Af Jesper Munch Nielsen

“Mange mennesker er trætte af, at livet er blevet for meget tast-selv”

Ivar Jensen, K-nr. 1720262,  Ordrenr. 1725507, 30.000 visninger side

Teater: “Hvem der?” Det er den første replik i William Shakespeares “Hamlet”. Og det er det første spørgsmål, som Helsingør Dagblad stiller til Lars Romann Engel – igennem 10 år direktør og kunstnerisk leder af Helsingørs HamletScene, der hvert år i august inviterer til Shakespeare-skuespil på Kronborg. Den 5. april fylder Romann Engel 50 år, og samme dag holder HamletScenen åbent hus i samme anledning.

Men tilbage til Hvem der?”. For folk, som ikke kender eller har interviewet Lars Romann Engel, kan det måske lyde underligt. Men et spørgsmål kan være nok. Den meget engagerede og sympatiske teatermand og rutinerede instruktør har meget på hjertet og meget i hjernen, så her kommer et spørgsmål… Og et sammenhængende svar, der med få spørgsmålsskub sløjfer sig videre og videre, også forbi et andet “Hamlet”-spørgsmål, nemlig at være eller ikke.

Lars Romann Engel, hvem der?

– Hvis det spørgsmål handler om mig, så er jeg vel et menneske, som er meget optaget af eksistentielle ting. Af hvordan ting hænger sammen. Jeg er enormt optaget af alt mellem himmel og jord. Jeg har en kæmpe nysgerighed på, hvordan tingene hænger sammen. På hvordan mennesker interagerer. På hvordan mennesker er til i verden. På, at vi er hele tiden påvirket af et eller andet, af noget, der driver os. Og på de forhindringer, vi alle sammen støder på, og på hvordan vi forholder os til de forhindringer. Og for mig er teatret et vindue ind i hele den verden. Det er også et vindue ud i verden.

Hvad skal vi med teater?

Men helt ærligt, hvad skal vi bruge teatret til nu om dage i den digitale verden, hvor vi kan få alt på en skærm?

– Netop fordi udviklingen er, som den er, så tror jeg meget på, at mennesker har brug for at møde andre mennesker i øjenhøjde. Mennesket er et sansevæsen, som har brug for at fornemme og mærke andre mennesker. Vi er blevet så fremmedgjorte over for hinanden, fordi alting foregår via en skærm. Teatret er et sted ligesom koncerter, hvor andre levende mennesker optræder for dig live, og du er sammen med andre mennesker, der oplever det samme. Det nærvær vil der altid være brug for…

Måske bilder vi os selv ind, at vi kan klare alting med en smartphone. Men jeg tror, at der kommer en dag, hvor vi vil noget andet. Mange mennesker er trætte af, at livet er blevet for meget tast-selv. Vi mister kontakten til andre mennesker.

At være eller ikke?

Men for mange kan teknologien også give et møde med andre mennesker som et socialt værktøj?

– Det er jeg helt enig i. Og de nye teknologier er ikke en modsætning til os, men en forlængelse af os. De er jo en videreudvikling af menneskets konstante stræben efter at overgå sig selv. Vi udvider os selv og finder ud af, hvem vi er. Men jeg tror, at vi samtidig har behov for bare at gå og være til, som jo er meget passende i forhold til “Hamlet”-spørgsmålet om at være eller ikke være.

Når Lars Romann Engel skal være, kan det være hjemme på Frederiksberg sammen med hustruen, den dygtige scenograf Catia Hauberg Engel, og de to sønner på 16 og 20 år. Men det kan også være i sommerhuset ved Hornbæk – ikke langt fra Tegners Museum.

– Jeg er et meget udendørs menneske og er meget ved sommerhuset. Jeg holder virkelig meget af havet. Mit arbejde foregår meget mentalt. Den dimension kan jeg slippe, når jeg er ude i naturen.

Hvad så, gamle jas?

Hvordan forholder du dig til at blive 50 år, som jo er en frygtelig masse år?

– Jeg har det på to måder. I forhold til det, som jeg er vant til at gøre fysisk, føler jeg mig ikke ældre. Men det tankevækkende ved at blive 50 år er blandt andet, at man kan se enden på sit liv. Langt de fleste mennesker har som 50-årige skabt de ting, som de har drømt om. Uddannelse, karriere, job, familie og børn. De drømme og mål har jeg fået indfriet. Så nu handler det mere om, hvad vil jeg så nu? Hvad vil jeg mere? Mange af ungdomsdrømmene er dikteret af verden omkring dig og er formuleret af samfundet. Nu skal jeg for alvor selv til at opfinde næste kapitel. Det tænker jeg meget over. Hvad så, gamle jas, hvad vil du?

– Og en af de ting, der kommer til en med alderen, er også, at tiden er forbi til at udsætte ting. Hvis man ikke snart får nosset sig sammen til at få tingene gjort, så bliver det nok ikke i det her liv.

Mere “Hamlet”?

Du har instrueret “Hamlet” to gange på Kronborg. I 2004 og sidste år. Begge gange med stor succes. Skal du ud i nummer tre, fire og så videre?

– Jeg har haft et langt parforhold med “Hamlet”. Første gang var i 2004. Så i 2017. Jeg føler nok ikke, at jeg har mere at sige om “Hamlet”. Til gengæld ved jeg meget, så måske kan jeg inspirere nye, unge mennesker til at arbejde med materialet. Og jeg vil meget gerne instruere mere Shakespeare.

I år bliver det ikke – i hvert fald ikke på Kronborg. Årets Shakespeare Festival-program blev offentliggjort for nylig og byder blandt andet på “Hamlet” i en kinesisk Peking Opera-version og på en international teaterkoncert, “Searching For William”, om Shakespeares værker.

Torsdag den 5. april inviterer HamletScenen til åbent hus i anledning af Lars Romann Engels 50 års fødselsdag samme dag.

“Det vil glæde os meget , at I kigger forbi og er med til at fejre Lars sammen med os”, skriver teatret.

Det Åbne Hus vil finde sted torsdag d. 5. april kl. 14:00-17:00 i Café Kadettens lokaler på Kronborg i Helsingør.

Artiklen sidst ændret: 30. marts 2018 06:52

Den gode tone

  • Respekter fællesskabet
  • Overskrid ikke grænsen
  • Vær med og hav det sjovt
Forsyning 375774 25.000 win til og med juni ´19. 1729995

Job i Nordsjælland

Malerfirmaet Nordkysten side+logo 26/3-18-31/3-19 win win 1721580+81+82
KV-Revision, Kunde nr. 280954,  Ordre nr. 1725350, 40.000 visninger logo
Ivar Jensen, K-nr. 1720262,  Ordrenr. 1725507, 30.000 visninger logo
Casper Andersson  24/5  18 – 24/5 19 25.000 1726606 logo
Scandlines auto bizz

Helsingør Dagblad Copyright © 2018

hovedmenu