Henning Petersen er død, 85 år.

Af Claus Kjærsgaard

Dødsfald: Henning Petersen satte et stort aftryk på Helsingør Dagblad

Betina Grønbæk 1730237 280920 40.000 win 5/7-18-5/4-19

Henning Petersen, Helsingør er død 85 år.

MINDEORD: - Han var en gæv gut, en stout person, og en ærlig mand, der ikke pakkede tingene ind. Det er nogle af de plusord, som venner og bekendte bruger, når de skal betegne Henning Petersen.

Henning Petersen døde søndag, 85 år gammel.

Netop sin 85 års fødselsdag tilbragte Henning Petersen sammen med Helsingør Dagblad, der på den dato kunne fejre sin 150 års fødselsdag. Det er da også svært at fortælle om Hennings liv, uden at få Helsingør Dagblad med i fortællingen.

Henning Petersen er født og opvokset i Helsingør. Han kom i lære som trykker hos Helsingør Bogtrykkeri i Sudergade og herfra kom han snart til Helsingør Dagblad.

Tidligere kolleger fortæller respektfuldt om, hvordan det var Henning Petersen, der enevældigt styrede aktiviteterne i avisens daværende trykkeri, da det lå i den tidligere hvidtølsfabrik i Fiolgade.

- Han var kongen over maskinen, mindes den daværende redaktør John Bech, der også peger på Henning Petersens ligefremme væsen, hvor ingenting blev pakket ind.

- Han var vores kaptajn Haddock, og så var han frem for alt vores faktotum, lyder John Bechs bedømmelse.

En faktotum er en person, der udfører mange opgaver og betragtes som uundværlig. Den beskrivelse passede fint på Henning Petersen.

Henning Petersen fik en nøglerolle, da Helsingør Dagblad fik en af landets første offset-maskiner, en Goss Community.

Henning Petersen var også en dem, der arbejdede aktivt på at finde nye finansieringsmuligheder, da Helsingør Dagblad på et tidspunkt var lukningstruet.

Da avisen skulle flytte op til Fabriksvej blev trykkefaktor Henning Petersen forfremmet til driftsleder og stod for den vanskelige opgave med at samle avisens aktiviteter i et hus.

Henning Petersen fulgte naturligvis også med, da Helsingør Dagblad flyttede til sin nuværende beliggenhed på Klostermosevej, og han var aktiv i trykkeriet et godt stykke tid efter den officelle pensionsalder.

Henning Petersen var kendt og respekteret som en god og engageret kollega, og for altid at sige tingene ligeud. Man fik råt for usødet, hvad enten det var til et avisbud eller kronprinsen.

Sidstnævnte mødte Henning Petersen, da han fik en medalje for sit 50 års jubilæum.

Han skulle bagefter ind på Amalienborg for at sige tak for medaljen. Måske var det lidt heldigt, at det på det tidspunkt var Kronprins Frederik, der som stedfortræder tog imod. Så gjorde det ikke så meget, at Henning Petersen, der ikke var så formel, fik sagt du et par gange eller tre. Da kronprinsen nævnte, at han ofte kørte forbi dagbladet på Klostermosevej fik han en uhøjtidelig indbydelse til at kigge forbi og få en kop kaffe ved lejlighed.

Henning Petersen efterlader sin kæreste gennem 22 år, Ruth, datteren Jette og to børnebørn.

dagens e-avis

køb adgang til vores e-avis

  • Søg i vores arkiv
  • Nem og hurtig adgang
  • Læs os på farten
  • Tag os med på ferie

e-avis adgang

KUN kr. 20,00

Artiklen sidst ændret: 27. marts 2018 15:00

Den gode tone

  • Respekter fællesskabet
  • Overskrid ikke grænsen
  • Vær med og hav det sjovt

Job i Nordsjælland

Esp Dyreklinik 1723659+1734831 25.000 vis. 29/5 18-29/5 19
Hgør Teater, Kulturnat 1734966 til 28/9
Bruuns rengøring logo  25.000 april 17 og 1 år frem win win 1722013
Holmen, 1723975, 12.000 visninger logo

Helsingør Dagblad Copyright © 2018

hovedmenu