Af Helsingør Dagblad

Klumme: Plastik-tid og politiske personligheder

Viridis 25.000 visninger fra 1/5. Kunde 369687 ordre 1724844 logo/side

Carsten Bo Jensen, 59 år, er musiker, forfatter og foredragsholder. Tidligere folketingsmedlem, amtsrådsmedlem og borgmesterkandidat for Socialdemokratiet.

Jeg bilder mig ind at være et moderne menneske og ikke typen, der går rundt og længes efter ”dengang”. Jeg hader, når folk fra min egen generation - eksempelvis under opslag eller musikvideoer på Facebook - bruger formuleringer som ”Ja, det var tider” om barndommen i 70'erne og ungdommen i 80'erne, hvor mange angiveligt mener, at alting var bedre. Lige fra musik og litteratur til socialt samvær. Det var det ikke!

Jeg var en privilegeret og elsket vildbasse fra et helstuderet hjem, med et stort underspillet intellektuelt overskud, gode bøger på reolerne, uendelig tilgivelse og indlagt socialdemokratisk minister. Det var en god barndom. Lykkelig, avanceret, legende.

Når det er sagt, erindrer jeg overordnet halvfjerdserne som et underligt småforvirret og gråt post-hippie årti. Huset på Christianshavn, oliekrise, Glistrup, Gasolin – VS, SAP og KAP - en tilsyneladende endeløs økonomisk krise og 15 minutter lange soloer, spillet af selvhøjtidelige fusionsguitarister, hvis endegyldige mål var - havde jeg dem stærkt mistænkt for - at kede mig og andre håbefulde rock’n roll rollinger ihjel!

Jeg forsøgte i protest at blive punker med hanekam og sikkerhedsnåle i ørene for en kort bemærkning, men kom til at grine i 75 eller 76… Det måtte man ikke i slænget med Michael Strunge og Co., og dén lille lumske latter blev derfor enden på min karriere som grønhåret rebel.

Lidt på samme måde har jeg det med den mere bevidste, semivoksne ungdom i 80'erne, og dé år hvor jeg selv fik mit gennembrud som musiker og forfatter.

Firserne var en plastik-tid, og når jeg hører egne gamle hits med Mænd i Blåt fra den periode, kan jeg ikke lade være med at trække på smilebåndet over flere af dem. De gjorde mig økonomisk uafhængig og tilfredsstillede - via ”Lørdagskanalen”, ”Eldorado”, ”Under Uret”, ”Eleva2ren” osv. - min forfængelighed og drengedrømmen om at blive rockstjerne - men meget af det var, for nu at sige det ligeud, noget musikalsk ragelse, når man hører det i dag. Succesfuld, glinsende overflade - designet til diskotekerne - og så liiige de dér 85 pct. af overskuddet, der gik til pladeselskabet. I mit tilfælde det multinationale CBS Colombia.

Så meget for 70'erne og 80'erne. Overordnet var dé årtier hverken bedre eller mere progressive end tiden, der fulgte. Kun ét område bød måske på større kvalitet dengang, nemlig politikken. Hvorfor den blev ført, som den gjorde. Hvad formålet med den var. Fra hvilken baggrund den blev skabt OG af hvilke politikere, den var udtænkt. De kom alle sammen i brormands og mit barndomshjem. Kampmann, Krag, Anker…

Uanset hvad de mente, og uanset om man var enig med dem, havde de alle dét tilfældes at have oplevet to skelsættende begivenheder, der prægede dem for livet - formede dem som mennesker, og gjorde dem til politiske personligheder:

De var børn under depressionen og unge under 2. Verdenskrig.

Lad mig eksemplificere: Virkeligheden er fx, at de fleste socialdemokrater ikke er så vilde med EU (dengang EF), som rygtet vil vide. Når Krag så det som en hovedopgave at få Danmark ind i EF, var det derfor fordi, han oprigtigt oplevede det europæisk samarbejde som et fredens projekt.

Når Kampmann er berømt for sin politisk/økonomiske ansvarlighed (som den yderste venstrefløj hadede) skyldes det, at han havde oplevet depressionen i 30'erne og vidste, hvad krise og arbejdsløshed gør ved mennesker.

Og når Anker ikke gjorde mere i forhold til indvandrerpolitikken, skyldtes det, at Hitler-Tyskland ikke var længere væk, end at Jørgensen – med en fortid som frihedskæmper – havde set racismens grimme fjæs.

Jeg savner ikke fortiden. Men jeg savner politiske personligheder, som samtiden sikkert ikke kan fostre, fordi vi er generationen, der er opdraget med et velfærdssamfund, der er skabt. Vi vedligeholder og flytter lidt rundt på brikkerne alt efter regerings-farve, men overordnet set var det grove arbejde allerede gjort, da jeg løb rundt og spillede miniput fodbold på LO-skolens græsplæner. God påske!

dagens e-avis

køb adgang til vores e-avis

  • Søg i vores arkiv
  • Nem og hurtig adgang
  • Læs os på farten
  • Tag os med på ferie

e-avis adgang

KUN kr. 20,00

Artiklen sidst ændret: 23. juli 2018 11:27

Den gode tone

  • Respekter fællesskabet
  • Overskrid ikke grænsen
  • Vær med og hav det sjovt

Skal man tvinge flygtninge til at dele bolig?

Job i Nordsjælland

øresundsakvariet. Ordre 1724948. Kundenummer 373612. 25000 visninger Side/logo
AH modegarn 39169 1723845 logo 40.000 win win 1. maj 18-1. maj 19
Esp Dyreklinik 1723659+1734831 25.000 vis. 29/5 18-29/5 19
Backe vin 374334 1725521 7/5 og 1 år frem  Visninger pr. md. 25.000 delt i 2 mat. Vin logo og top. Gin sky og side
Prøvestenen. Kundenr 373163, Ordre 1725089, 40.000 visninger, ikke win-win Top

Helsingør Dagblad Copyright © 2018

hovedmenu