Af Claus Kjærsgaard

Spædbarnet Tina kom på alle forsider

Apperupvej e-mægler 397432 – logo side artikel 40.000 win

Tirsdag den 11. januar 1966 var den vigtigste historie i alle landets aviser og i radio og tv en begivenhed, der fandt sted på Stjernegade i Helsingør.

Her tilstod en 22-årig kvinde at det var hende, der stod bag en bortførelse, som hele Danmark havde fulgt i næsten en måned. En barnevogn med et to måneder gammelt spædbarn forsvandt foran Daells Varehus den 14. december 1965.

Dramaet fandt altså sin afslutning under stor mediebevågenhed i Helsingør.

Her kan du læse, hvordan Helsingør Dagblad dækkede sagen om Tina i 1965.

“Sindsforvirret kvinde”

Helsingør Dagblad omtalte første gange Tina onsdag den 15. december. Overskriften på forsiden hed “Tina er sikkert bortført af sindsforvirret kvinde”.

I artiklen fortælles det at en kvinde og barnet var blevet set på Nørreport Station, og vurderingen var at det var “en sindsforvirret kvinde med et uforløst moderkompleks”, der havde begået ugerningen.

Man var ikke helt sikker på om kvinden faktisk var taget med et tog, men beskrev at hun bar Tina i et rød- og blåternet tørklæde – der muligvis var en bærepose.

Kvinden blev beskrevet som “Mellem 26 og 30 år, mellemhøj og med rødt halvlangt hår. Hun er almindelig af bygning og var iklædt mørk vinterfrakke samt hvidt halstørklæde.”

“Ingen sikre spor”

Dagen efter kunne man på Dagbladets forside læse “Endnu intet sikkert spor at gå efter i Tina-sagen”.

Også fredag var Tina på forsiden. “Tina forsvundet på fjerde døgn”, fortalte om mange tusinde henvendelser og en intens søgen efter spædbarnet i København. Søgningen var endnu ikke retttet imod København.

Appel til bortførerer

Lørdag var der intet nyt på forsiden: “Intet nyt fra Tina”. I artiklen blev det fortalt hvordan Tinas far, Peter Wiegels, via fjernsynet henvendte sig til borførersken.

– Jeg er Tinas far og vil gerne rette en appel til det menneske, der har Tina hos sig. Min kone og jeg er sikre på, at Tina har det godt hos Dem, men De må forstå, at hun trods alt tilhører os.

– Vi vil meget gerne opfordre Dem til at anbringe Tina i en kurv eller lignende, som De stiller på et let tilgængeligt sted og giver besked om – pr. telefon eller på anden måde – hvor Tina befinder sig – og der vil ikke ske Dem noget, lød appellen.

Bønnen blev dog ikke hørt.

På tredje sal i Kastrup

Mandag den 20. december var budskabet “1000 henvendelser fra befolkningen om Tina”. I følge artiklen mente en synsk hollandsk detektiv i øvrigt at Tina befandt sig på tredje sal nær Kastrup Lufthavn. Det var Tinas far, der ifølge Ekstra Bladet på eget initiativ var rejst til Holland for at få hjælp fra detektiven. I følge B.T. havde Tinas mor besøgt den danske metafysiker Georg Talmer, der “dog ikke venter sig store resultater af sine undersøgelser i denne sag.”

I forsideartiklen kommer man for første gang ind på muligheden af at sagen kan have forbindelse til Helsingør. Artiklen slutter: “Læs side 2 om helsingoranere der mener at have set bortførersken og Tina”.

“Er Tina i Helsingør?”

På side 2 stilles spørgsmålet for første gang: “Er Tina i Helsingør?” med det hurtige svar: “Politiet i Helsingør udelukker ikke tanken efter tre henvendelser fra folk i sidste uge.”

I en af henvendelse var en kvinde, svarende til beskrivelsen af bortførsken set stige på “Scandia-Pilen” fra Nørreport tirsdag eftermiddag, hvor Tina forsvandt.

I en anden henvendelse menes kvinden at være set stå af i Helsingør torsdag eftermiddag.

Endelig har en borger hæftet sig ved en kvinde, der blev set spadsere med med et lille barn på armen af Bramstræde og Strandgade i retning mod havne. Det blev bemærket, at “barnet var dårlig klædt i betragtning af kulden, og det blev båret af kvinden på en bemærkelsesmæssig måde.”.

Mandagens artikel fortæller, at politiet søndag fik yderligere 12-13 henvendelser, og slutter med en opfordring til at alle, der kan have set noget om at henvende sig til politiet.

“Den tanke at Tinas bortfører skulle være taget til Helsingør er ikke usandsynlig, mener kriminalpolitiet.

Skov i Hillerød

Tirsdag den 21. december peger forsiden en anden vej. “Er Tinas tøj fundet i skov ved Hillerød?”, spørges der.

Det er en papkasse fundet ved Ganløse Ore, der måske er et vigtigt nyt spor.

Ekstra Bladets kontaktet den synske hollandske detektiv, der har udpeget fem mulige område, hvor Tina kan være, alle i nærheden af lufthavnen i Kastrup.

I følge B.T. peger den metafysiker som Tina mor kontaktede til gengæld på at barnet skal findes i et lille område i Hvidovre, i nærheden af Rebæk Plads.

Kriminalkommisær Hornslet, der har ansvaret for efterforskningen konstaterer, lidt træt, at alt undersøges, men at man stadig har 1100 konkrete udsagn at bygge undersøgelsen på.

15-årigt kronvidne

Onsdag den 22. december forsvinder Tina fra Helsingør Dagblads forside. På side seks konstateres det “1500 henvendelser, intet spor af Tina”.

Den 23. december fortæller en kort tekst til et billede, at den 15-årige kontorelev i Daells Varehus er der eneste, der med 100 procents sikkerhed har iagttaget kidnappersken. Hun så hende stå bøjet over barnevognen i gården til Fiolstræde 9, hvor den forsvandt.

Fylder tre måneder

Så bliver det jul. Mandag den 27. december fortæller Helsingør Dagblad at spædbarnet i dag fylder tre måneder. “Intet nyt om Tina” lyder budskabet på forsiden. Artiklen fortæller, at Tina nu efterlyses i Danmark, Norge og Sverige.

Tirsdag den 28. december fortæller en notits på side 2 at der nu er 120 politifolk, der leder efter Tina.

Også bliver der helt stille om sagen. Efterforskningen fortsætter, men omtales ikke af Helsingør Dagblad.

Tirsdag den 11. januar vender Tina dog tilbage på forsiden med et brag. Hun er blevet fundet, og det er i Helsingør.

Modersmærke

Et markant modersmærke og et besøg på kordegnskontoret er afgørende, da kriminalbetjent Leif Carlsen og kriminaloverbetjent Holger Larsen får en 22-årig kvinde til at tilstå, at det er hende, der har taget Tina.

Dagen efter har Tina for første gang fået hele forsiden. “Glæden var stor, da lille Tina blev fundet i Helsingør”, fortælles det med store billeder af forældre og barn.

Også torsdag er Tina den gode historie. “Tina er fysisk og psykisk uskadt efter boirtførelsen” fortælles det. En anden forsidehistorie beretter om hvordan en dusør på 100.000, der ikke blev brug for, nu bortskænkes til et børnehjem.

Fredag fortæller en kort historie om at der om få dage vil være afhøringer i Tina-sagen.

Bortfører får dusør

Lørdag den 15. januar fortælles det, at den værftsarbejde, der var gift med kvinden, der bortførte Tina, formentlig ikke tiltales i sagen og derfor snart kan løslades.

Onsdag den 19. januar lakker omtalen af Tina sagen mod enden. 33-34 vidner skal dele en dusør på 20.000 kroner for oplysninger, der hjalp med opklaringen. En enkelt anmelder får formentlig hovedparten, men har valgt at give pengene videre til bortføreren og hendes mand. Han var selv i familie med kvinden, der bortførte Tina, og blev mistænksom fordi kvinden “havde født” samme dag som Tina forsvandt.

Kongen: Tina skal med

Tinas forældre blev inviteret til audiens hos Kong Frederik, og de fik besked på at tage Tina med.

I dag er Tina 52 år. Hun har tidligere stået frem med sin mor og fortalt om hvad bortførelsen betød for familien. Selv husker hun naturligvis ikke noget fra de dage, hvor hele landet fulgte med i dramaet.

Artiklen sidst ændret: 9. marts 2018 16:43

Den gode tone

  • Respekter fællesskabet
  • Overskrid ikke grænsen
  • Vær med og hav det sjovt
Photocare, Kunde nr. 69693, Ordre nr. 1725519, 25.000 visninger top

Job i Nordsjælland

Viridis 25.000 visninger fra 1/5. Kunde 369687 ordre 1724844 logo/side
AH modegarn 39169 1723845 logo 40.000 win win 1. maj 18-1. maj 19
KV-Revision, Kunde nr. 280954,  Ordre nr. 1725350, 40.000 visninger logo
Smoke n Steam  logo  384849 1723552 25.000 win win 18/4 18- april 19
Casper Andersson  24/5  18 – 24/5 19 25.000 1726606 top

Helsingør Dagblad Copyright © 2018

hovedmenu