Af Pernille Hermann

Personlige beretninger giver gode samtaler

KV-Revision, Kunde nr. 280954, Ordre nr. 1725350, 40.000 visninger side

helsingør: Hvad driver de mennesker, som bruger både tid og kræfter på at gøre noget for andre?

Det får man indblik i på den helt personlige måde, når Frivilligcenter Helsingør inviterer til endnu en samtale­salon på onsdag klokken 13-15.30 i Rundingen på Aktivitetscentret Hamlet, Kronborgvej 1.

Det er den første af en ny serie samtalesaloner i foråret, og forventningerne er høje hos projektleder Hanna Tyge.

Fortællinger smitter

Efterårets samtalesaloner var nemlig et overraskende tilløbsstykke, hvor det var frivillige, der fortalte om sig selv som oplæg til samtalerne.

– Jeg glæder mig helt vildt til de næste fortællinger. De her helt almindelige mennesker har så meget at give med deres hverdagsagtige fortællinger, som de tør stå frem med, siger Hanna Tyge.

– Folk kommer med store, åbne ører, og dialogen bliver mere dyb end vanligt. De frivillige ildsjæles mod smitter, og så går snakken om for eksempel en svær skolegang eller en svigerfamilie, som er vanskellig at tackle.

– Løsningerne er det inter­essante, siger Hanna Thyge.

Skolegangen bliver udskiftet med skulkeri i skoven, og er familien for træg i betrækket, er der andre børn eller ældre, som har brug for omsorg.

Det gælder om at se sig omkring, og det gør deltagerne i salonerne, når de mødes.

Mums til kaffen

Der står også frivillige bag samtalesalonernes efterhånden legendariske kagebord.

Conny Berend er en af dem, og hun fortæller, at hver salon har sit eget tema:

– Til samtalesalon i Skibsklarerergården lavede vi beskøjter med ingefær og citron mod søsyge og skørbug. På onsdag bliver det heldigvis noget mere kalorierigt – kage fyldt med længsel efter sommer.

Samtalesalonerne er støttet af Helsingør Kommune. Det er gratis at deltage, og alle er velkomne. Man skal bare huske at melde sig til i kalenderen på Frivilligcenter Helsingørs hjemmeside.

P.

Artiklen sidst ændret: 19. februar 2018 10:47

Den gode tone

  • Respekter fællesskabet
  • Overskrid ikke grænsen
  • Vær med og hav det sjovt
Jumbo Personal Computer, order nr. 1725098. Kunde nr. 177805. 80000 visninger. Top

Job i Nordsjælland

Living Invest, Kundenr 280833, Ordrenr 1725103, 25.000 visninger side/logo
Rasmus Ebbe 388428 1723690 logo  25.000 win win 19/4 18-april 19
rafn-woldsen, Ordre 1725631,  kunde 275797, 25.000 visninger side
Tagsjakket  side+logo  26/3 18-31/3 19 win win 1721578
Cafe Hammermollen top

Helsingør Dagblad Copyright © 2018

hovedmenu