Af Kirsten Moth

Slotschef: Kronborg og Helsingør har brug for hinanden

Stengade apotek 68802 25.000 win win 22/5 18-22/5-19 1726512 side

Unescos verdenskulturarv Kronborg har for nylig fået ny slotschef. Historiker Mikael Rasmus Nielsen har fået sin drømmefabrik, som han kalder slottet. Nu vil han gerne involvere helsingoranerne mere i Kronborgs liv.

KRONBORG: Han venter inde i slotsgården på en bidende kold vinterdag. Tålmodigt, trods kuldegrader og blæst. Iført en lysebrun frakke og et ternet uldtørklæde står chefen for Unesco's verdenskulturarv i Helsingør ved Ønskebrønden og falder farvemæssigt i ét med Kronborgs kulører i beige og brun. Med slottet og dets historie om William Shakespeares Hamlet, som han nu er ansvarlig for at gøre mere levende for de flere hundrede tusinder af besøgende, der hvert år kommer til Helsingør fra hele verden for at opleve slottet og dets historie.

Den nye slotschef har overraskelser til os. Så meget vil han sige. Men han og hans stab er endnu ikke klar til at løfte sløret for de største af de planlagte nyskabelser. Der skal mange aktører ind over, som han forklarer.

- Kronborg er en drømmefabrik. En tidsrejse, siger han og viser over i Kongens Køkkener, som er et af de første eksempler på, hvad den nye slotschef sætter i værk for at få den gamle historie så levende som muligt ud til sit store publikum.

Indblik i kulturarven

For ham handler jobbet ikke blot om at fortælle om gamle dage og døde ting. Mikael Rasmus Nielsens ambition er, at Kronborgs gæster får et indblik i en kulturarv, der kan føres direkte ind i vores hverdag i dag.

Herinde i køkkenet, hvor et par murede ildsteder, et tungt langbord, nogle kurve med frisk kål og løg så småt sætter fantasien i gang, kommer der til at dufte af kylling.

- Det er sådan en duft, man kan købe og sætte ind på særlige maskiner, bemærker slotschefen.

- Kronborg kan være være lidt af en formidlingsmæssig udfordring. Slottet er smukt og velholdt udenpå. Samtidig er det et slot, der indvendigt er blevet hårdt behandlet gennem historien. Branden i 1629, belejringen og erobring af svenskerne, der tog en masse inventar med sig og benyttelsen som kaserne, hvor der også forsvandt en del interiør. Det kan derfor være svært at forestille sig, hvordan livet var på Kronborg for de mennesker, der boede her. Hvor lavede de mad? Hvordan var indretningen? Hvordan brugte de trapperne? Hvordan boede de? Vi skal have lavet nogle grundgreb inde i slottet, hvor alle disse spørgsmål besvares med levende historier, så historien bliver noget, der kommer os ved. Noget, vi kan forbinde til vores egne liv i dag, forsikrer slotschefen, der er uddannet historiker og betegner sig selv om lidt af en nørd på området. Han har tidligere arbejdet som formidlingsleder på Kronborg i fire år og kommer i denne omgang fra et job på Nationalmuseet, hvor han også var ansat til at varetage formidling og publicering.

Samspil mellem by og slot

En af hans store ambitioner er også at få blæst mere vind i det ægteskabelige samliv mellem Helsingør og Kronborg. Et samliv, der har været præget af parallelliv, hvor ingen af parterne har været synderligt optaget af hinandens tilværelse.

Den tid er forbi, og med Mikael Rasmus Nielsen ved styrepinden bliver der nu sat flere initiativer i gang for at styrke det gensidige forhold mellem by og slot.

- Jeg tror ikke, at Helsingør rigtigt har opdaget endnu, hvor stor en attraktion byen efterhånden er blevet. Det er selvfølgelig en kæmpe gave at have et Kronborg, en Unesco-verdensarv, liggende midt i havnen og byen, noget man er stolt af. Men resten af Helsingør har også forandret sig meget de senere år og er virkelig blevet et sted, der er værd at tage hen. Så nu skal vi arbejde på at lave et samlet greb, hvor byen, M/S Museet for Søfart, Kulturhavnen og Kronborg for alvor hænger sammen, og vi har nu alle ønskelige chancer for at få dette fælles greb til at fungere. Nu skal vi finde ud af, hvordan vi løfter i flok, for vi kan ikke skille slottet og byen ad. Kronborg kan ikke fungere uden Helsingør - og omvendt.

Mere for de lokale

- Der er gennem de sidste år brugt rigtig mange ressourcer på at udvikle Kronborg som turistattraktion. Nu vil vi også gerne arbejde på at kunne være mere for lokale helsingoranere. Helsingoranere skal have lyst til at være med til de ting, der foregår på slottet. Nok er vi ikke så tit turister i vores eget lokalområde, måske fordi vi tager det hele lidt for givet. Men mange af de ting, der foregår i Helsingør kunne også involvere Kronborg, ligesom nogle af Kronborgs aktiviteter kunne strække sig ud over voldgravene, mener Mikael Rasmus Nielsen og nævner det flotte sundtoldsmarked eller Kronborgs egen renæssancefestival som eksempler.

- Andelen af kinesiske turister vokser og den opgave tager vi meget seriøst. Blandt andet oplæres personalet i de kulturelle forskelle, så vi undgår misforståelser og har lettere ved at sætte os ind i, hvad vores kinesiske gæster ønsker. Men vi stirrrer os ikke blinde på kinesere. Også med andre nationaliteter som for eksempel sydeuropæere er der kulturelle forskelle, som vi skal håndtere, siger Mikael Rasmus Nielsen, der på Kronborg er chef for 40-60 ansatte, lidt afhængig af årstiden og højsæsoner og årligt kan forvente omkring 325.000 besøgende.

dagens e-avis

køb adgang til vores e-avis

  • Søg i vores arkiv
  • Nem og hurtig adgang
  • Læs os på farten
  • Tag os med på ferie

e-avis adgang

KUN kr. 20,00

Artiklen sidst ændret: 26. marts 2018 09:55

Den gode tone

  • Respekter fællesskabet
  • Overskrid ikke grænsen
  • Vær med og hav det sjovt

Job i Nordsjælland

Skydeselskabet  Kunde nr. 373553  Ordre nr. 1725347, 20.000 visninger logo
Jumbo Personal Computer, order nr. 1725098. Kunde nr. 177805. 80000 visninger. side/logo
Låsesmeden, 279278,1724845, 25.000 visninger Logo
Cafe Hammermøllen Logo, side og artikkelbanner
Betina Grønbæk 1730237 280920 40.000 win 5/7-18-5/4-19

Helsingør Dagblad Copyright © 2018

hovedmenu