"Man kan godt være lidt glad, selv om livet er lidt hårdt,” siger hjemløse Kim Bünger fra sit tilholdssted i skoven ved Ålsgårde, hvor der er noget så luksuriøst som elinstallationer, så han kan få opladet sin mobil. (Foto: Lars Johannessen)

Af Kirsten Moth

“Man kan godt blive bange for at dø, mens man sover”

Helsingør Svømmehal, Ordre 1725841 kunde 655501, 25.000 visninger side

På tirsdag bringer vi et nyt interview med Kim Bünger igen. Livet for den hjemløse mand har i den grad ændret sig, og det kan du glæde dig til at læse mere om. Her bringer vi derfor portrættet fra februar måned, da Kim for ottende år i træk havde fast gemmested under to sammenbyggede sheltere i Edens Have. 

HJEMLØS: Der er koldt i Edens Have. Det paradis, der bølger i blide bakker lige ved siden af Skindersøvej i Ålsgårde.

Hamrende, bidende koldt. Kulden æder af kroppen om natten. Kulden stjæler søvnen og sløver sjælen.

Kim kender kulden, som er hans faste følgesvend om vinteren og tvinger ham ud af soveposen ved fem-tiden om morgenen.

– Man kan godt blive bange for at dø, mens man sover. Jeg havde inviteret en kammerat med herud. Men han brød sig ikke om det. Han blev bange for at dø her. Når det er mest koldt, plejer jeg at vågne hver time, så det går nok, siger Kim Bünger.

Fast gemmested til soveposen
Den snart 51-årige mand er hjemløs, med fast adresse i shelteret i Edens Have. Det kan lyde selvmodsigende. Hjemløs og med en slags fast adresse. Men sådan er tilværelsen for Kim Bünger. I otte år har denne plet, med to sammenbyggede sheltere og en bålplads i midten, været hans tilbagevendende tilholdssted om natten, især om vinteren.

Soveposen har han et fast gemmested til om dagen, når han går andre steder hen for at få varmen, for at klare den personlige hygiejne og for at se nogle mennesker.

Stressende
Et par gryder, et krus og noget bestik står omhyggeligt stablet i et hjørne. En fiskekniv sidder sikkert skjult et hemmeligt sted i shelterets trækonstruktion.

Om han gerne vil have en lejlighed? Jo, på en måde, men alligevel ikke.

– Sådan en lejlighed, som jeg får tilbudt, koster alt for meget. Det har jeg slet ikke råd til. I nogle måneder har jeg boet på herberget i Hornbæk, men det gik heller ikke. Jeg kan også godt låne en sofa i to-tre dage, men det er alt for stressende. Så skal jeg bare ud i min skov. Jeg slapper helt af her. Det er som at sidde på stranden og kigge ud over vandet. Og der kommer ingen mennesker om natten. Om sommeren er det lidt anderledes. Så er der jo familier med børn, der gerne vil ud og overnatte i naturen, men det er der ikke mange, der gør om vinteren. Kommer der endelig nogen, så trækker jeg bare ned i skoven og ligger der.

Ikke uden bajere
Kim har inviteret på besøg ude i det fri på en vinterdag, der kræver sokker i støvlerne, vanter og hue. Vi mødes i Ålsgårdecentret, for han er som vanligt stået tidligt op og skal ned og købe sine morgenbajere.

– Jeg kan ikke sælge Hus Forbi (Hjemløseavisen, som autoriserede sælgere får en andel af avisens pris for at sælge) uden at have drukket et par bajere. Jeg ved ikke, hvordan jeg skal sige det, men jeg kan ikke lide at stå de her steder og prøve at sælge aviser. Mange går forbi og vil ikke kigge på mig. Eller kigger den anden vej.

Kim Bünger har taget billeder af udsigten fra sit vinterhi. Han viser dem frem på sin telefon med stolthed. Billederne er taget på dage, hvor frosten i nattens løb har dækket jorden og træerne med et lag hvide, kolde frostkrystaller eller et drys puddersne.

– Ja, sådan ser der ud. Er det ikke flot? Det er et dejligt sted, siger han med en stolt ejermine.

– Man bliver nødt til at være lidt glad, selv om livet er hårdt. Eller altså er gået på en måde, som man vel ikke havde håbet.

De er flinke
Før vi begiver os ud til Edens Have, går vi ind og får varmen og en kop morgenkaffe i Ålsgårde Bodega, som indehaver Jimmy Garde Sørensen byder på. Han er ved at gøre klar til en ny dag, og hjemløse Kim Bünger kender han ganske udmærket. Kim er et kendt ansigt her, hvor der er varmt.

Overfor i Ålsgårdecentret ligger Miss Piggy, hvor den 51-årige hjemløse fra shelteret af og til får en gratis pizza med. I centret ved de også godt, at Kim Bünger klarer sig personlige hygiejne på centrets toilet.

– De er flinke herude i Ålsgårde, konstaterer Kim.

Gratis støttekoncert
På Ålsgårde Bodega har Jimmy Garde Sørensen i aften, lørdag, klokken 20, arrangeret gratis støttekoncert til fordel for herberget og værestedet Stubben i Helsingør. Han donerer 5000 kroner til formålet. Det samme gør entertaineren Johnny Reimar, der hermed donerer aftenens underholdning gratis for at støtte hjemløse.

– Som lokalsamfund er vi også forpligtet til at gøre noget. Hvis man som borger i det her samfund ikke får hoppet på det “rigtige tog”, så bliver tilværelsen ikke nem. Nogle mennesker er altså heller ikke gearet til det her liv, som vi har indrettet det i dag, og så bliver de tabt. Så kan vi andre jo godt lige hjælpe lidt til, mener Jimmy Garde Sørensen, der også ejer Axelhus Bodega i Helsingør.

Ordblind
En halv times tid senere og et par kilometer fra Ålsgårdecentret byder Kim Bünger velkommen i sit private “paradis”. Med indlagt el, som værten bemærker med et skævt smil. El-installationen giver ham endda mulighed for at oplade mobiltelefonen her.

Hvordan er det liv, hvor man i 6-7 minusgrader har tilbragt natten her? Sårbar, frysende, alene?

Kim Bünger er født på Nørrebro i København. Hans mor var sygeplejerske på Rigshospitalet, hans far portør samme sted.

Han nåede tre års skolegang, så blev han smidt ud af skolen som 10-årig og blev placeret på Orøstrand Skole- og Behandlingshjem for adfærdsvanskelige børn og unge, som det hed.

– Jeg var – og er – ordblind, og så er jeg et voldsomt tilfælde med damp (diagnose, red.). Min mor og far kunne ikke styre mig. Mine to søskende er det gået meget godt, men jeg er familiens sorte får. Det har jeg altid været. Jeg har altid fået at vide, at jeg ikke kunne noget. Så jeg er vist det, man kalder en omvandrende fiasko, fortæller Kim Bünger i et tonefald blottet for sentimentalitet eller anglen efter medlidenhed.

Gashanerne
Stolt er han ikke af episoden dengang, mens han endnu gik i skole, da han havde åbnet for alle gashanerne i fysiklokalet, før den piberygende lærer intetanende trådte ind i klassen og ved et tilfælde ikke forsvandt i en stor eksplosion.

Hans store ønske som teenager var at blive placeret hos en plejefamilie på den jyske vestkyst, hvor han havde fået lovning på at komme i lære som andenstyrmand på en fiskekutter og få en tilværelse der. Den kommune, som den store dreng Kim hørte under dengang, ville dog ikke betale for plejefamilieopholdet. I stedet kom han på Sjælsølund Efterskole, og her stillede drengen sig for alvor på bagbenene.

Som 15-årig begik han et røveri på Frederiksberg og røg i spjældet. Siden fulgte en livsbane brolagt af større og mindre kriminalitet og fast færden i kriminelle miljøer.

Den bedste tid
En periode, hvor han blev sendt op til sin onkel, der drev en stor gård nord for Trondheim, husker Kim som den bedste.

Det var hårdt arbejde fra morgen til aften. Hans onkel var en rar mand, der stillede krav til ham, og om aftenen, efter en fuld dags hårdt fysisk arbejde, var der ikke energi til at lave ballade.

– Han kunne gi’ mig nogle skideballer på en god måde. Og jeg fik brugt noget af al min energi, husker Kim.

Hans uddannelse består af et kranførercertifikat, som han har brugt i sit job på Stålværket i Frederiksværk.

Holder sig til guld-Tuborg
I dag fortæller Kim, at han er helt færdig med kriminalitet, med at tage og sælge speed og med at drikke hård sprut.

– Jeg holder mig til guld-Tuborg. Og dem stopper jeg ikke med at drikke, for jeg kan ikke holde ud at være helt klar i hovedet.

– Min bedste oplevelse i mit liv, det kan jeg ikke svare på. Hvis jeg ikke havde haft en stærk psyke, så havde jeg været færdig nu. Men jeg har en drøm. Hvis jeg får råd, så vil jeg gerne til Thailand igen. Jeg har været der, og det er det bedste sted på jorden. Hvis jeg får pension, så tager jeg derud og bliver.

Artiklen sidst ændret: 29. marts 2018 08:33

Den gode tone

  • Respekter fællesskabet
  • Overskrid ikke grænsen
  • Vær med og hav det sjovt
Scandlines auto bizz

Job i Nordsjælland

Lynhjem  Kunde nr. 34254  Ordre nr. 1725515  Antal visninger: 30.000 side/logo
Viridis 25.000 visninger fra 1/5. Kunde 369687 ordre 1724844 logo/side
Rasmus Ebbe 388428 1723690 logo  25.000 win win 19/4 18-april 19
Sport direct, Kundenr: 378087, Ordrenr 1725531, 25.000 visninger logo
Apperupvej e-mægler 397432 40.000 win

Helsingør Dagblad Copyright © 2018

hovedmenu