Af Helsingør Dagblad

Velkommen til “Go’morgen Helsingør – Nyhedssnak”

Holmen, 1723975, 12.000 visninger logo

En time før biblioteket åbner vil gæsterne blive budt på nyhedssnak og kaffe, vand og croissanter.

Bog: Otte fredage i løbet af foråret åbner det morgenstille Biblioteket Kulturværftet dørene til en hyggelig og uformel nyhedssnak.

Alle er velkomne.

Morgenværter vil reflektere over den seneste uges nyheder, set fra hver deres perspektiv. Og der vil være rig mulighed for spørgsmål, debat og samtale.

”Go’morgen Helsingør – Nyhedssnak” er et helt nyt samarbejde mellem Helsingør Dagblad og Helsingør Kommunes Biblioteker. Det hele foregår i ”Horisonten”, som faste avislæsere på biblioteket allerede kender.

Inspiration og perspektiv

- Dette er, ikke mindst, et arrangement for vores mange faste avislæsere og en måde at skabe samtale på, både med dem og imellem dem. Mange avislæsere kommer, når vi åbner klokken 10.00. Vi håber, at de har lyst til at komme en time tidligere og få en hyggelig og spændende morgen med kaffe, croissanter og en snak om ugens nyheder, fortæller bibliotekschef Søren Mørk Petersen, og fortsætter:

- Man er ofte tilbøjelig til at læse nyheder på samme måde, lede efter det samme stof, læse de samme aviser. Vi håber at kunne inspirere til at læse flere eller andre aviser, og at læse andre historier, end man plejer.

Dorthe Carlsen, som er ansvarshavende chefredaktør og administrerende direktør på Helsingør Dagblad, siger:

- Som lokalt dagblad har vi en særlig rolle i forhold til at facilitere den gode og lødige debat. Det vil vi gøre rigtigt meget for. Jeg håber, at morgengæsterne vil opleve en nuanceret debat om de nyheder, de bliver præsenteret for, og den måde medierne arbejder på. Personligt ser jeg desuden frem til at blive klogere på, hvordan borgerne modtager de historier, som vi medier arbejder med.

Morgenværterne

Morgenværterne har alle tilknytning til Helsingør Kommune. De vil først fortælle kort om sig selv, og dernæst kigge tilbage på ugens nyheder ud fra et personligt perspektiv. Hvad tænker for eksempel politidirektøren om de nyheder, vi alle har bidt mærke i, eller som vi ikke har bemærket? Og hvordan ser formanden for FC Helsingør på ugens begivenheder?

Sådan gør du

”Go’morgen Helsingør – Nyhedssnak” har premiere den 2. marts kl. 9.00-10.00.

Man skal ikke tilmelde sig på forhånd. Mød blot op i receptionen på Kulturværftet klokken senest 8.45. Her bliver man hentet af personale fra biblioteket og ført op i ”Horisonten” på det lukkede bibliotek.

Kaffe, vand og croissanter er gratis. Når arrangementet slutter, åbner biblioteket.

De første fire morgenværter:

2. marts: Bent Isager-Nielsen, fhv. drabschef ved Rejseholdet, kvalitets- og driftschef, politiinspektør ved Nordsjællands Politi mm. Forfatter til bøgerne "Man jager et bæst og fanger et Menneske" (2008) og "Efterforskerne" (2012).

9. marts: Mads Birch, konstitueret redaktør, Helsingør Dagblad. Erfaren produktions- og projektleder i mediebranchen. Indehaver af Basta Medier.

16. marts: Finn Moseholm, formand for FC Helsingør, formand for DBU Sjællands disciplinærinstans, bestyrelsesmedlem i Helsingør Elite Akademi (HEA), i Elite 3000 fodbold ApS og Helsingør Eliteudvalg, medstifter af Frivilligbank Helsingør mm.

23. marts: Lotte Lund, journalist og forfatter mm., modtager af Politikens Hørup Pris og Kristian Dahls Mindelegat. Skriver sammen med Anja Dalgaard-Nielsen, modtager af Rosenkjærprisen og bl.a. tidligere chef i PET, på en bog om bekæmpelse af terror.

dagens e-avis

køb adgang til vores e-avis

  • Søg i vores arkiv
  • Nem og hurtig adgang
  • Læs os på farten
  • Tag os med på ferie

e-avis adgang

KUN kr. 20,00

Artiklen sidst ændret: 23. februar 2018 12:50

Den gode tone

  • Respekter fællesskabet
  • Overskrid ikke grænsen
  • Vær med og hav det sjovt

Seneste Artikler

Kunne du tænke dig at blive gift ved en lynvielse?

Job i Nordsjælland

mestergartneren side+logo 25.000 win win 1. april og 1 år frem
Stengade apotek 68802 25.000 win win 22/5 18-22/5-19 1726512 logo
Jumbo Personal Computer, order nr. 1725099. Kunde nr. 177805. 80000 visninger. Side/logo
Betina Grønbæk 1730237 280920 40.000 win 5/7-18-5/4-19
vind salaer

Helsingør Dagblad Copyright © 2018

hovedmenu