Af Andreas Mayerhofer

Mortensen går målamokka

Casper Andersson  24/5  18 – 24/5 19 25.000 1726606 side

Fodbold: Nicolas Mortensen elsker mål. I særdeleshed dem, som han selv laver, og når han kommer hjem i københavner-lejligheden bliver de skyllet ned med kaffe, som han selv rister og brygger. Både fodbold og kaffe er hobbyer for angriberen, men førstnævnte er blevet til en levevej, og det er en drengedrøm, som er ved at udfolde sig for Amager-drengen, der sidste år skiftede en reservetilværelse i Fremad Amager ud med førsteangriber i Superligaen for FC Helsingør.

- Det er virkelig fedt. Alt det hårde arbejde, jeg gennem årene har lagt i fodbolden giver afkast nu, og jeg nyder hvert øjeblik, jeg er på banen. At der så er begyndt at komme mål nu, gør jo det hele endnu sjovere. At spille i Superligaen er en udfordring udover, hvad jeg nogensinde har prøvet før, og der er stadig meget at lære, men det går den rigtige vej, siger Nicolas Mortensen.

Havde håbet på fem mål

Nicolas Mortensens forgænger som førstevalg i angrebet, André Riel, nåede at lave fire Superliga-mål, inden han skiftede til AGF tilbage i august. De fire mål holdt ham øverst på FCH's interne topscorerliste frem til for et par uger siden, hvor Nicolas Mortensen med to mål mod FC København endelig satte Riel af. Mod FC Nordsjælland blev afstanden øget yderligere, da Nicolas Mortensen blev matchvinder mod FC Nordsjælland.

- Jeg har ikke tænkt så meget på, hvor meget André Riel scorede, men jeg har fået spørgsmålet nogle gange, så det er da fint, at det er slut nu. Jeg fokuserer på mit eget spil, og i øjeblikket går det jo fint. Så skal jeg bare holde fast i det spil, og det kan da blive svært nok, konstaterer Nicolas Mortensen.

Han har allerede overgået sine forventninger til sæson-totalen for Superligamål i denne sæson.

- Jeg havde satset på at score fire-fem mål, så det er da glædeligt, at jeg er gået over det tal, men det skulle gerne blive ved i resten af sæsonen, lyder det fra angriberen, der ikke har sat tal på et nyt mål.

- Jeg skal bare score så meget som muligt og forhåbentlig være med til at redde os en ny sæson i Superligaen, siger den 23-årige FCH'er.

FCN-mål er favorit

Det kan han passende gøre lørdag, hvor han skal op mod Silkeborg IF. Hans Superliga-yndlingsmodstander. Mod dem har han scoret i begge de forgående kampe. Senest i hjemmekampen, hvor han hamrede bolden ind fra 30 meter.

Men hvad er egentlig hans eget yndlingsmål fra sæsonen?

- Der var også langskudsmålet mod FC Midtjylland, der nok var mit bedst udførte mål. Måske nogensinde. Men målet mod FC Nordsjælland i den seneste runde tæller også meget højt på min egen liste, fordi det var så afgørende. Det er noget helt specielt at score målet i en 1-0-sejr. Det er nok mit eget favoritmål, forklarer Mortensen.

Den 23-årige fodboldspiller studerer deltids til revisor ved siden af fodbolden, men det er sporten, som er i fokus.

- Jeg er ikke på fuldtidskontrakt, men jeg lever som fuldtid. Jeg læser lidt ved siden af, men det er også fordi, jeg godt kan lide at tænke på andet end fodbold, og der kommer jo også en tid, hvor det ikke er fodbolden, siger Nicolas Mortensen.

Elsker kaffe

Med eftermiddagstræning med FCH og deltidsstudie er der ganske meget fritid, og her bruger Mortensen meget tid med sin kaffemaskine.

- Jeg elsker kaffe, og jeg går meget op i at lave kaffe. Jeg rister for eksempel selv bønnerne, og så øver jeg mig i at lave så god kaffe som muligt. Det er min store passion. Altså ud over kaffen, fortæller han.

Hvad håber du, fodboldfremtiden bringer for Nicolas Mortensen?

- På den korte bane, så skal vi redde os i Superligaen. Så kunne jeg godt tænke mig at komme på en fuldtidskontrakt og komme til at spille i et fuldtidssetup, hvor vi træner om formiddagen. Og så skal jeg udvikle mig, som jeg virkelig synes, jeg har gjort i FC Helsingør. Hvad det så bringer, må vi se på. Det har været en drøm at spille Superliga, og det gør jeg nu, pointerer Nicolas Mortensen.

Angriberen var ungdomsspiller i Brøndby, hvor fra han skiftede til Fremad Amager som 19-årig. Han skrev kontrakt med FC Helsingør i foråret 2017, inden nogen vidste, at holdet ville rykke i Superligaen.

Mortensen og resten af FC Helsingør møder Silkeborg IF i dag klokken 17.30. Følg med i Helsingør Dagblads liveblog.

dagens e-avis

køb adgang til vores e-avis

  • Søg i vores arkiv
  • Nem og hurtig adgang
  • Læs os på farten
  • Tag os med på ferie

e-avis adgang

KUN kr. 20,00

Artiklen sidst ændret: 31. marts 2018 06:37

Den gode tone

  • Respekter fællesskabet
  • Overskrid ikke grænsen
  • Vær med og hav det sjovt

Job i Nordsjælland

øresundsakvariet. Ordre 1724948. Kundenummer 373612. 25000 visninger Side/logo
Tagsjakket  side+logo  26/3 18-31/3 19 win win 1721578
KV-Revision, Kunde nr. 280954,  Ordre nr. 1725350, 40.000 visninger logo
Franci, 1720789, 345901, 20000 visninger logo/side
Hornbæk Dyreklinik, Kunde nr. 397804, Ordre nr. 1724863, 30.000 visninger

Helsingør Dagblad Copyright © 2018

hovedmenu