Af Mads Birch

Klumme: Naturen i os alle

Sport direct, Kundenr: 378087, Ordrenr 1725531, 25.000 visninger side

Thor Hjarsen arbejder som biolog i WWF Verdensnaturfonden og er desuden formand for den lokale naturforening Hellebæk Kohaves Venner og kører på en gammel BMW-motorcykel.

Da jeg var barn og gik en tur i skoven med mine forældre, var der ikke et øje. Vi gik rundt hele dagen i en fuldstændig tom skov, hvor man ikke mødte andre. Det har ændret sig.

I dag myldrer det med mennesker i vores skove og i vores natur. Løbere, cyklister, hundeluftere, fuglekiggere, svampesamlere, folk på en hel almindelig gåtur og endda også de såkaldte bushcraftere som dyrker snittehåndværk, bivuakbygning og bålmad.

Skovene er proppede i weekenden. Den danske natur er i den grad blevet en succes, og der er flere mennesker i naturen end nogensinde før.

Vi kender vist alle sammen glæden ved en dag i skoven eller ved stranden og den regulære lykkelige træthedsfølelse, der kommer efter en lang travetur. Jeg plejer at kalde det ”friskluftsforgiftning”. Og faktisk er der videnskab, der bekræfter, at det er godt for psyke og sjæl at være i naturen. På flere planer.

Vores krop og vores hjerne er evolutionært udviklet til bevægelse, jagt og endda ophold i naturen. Naturligvis behørigt påklædt. Når vi er udenfor, bevæger vi os, og det at gå i en skov- og gerne udenfor stierne – styrker motorik og balance. Også for børn. Så send endelig børnene uden for stierne – ja gå med dem og gå på opdagelse i skovbunden, på træstammer og stubbe.

Desuden slapper vi af i vores hoveder, når vi er i naturen. Vores hjerne er evolutionært simpelthen ikke udviklet til at være koncentreret og arbejde fokuseret så mange timer af gangen. Og i et stræk. De vi var ”urmennesker”, brugte vi nærmest kun hjernes på den meget fokuserede måde på jagt eller fiskeri. I dag fokuseres ud på skærme konstant og hele tiden. Men i naturen kan hjernen slappe af og hvile i en mere ikke-fokuseret tilstand. Hvis altså du beholder mobilen i lommen.

Faktisk er der også videnskab, som viser, at en bestemt type natur er bedst og mest stimulerende for vores velvære.

Amerikanske psykologer har lavet undersøgelser, der skulle afdække hvilke landskaber, vi mennesker trives bedst i. Psykologerne viste fotos af forskellige naturtyper til mennesker fra alle mulige kulturer, med alle mulige nationaliteter. Og svarene var ret interessante. Stort set alle syntes bedst om steppelandskaberne. Altså åbne vidder med græsland, fritstående træer, buske og mindre skove – et såkaldt mosaiklandskab. Modsat den tætte skov, som ingen af de adspurgte foretrak.

Disse svar tolkede psykologerne i et evolutionært perspektiv og helt tilbage fra den afrikanske savanne, hvor mennesket stammer fra. Det er dét landskab, vi hører hjemme i. Og tidligere har det endda også set sådan ud store dele af det Europa, vi er vandret op igennem. Også her levede store pattedyr, som har græsset og gnavet som zebraer, gnuer og girafferne på den afrikanske savanne. Så også i Europa har landskabet været meget mere steppeagtigt.

Men hov! Hvordan er det lige vores parker og haver ser ud i dag: Åbne arealer med plæner, enkeltstående træer og buske?! Skaber vi – helt ubevidst – her et landskab og en natur, der skal minde os om dengang, vi levede som urmennesker i Afrika? Som vi inderst inde føler os hjemme i? Jeg kender ikke svaret – men tanken er påfaldende.

Vi ses i det grønne – det er godt for dig!

Artiklen sidst ændret: 23. juli 2018 11:28

Den gode tone

  • Respekter fællesskabet
  • Overskrid ikke grænsen
  • Vær med og hav det sjovt
Forsyning 375774 25.000 win til og med juni ´19. 1729995

Job i Nordsjælland

Tagsjakket  side+logo  26/3 18-31/3 19 win win 1721578
Helsingør Bistro, 398962, 1724216, 20.000 visninger side
Verona Pizza og Kebab 20.000 win win 23/5 18-23/5 19 1726656 logo
BAAGØ, 127683, 1724217, 40000 visninger side/logo
Casper Andersson  24/5  18 – 24/5 19 25.000 1726606 top

Helsingør Dagblad Copyright © 2018

hovedmenu