Af Helsingør Dagblad

Klumme: Sammen om Helsingør!

Holmen, 1723975, 12.000 visninger logo

Janus Kyhl, direktør for FC Helsingør og nyslået medlem af byrådet. I 1992 trak helsingoraneren Marianne den hurtigttalende Janus fra Hørsholm til Helsingør. Det blev så til to børn og et hus i Ålsgårde, hvor Janus nu slår sine private folder.

Vinteren har for alvor ramt Danmark og Helsingør, og som alle nok har bemærket, har FC Helsingør som fodboldklub også mærket kulden og forfrysninger i grønsværen. Ikke alene står vi igennem en hård og kold tid med dårlige resultater, nej vi har skam også måttet sande at Helsingørs gamle og utidssvarende stadion ikke har kunnet stå imod frosten, og derfor har vi som fodboldhold været tvunget ud af byen.

Det har for os, både mig personligt og for klubben som helhed, været et klart mål, at Superligafodbolden skulle spilles i Helsingør, og derfor gør det også ondt, når vi ikke kan spille kampene hjemme i Helsingør. Uanset at vi ikke klarer os fantastisk lige nu og her, så har vi altså overrasket hele Fodbold- Danmark, og klaret os langt bedre end de fleste havde spået.

Jeg har ikke tidligere brugt plads i klummen på at skrive om FC Helsingør, men det er lige nu det, jeg samler hele min energi og opmærksom på. Dagbladet har bedt mig skrive om det, jeg brænder for lige nu. Så det kan ikke være anderledes denne gang.

Det er stadig det samme eventyr, vi er på lige nu, som vi var i eftersommeren. Det har resultatmæssigt bøget op og ned. Vi har slået den øjeblikkelige 2'er i ALKA Superligaen, FC Midtjylland, hjemme på Helsingør Stadion, hvor vi i august vandt 2-1. Og er det ikke kampe som den mod FC Midtjylland, som skriver sig ind i Helsingørs fodboldhistorie? Er det en sæson som denne, som for altid vil skrive sig ind i Helsingørs historiebøger.

Lige nu er det ikke historie, men derimod et eventyr, som vi skal huske at nyde og tage del i, og som er med til at bringe stolthed til byen. Fodbolden sætter lige nu Helsingør på landkortet, som håndbolden gjorde det i gamle dage. Og lad os dog sammen sejre vores succeser, uanset om vi er for eller imod stadionbyggeri, og uanset om vi kommer til hver eneste hjemmekamp på stadion eller ej. Med oprykningen til ALKA Superligaen er vi blevet kendt såvel i Danmark som i udlandet. Jeg har netop været i Brighton et par dage, hvor jeg har været på besøg hos den lokale Premier League klub. Et besøg som meget vel kan vise sig at være startskuddet til et godt samarbejde mellem Brighton og FC Helsingør. Et samarbejde, som også kan styrke vores talentudvikling og komme vores mange unge fodboldspillere til glæde. Mens jeg har været i Brighton så besøgte en af vores dygtige unge spillere en anden engelsk klub, nemlig Londonklubben, Queens Park Rangers, som er faldet for kvaliteterne hos den unge Helsingør angriber.

Jo, Helsingør er pludselig blevet kendt, nationalt som internationalt. Det er noget vi skal værne om, og udvikle yderligere, men vi har brug for hele området til at stå sammen med os om dette. Vi står som nævnt i modvind for tiden, og FC Helsingør som klub rammes hårdt på både vores resultater og økonomi, når vi på grund af kulde og frost bliver tvunget væk fra vores hjemby. Vi er glad for den opbakning vi oplever alle steder fra – ikke mindst vores sponsorer og erhvervsnetværk, som viser, at der både er vilje og hjerte i Helsingør.

Det er mit ydmyge håb, at hele området vil stå bag vores fodboldhold i den kommende tid, ved at komme på stadion, når vi spiller, så vi kan få lov til at vise, at vi er stolte over at spille i ALKA Superligaen. Og vise hele Danmark, at vi er sammen om Helsingør.

dagens e-avis

køb adgang til vores e-avis

  • Søg i vores arkiv
  • Nem og hurtig adgang
  • Læs os på farten
  • Tag os med på ferie

e-avis adgang

KUN kr. 20,00

Artiklen sidst ændret: 23. juli 2018 11:27

Den gode tone

  • Respekter fællesskabet
  • Overskrid ikke grænsen
  • Vær med og hav det sjovt

Job i Nordsjælland

Silverline 24/7-24/7 19. 20.000 win win 1731324 logo
Franci, 1720789, 345901, 20000 visninger logo/side
Smoke n Steam  logo  384849 1723552 25.000 win win 18/4 18- april 19
Helsingør Bistro, 398962, 1724216, 20.000 visninger side
Cafe Hammermollen top

Helsingør Dagblad Copyright © 2018

hovedmenu