Af Kirsten Moth

Der bor en trold i os alle

Handelsbanken april 19/20, 20-25.000 win win 1752365

KUNST: – Jeg kan enormt godt lide mennesker. Meget af dét, jeg beskæftiger mig med, handler om at fortælle historier om mennesker. Den energi, der opstår mellem os, lægger jeg ind i dét, jeg arbejder med. Sådan vil jeg allerhelst arbejde som kunstner. De store udstillinger siger mig ikke så meget.

Multikunstneren Katrine Wettstein, indehaver af galleriet og værkstedet Nichen, beliggende i en af Helsingørs mest stemningsfulde gårde på adressen Stengade 31F, begyndte sidste år at arbejde på at skabe nogle ganske særlige trolde og elverfolk, udformet i keramik, i både lys og mørk ler.

Eventyrlige væsner

Siden begyndelsen sidste år har hun nu lavet 50-60 af de særlige væsner, der har vakt så megen opsigt og interesse, så kunder fra Sverige, Østrig, Holland og Australien, foruden de mere lokale himmelstrøg, har bestilt og købt Katrine Wettsteins trolde og elver.

De eventyrlige væsner, som man kan bestille og få skabt som en helt personlig fortolkning af én selv, er blevet kunsteren bedst sælgende kunst sidste år.

I galleriet kan man aktuelt se eksempler på mere neutralt udformede trolde, udført i keramik. Og der er trolde-modeller, der i forvejen er blevet bestilt og hvor kunsteren har fået et fotografi af den person, der skal fortolkes som trold.

– Ud fra billedet og ud fra en lang personlig samtale, hvor jeg virkelig spørger meget for at finde frem til det pågældende menneskes særlige kararakteristika og til, hvordan det menneske, der skal fortolkes som trold, gerne vil se sig selv, fortæller Katrine Wettstein.

– En kvinde kom ind for at se på det fremadskridende arbejde og udbrød med det samme, hun så trolden, “nej, jeg vil altså rigtig gerne have større bryster end dem der.” Der var også en kunde, der gerne ville have, at jeg skulle gøre mere ud af troldens tæer.

Dejlige tæer

– Mange mennesker går meget op i fødder. Og mine trolde og elver har nogle rigtig søde, nuttede, strittende tæer. Man kan få troldene personificeret præcis, som man ønsker det.

Jeg har jo den holdning, at kunst godt må kunne bruges. Altså man må godt kunne sætte en blomst oven i hovedet på en trold, så blomsten eler planten fungerer som hår, smiler Katrine Wettstein.

I dag er Silja Weihager, 44, Helsingør, inde og se på det næsten færdige resultat af den trold, hun har bestilt i Nichen.

Lukkede øjne

– Jeg vil have en trold, der virkelig ligner mig. Først havde trolden åbne øjne. Men jeg bad om at få dem lukket, fordi åbne øjne virker meget dominerende. Så nu har Katrine lukket dem, fortæller hun.

Kunstneren har fået et vellignende foto af modellen, og derefter har de talt sammen i flere timer. Silja har lange dreadlocks og flere tatoveringer på kroppen, som betyder meget for hende. Begge dele er blandt andet afspejlet i trolden, som hun glæder sig til at få hjem.

– Nu skal jeg bare finde en egnet sten eller et egnet stykke træ, hvorpå den skal monteres, siger Silja Weihager.

Artiklen sidst ændret: 15. februar 2018 21:00

Den gode tone

  • Respekter fællesskabet
  • Overskrid ikke grænsen
  • Vær med og hav det sjovt
Kaiser april 19/20 15-20.000 win banner. 4 forskellige ældre sky, flæsk logo, aften midt/bund, smørrebrød side  1751635

Job i Nordsjælland

Silverline 24/7-24/7 19. 20.000 win win 1731324 logo
https://www.kunstnershoppen.dk/
Borgerkroen 379696, 1754488 10-15.000 win juni 19/20
Tikøb bager  april19/20 10-15.000 win win 1751624
Skydeselskabet 373553 april 19/20. 10-15.000 win win. 1751627

Helsingør Dagblad Copyright © 2018

hovedmenu