Søren Aare Tønning på golfbanen, hvor han har brugt de sidste 25 år af sit liv. (Foto: Lars Johannessen)

Af Victor Kuhlman

Søren er stadig på den grønne green

Living Invest, Kundenr 280833, Ordrenr 1725103, 25.000 visninger side/logo

Jubilæum: – Det er jo Danmarks flotteste arbejdsplads, fortæller Søren Aare Tønning, når snakken falder på Helsingør Golf Clubs baner, der flere år i træk er kommet på listen over de 10 bedste baner i Danmark.

Helsingør Golf Club har Danmarks fjerdeældste bane med over 90 år på bagen, og på søndag har Søren Aare Tønning været greenkeeper i klubben i 25 år og blandt andet sørget for, at græsset var nyklippet, og at banen fulgte med tidens udvikling.

– Man har respekt for arealet og historien bag, men samtidig vil man gerne sætte sit eget præg.

– Det har jeg været med til ved blandt andet at gøre banen mere bæredygtig. Jeg opererer ud fra idéen om, at det er et område, man har til låns, og det skal afleveres videre i bedre stand, end da man fik det, fortæller Søren Aare Tønning.

Startede tilfældigt

Søren Aare Tønning ville oprindeligt have været anlægsgartner, men hans forældre syntes, at det var en dårlig idé, da de ikke mente, at der var penge i det.

I stedet blev han uddannet som landbrugsmekaniker, og i jobbet som greenkeeper har han kunnet kombinere begge fag.

– Jeg startede min tid i Helsingør Golf Club ved lidt af en tilfældighed. Det var min kammerat, der blev tilbudt stillingen som mekaniker, fordi han kendte den daværende chefgreenkeeper, men da han ikke var interesseret, spurgte han, om det var noget for mig. Det var det, og jeg startede den 1. april 1993 som green­kee­per­assistent og mekaniker.

– Efter otte måneder blev jobbet som greenkeeper så ledigt, og jeg blev tilbudt det. Jeg blev spurgt, om jeg mente, at jeg kunne varetage stillingen og det mente jeg, at jeg kunne, for hvor svært kunne det være at passe græs, tænkte jeg, men det viste sig jo at være en meget større opgave, fortæller Søren Aare Tønning.

Hårdt i starten

Da Søren Aare Tønning startede som greenkeeper i Helsingør Golf Club, var klubben i en helt anden forfatning end den er i dag.

– Da jeg startede, var jeg en af Danmarks yngste greenkeepere. Jeg stod med en bane, som var i meget dårlig stand og næsten ingen penge. Vi måtte et efterår rende rundt og suge benzin ud af maskinerne bare for at få brændstof til at kunne blæse blade væk.

– Vi lånte landbrugsmaskiner af blandt andet min far for at højne niveauet på banen. Mit formål var og har hele tiden været, at banen skulle være i en god stand, så medlemmer, som betaler et høj kontingent, også har noget godt at spille på og pænt at kigge på, når de har fri og skal nyde frugten af deres investering, forklarer Søren Aare Tønning.

Udgivet en bog

I 2011 blev det sværere at drive golfbanen, da Miljøstyrelsen ændrede i reglerne for brug af sprøjtemiddel, og så måtte der tænkes kreativt.

– Vi gik 150 år tilbage i tiden og kiggede på, hvordan baneplejen var dengang, før sprøjtemiddel. Det var for at finde tilbage til de græsarter, som kunne tåle de naturlige påvirkninger og klare sig godt i vores klima.

– Vi fik udgivet en lille bog for at vise, hvad vi var kommet frem til i forhold ti bæredygtigt græs, og dermed også få en diskussion i gang på landsplan, men det viste sig, at det også blev bemærket i udlandet. Bogen er i dag oversat til tre forskellige sprog, fortæller Søren Aare Tønning.

Hvad byder fremtiden på

25 år på samme golfbane kan nok få de fleste til at blive trætte bare ved tanken. Søren Aare Tønning spiller heller ikke selv golf, da han synes, at det er svært ikke at gå og kigge på de skønhedsfejl, han synes, der er.

Søren Aare Tønning har lyst til at blive som greenkeeper i klubben, så længe der stadig er ting at opnå, og så længe han stadig får opbakning.

– En af grundene til, at jeg har været her i så mange år skyldes jo den støtte, jeg har fået. Det er fantastiske kollegaer, hvor specielt mit samarbejde med greenkeeper Jimmy Christensen har været fantastisk. Derudover har jeg haft fantastisk opbakning fra familien, og min kone ikke mindst.

– Hvis der er udfordring i det, så tager jeg gerne 25 år mere. Jeg håber virkelig på en ny masterplan, så vi kan få en omlægning af banen og tage den op på et højere niveau og spillekvaliteten lige så. Det er ikke vedtaget endnu, men den ligger på tegnebrættet.

– En anden udfordringen er klimaændringerne, men som hele tiden skal være opmærksomme på og som vi allerede har gjort meget for at imødegå, siger Søren Aare Tønning.

Artiklen sidst ændret: 29. marts 2018 09:25

Den gode tone

  • Respekter fællesskabet
  • Overskrid ikke grænsen
  • Vær med og hav det sjovt
Photocare, Kunde nr. 69693, Ordre nr. 1725519, 25.000 visninger top

Job i Nordsjælland

Jumbo Personal Computer, order nr. 1725098. Kunde nr. 177805. 80000 visninger. side/logo
rafn-woldsen, Ordre 1725631,  kunde 275797, 25.000 visninger side
HF Byg 353825 1723481  logo 40.000 win win 1. maj 18-1.maj 19
Stengade apotek 68802 25.000 win win 22/5 18-22/5-19 1726512 logo
Rexbriller, Kunde nr. 285695, Ordre nr. 1725517, 30.000 visninger Top

Helsingør Dagblad Copyright © 2018

hovedmenu