Rasmus Bjerg ligner John Mogensen på en ret stor prik. Men vi kommer aldrig for alvor under huden på sangeren.

Af Jesper Munch Nielsen

Filmanmeldelse: Så længe han levede

Helsingør Svømmehal, Ordre 1725841 kunde 655501, 25.000 visninger side

Ole Bornedals film om John Mogensen løfter sig aldrig og formår heller ikke at få musikken til at spille.

Anmeldelse: John Mogensen-filmen “Så Længe Jeg Lever” begynder med, at sangeren falder døddrukken om på et værtshus og kun har få minutter tilbage, før han helt bogstaveligt dør af druk. Og derefter går det faktisk ned ad bakke.

Desværre er filmen om den folkekære sanger med hits som “To Mennesker På En Strand”, “Så Længe Jeg Lever”, “Fut I Fejemøget”, “Der Er Noget Galt I Danmark” og “Ensomhedens Gade Nr. 9” nemlig en uinspireret omgang, som aldrig bliver hverken interessant, levende eller gribende. Instruktør Ole Bornedal har også skrevet manuskriptet og fortsætter sin formkrise med denne film, som både føles lang og lille.

Bornedal plejer ikke at være glad for (kritiske) kritikere. I den forbindelse skal jeg da nævne, at jeg var en af de ganske få (anmeldere), der morede sig lidt bare en lille smule over mandens seneste, den sorte lejemorder-komedie “Dræberne Fra Nibe”, men når man ser på listen over Bornedals film, så er det nogle år siden, at det har været rigtigt godt med hans output i de danske biografer eller på tv, hvor “1864”-serien aldrig fandt sin retning eller historie.

Den sidste bajer

Det samme kan man sige om den mørke”Så Længe Jeg Lever”.

Ole Bornedal lader Mogensen ligge på værtshus-gulvet og tænke tilbage på sit liv – med fortænkt selskab af sit unge jeg, der indledte den musikalske karriere med ambítioner i drengekoret.

Vi er ret hurtigt med på, at arbejderknægten stiller store krav til sig selv og omgivelserne. Og med på, at Mogensens fastholder ambitionsniveauet lige indtil, at han har knappet sin sidste bajer op.

Den higen efter anerkendelse er med til at tage livet af ham, fortæller “Så Længe Jeg Lever” igen og igen, og vi er heller ikke i tvivl om, at Mogensen var en ukontrolleret alkoholiker, hvis behov for sprut og den slags gjorde, at han så ikke levede så længe, hvilket filmen fortæller os om og om igen.

Faktisk virker det som om, at halvdelen af filmen faktisk er nærbilleder af en glinsende beruset, snøvlende Rasmus Bjerg.

Filmen snøvler også. Blandt andet i et klodset og forfejlet forsøg på at vise, hvordan kunstnere i aktion kan komme i ‘zonen’, hvor det hele svæver og hænger sammen.

En ret stor prik

Førnævnte Bjerg ligner Mogensen på en ret stor prik. Men personligt følte jeg dog ikke, at vi kommer under huden på hovedpersonen.

Så lykkedes det klart bedre for Per Fly med den beslægtede filmen “Monica Z” om den svenske jazz-sangerinde Monica Zetterlund, og Martin Zandvliets film om Dirch Passer, “Dirch”, var klasser bedre end “Så Længe Jeg Lever”.

De to delte på nogle måder skomager, bliv ved din læst-skæbne. Dirch skulle være sjov. John M. skulle være folkelig. Dansktop-sanger, bliv på din blokvogn.

Mange ting i historien virkede konstruerede – og alligevel virker det som om, at filmen kører i ring, mens Mogensen er ved at drukne i druk.

Et ulykkeligt menneske

“Så Længe Jeg Lever” formår heller ikke at integrere musikken, sangene, teksterne i fortællingen på en facon, som overbeviser. Det kreative i Mogensen forbliver et postulat.

Sangene gylper han angiveligt op sammen med sin dårlige samvittighed ved slutningen på en syvdages druktur, mens han brækker sig for alvor på grund af den sceneskræk, der også plager manden igennem hele karrieren. I øvrigt er der et Søren Kierkegaard-citat i filmens start – “Hvad er en Digter? Et ulykkeligt Menneske, der gjemmer dybe Qvaler i sit Hjerte, men hvis Læber ere dannede saledes, at idet Sukket og Skriget strømme ud over dem, lyde de som en skjøn Musik.”

Filmen rammer slet ikke dybden i citatet, men “Så Længe Jeg Lever” efterlader da ingen tvivl om, at John Mogensen var et ulykkeligt menneske – meget andet får vi desværre ikke at se.

Det bedste øjeblik i “Så Længe Jeg Lever” er et lille glimt af et tidsbillede. John og hustruen Ruth har travlt i ægtesengen.

Datteren kommer forbi. “Tænd for fjernsynet”, foreslår moderen. “Der er jo ikke noget endnu”, lyder svaret.

Artiklen sidst ændret: 8. marts 2018 15:57

Den gode tone

  • Respekter fællesskabet
  • Overskrid ikke grænsen
  • Vær med og hav det sjovt
Prøvestenen. Kundenr 373163, Ordre 1725089, 40.000 visninger, ikke win-win Top

Job i Nordsjælland

Dutrupgaard, 500128, 1723793, 20.000 visninger logo
Franci, 1720789, 345901, 20000 visninger logo/side
Multiflyt 24.5 18-24.5 19 25.000 win win 1726605 logo
rafn-woldsen, Ordre 1725631,  kunde 275797, 25.000 visninger side
Rexbriller, Kunde nr. 285695, Ordre nr. 1725517, 30.000 visninger Top

Helsingør Dagblad Copyright © 2018

hovedmenu