede, at det ikke er livet at træne minimum to timer i gennemsnit om dagen i 10 måneder. At det ikke er livet at sige fra til venner, sjov og ballade, fordi man skal op kl. 8 lørdag og træne. Jeg blev bekræftet i, at jeg ikke fungerer, hvis jeg ikke har det lidt sjovt samtidig.

“Erfaringer gør dig klogere”. Sådan siger man og sådan burde det være. Men, men, men…det sker jo hele tiden og så skete det igen for snart et år siden. I mine bestræbelser på at “stige i graderne” inden for trænerverdenen, lavede jeg en aftale, som jeg om dengang tænkte “det skal sgu nok blive fedt”. At træne to ungdom-årgange med flere hold og store niveauforskelle – alle hold på vej frem – og være assistent på et divisions seniorhold i den lokale håndboldklub. I mit hoved stod der: Masser af håndbold af den gode slags – what’s not to like!?

I starten gik det godt. På trods af den store mængde kommunikationsarbejde, der også hører med til et trænerjob, gik det slag i slag og energiniveauet var højt. Men efterhånden som tiden er gået, er jeg igen blevet klogere. De mange bolde i luften er blevet til forglemmelse af ting, jeg normalt har styr på. Planlagte trænings-sessions er blevet til impulsive trænings-sessions. Spillere er stoppet eller flyttet klub – to ting, der for alvor gør ondt. Det er svært ikke at tage ansvaret for, og det giver næsten per definition dårlig samvittighed og deraf endnu mindre energi.

Jeg indrømmer det gerne, det, der skulle være sjovt og udfordrende, er ligesom med træningen til den famøse Ironman, blevet til en opgave, der “bare” skal løses. Misforstå mig ikke. Den skal ikke bare løses, jeg har i sinde at slutte sæsonen af på bedst mulige måde!

Er jeg stolt af tingenes udvikling? NEJ! Er jeg blevet klogere af det? JA! Igen har jeg lært mig selv og mine grænser bedre at kende. Har jeg fortrudt? Nej! Det er nemlig i de store opgaver og målsætninger, jeg for alvor er blevet klog på mig selv. Klog på, hvad jeg kan og ikke mindst, hvad jeg ikke kan.

Kunsten er nu fremover, at bruge den viden om mig selv til at kunne sige STOP, inden jeg springer ud i noget, der lyder fedt på overfladen, men i sidste ende nok er lige i overkanten. Så til sidst et tip om livet fra en til stadighed uerfaren 30-årig. Husk at udfordre dig selv og sæt dig (for) store mål. Det er dér, du bliver klog på, hvem du er, og hvad du kan.

Artiklen sidst ændret: 23. juli 2018 11:29

Den gode tone

  • Respekter fællesskabet
  • Overskrid ikke grænsen
  • Vær med og hav det sjovt

Job i Nordsjælland

3T  textil 374063 25.000 win win 27/8 1 år frem 1733128
Silverline 24/7-24/7 19. 20.000 win win 1731324 logo
Dutrupgaard, 500128, 1723793, 20.000 visninger logo
HF Byg 353825 1723481  logo 40.000 win win 1. maj 18-1.maj 19
vind salaer

Helsingør Dagblad Copyright © 2018

hovedmenu