Af Andreas Mayerhofer

Tennisklubber går sammen om at få kraftcenter til Nordsjælland

Cahetu 395194 1723549 logo 25.000 win win 18/4 18-april 19

Helsingør Tennis Klub og Espergærde IF Tennis har slået de største talenter sammen i en pulje, der skal skabe et stærkt elitearbejde i dette hjørne af Danmark.

Tennis: Der skal kæmpes hårdt for at skabe et stærkt breddegrundlag i tennisklubberne, samtidig med at der arbejdes med at udvikle talenterne. De største klubber i Helsingør Kommune, HTK og EIF Tennis, er derfor gået sammen om at skabe et fællesskab på tværs af klubberne. Målet er at få et kraftcenter i Nordsjælland, der er godkendt af Dansk Tennis Forbund.

Fra de to klubber er det trænerne Lars Laybourn (HTK) og Joachim Föller (EIF). Helsingør Dagblad tog en snak med de to trænere i forbindelse med, at der i lørdags var den første træningssamling.

14 spillere, der hovedsageligt er U12 til U14, viste talentet frem i tennishallen på Nordre Strandvej.

– Det var en god træning, hvor spillerne fik lov at se hinanden an og lære hinanden at kende. Vi var sammen i tre og en halv time, inden vi sluttede af med at spise sammen, hvor også forældrene var med. det var en god dag og en god start på projektet, siger Lars Laybourn.

God opbakning

Med de få kilometer, der geografisk er mellem klubberne, så har de været naturlige rivaler. Nu skal de til at indgå i et holdsamarbejde.

– Det giver god mening, at vi samler kræfterne. For det er den måde, vi bedst kan føre vores talenter videre, og nu er der også støtte fra kommunen, bestyrelserne i klubberne og hos forældrene. Kan vi sammen skabe et kraftcenter her oppe, så kan vi strække ressourcerne længere og bedre, siger Joachim Föller.

Helsingør Talent & Elite er gået ind i projektet, der i øjeblikket går under arbejdstitlen Team Kronborg, med 30.000 kroner. Bliver Helsingør-Espergærde-projektet udtaget til et blandt de planlagte otte danske kraftcentre under DTF vil der komme yderligere midler til.

Det er endnu usikkert, hvornår forbundet lægger sig fast på, hvem der skal have status af kraftcenter.

De senere år har tennis som mange andre sportsgrene mistet mange spillere. HTK og EIF har de to sidste år lige kunne holde fast på medlemstallet, men det nye samarbejde skulle meget gerne smitte af på helheden i klubberne, selvom det på mange måder er en elitesatsning.

– Det handler om at løfte det hele. Bredden er vigtig, for det er i høj grad den, der skaber klubben, men der skal samtidig være plads til, at man arbejder med de bedste og gør dem bedre. Hvis man styrker bredden, så skaber man også grobund for en elite, og det er faktisk det samme den anden vej rundt, siger Lars Laybourn.

Satsningen er hovedsageligt målrettet for gruppen af spillere, der er med fra U12 til U14. Der er dog afvigelser, og sådan en er Espergærdes Josephine Hjort.

– Josephine er et par år yngre, men til gengæld er hun den bedste i Danmark i sin årgang, og så giver det mening at have hende med, for hun kan godt spille med en del af dem, der har alderen til at være med i samarbejdet. I målgruppen har vi spillere, der er en del af top 20 til top 40 i Danmark, og der er nogen, der er uden for her. Ideen er selvfølgelig, at de alle sammen skal løfte deres niveau, siger Joachim Föller.

Har man ikke en moralsk pligt til at sende sine bedste spillere videre til de bedste klubber?

– Det kan man sige, men hvad er de bedste klubber, kan jeg så spørge. I de store klubber har man måske bedre faciliteter og også nogle rigtig gode trænere, men det er ikke nødvendigvis den bedste træning, man får her. Hos os i Espergærde og Helsingør er der mere rum til at arbejde med de bedste spillere. Hvis Lars og jeg træner med 10-12 unge, så kan vi hele tiden gå ind og støtte og rette til for de bedste spillere. I de store klubber er gruppen af gode spillere større, og derfor er der måske ikke så meget fokus på den enkelte, forklarer Joachim Föller.

Der har været tilløb til samarbejde mellem de to klubber i flere år, og nu ser det altså ud til at blive formaliseret.

– Det handler også om kemi, og den er god mellem Lars og jeg, og jeg er sikker på, at vi kan løfte samarbejdet, så det bliver godt, siger Joachim Föller.

– Vi skal være stærke heroppe, og det bliver vi sammen. Det handler både om at forbedre spillerne og fastholde dem hos os, for det mener vi, er det bedste for dem, supplerer Lars Laybourn.

Startede forfra

Helsingør Tennis Klub blev for ikke så mange år siden sølvvinder ved DM for hold, men den tid er ovre for klubben, der mistede cheftræneren umiddelbart efter.

– Jonas Svendsen forsvandt til Gentofte med 18 års erfaring, og det, han havde bygget op, tager noget tid at komme tilbage til. Vi er startet forfra, og tager det som en sjov og spændende udfordring. Og nu tager vi forhåbentlig næste skridt sammen med Espergærde, konstaterer Lars Laybourn.

De to trænere er i øjeblikket ved at lægge køreplanen for samarbejdet, men den næste samling i kalenderen er i begyndelsen af maj, hvor Dansk Tennis Forbund er inviteret til at kigge forbi.

Kraftcenterarbejdet er ikke isoleret til de to klubber, og foruden spillerne fra EIF og HTK var der forleden også deltagere fra Gilleleje.

Artiklen sidst ændret: 7. marts 2018 15:43

Den gode tone

  • Respekter fællesskabet
  • Overskrid ikke grænsen
  • Vær med og hav det sjovt
Trykkeriloftet topbanner

Job i Nordsjælland

Ivar Jensen, K-nr. 1720262,  Ordrenr. 1725507, 30.000 visninger logo
Låsesmeden, 279278,1724845, 25.000 visninger Logo
Silverline 24/7-24/7 19. 20.000 win win 1731324 logo
Casper Andersson  24/5  18 – 24/5 19 25.000 1726606 logo
Scandlines auto bizz

Helsingør Dagblad Copyright © 2018

hovedmenu