Af Kirsten Moth

Hjemløse Kim har fået opfyldt sin drøm: Har fået førtidspension og er blevet gift i Thailand

Betina Grønbæk 1730237 280920 40.000 win 5/7-18-5/4-19

Livet for den nu tidligere hjemløse Kim Bünger har taget en helt uventet drejning. En tilværelsen i et shelter ved Ålsgårde er udskiftet med førtidspension og det varme klima – og ægteskab – i Thailand.

HELSINGØR-THAILAND: – Jeg har en drøm. Hvis jeg får råd, så vil jeg gerne til Thailand igen. Jeg har været der og det er det bedste sted på jorden.

Sådan sagde Kim Bünger, 51, den nu tidligere hjemløse, som Helsingør Dagblad bragte et stort portræt af den 17. februar.

Fra hans faste vintertilholdssted, shelteret i Edens Have ved Ålsgårde, hvor han har overnattet og holdt til hver vinter i flere år, fortalte han om sit liv som hjemløs.

Om op- og nedture, om glæder og sorger, om sin barndom og ikke mindst om sin store drøm. At blive tilkendt førtidspension og leve sit liv i Thailand så meget af året som muligt.

Nu har Kim Büngers liv taget en helt uventet og for ham glædelig drejning. Livet er helt bogstaveligt ændret gået fra minus- til plusgrader.

Kim er i sidste uge blevet gift i Thailand med en thailandsk kvinde.

Han har fået tilkendt førtidspension. Pensionen, han har ansøgt om flere gange over flere år.

Han er rejst til Thailand, hans drømmes geografiske mål, hvor han agter at bo tre måneder ad gangen, som loven tillader med en førtidspension.

Til Helsingør Dagblad har han sendt billeder fra sin nye og helt anderledes tilværelse.

– Ja, jeg er en meget glad mand. Jeg er blevet gift, har lige fejret min 51 års fødselsdag og jeg har fået min førtidspension. Nu er min plan at købe et stykke jord og lave to forretninger. En restaurant og en vaskehal for biler og motorcykler. Det kommer til at koste omkring 180.000 kroner, så jeg skal have sparet sammen, fortæller Kim Bünger til Helsingør Dagblad fra Nordthailand, hvor hans kone bor.

Hun driver en kaffebar i området og hendes bror ejer en restaurant.

Medmenneskeligheden

Efter Helsingør Dagblads artikler om Kim Bünger havde han også en anden og helt uventet oplevelse, mens han endnu befandt sig i sit vintershelter. Han oplevede en opmærksomhed fra sine medmennesker – de fleste for ham helt ukendte.

Lokale borgere i Ålsgårde kom gående ud til ham med alt fra varm te og tøj til kontante beløb. Nogle kom blot for at tale med ham og tilbyde lidt selskab.

– Alle mulige folk kom herud med ting til mig. Mad, sove­poser, tøj, sokker. De havde jo læst om mig og set mig i en video, og så kom de herud. Den slags er jeg ikke vant til, det var ret stort. Og næsten også lidt stressende. Jeg er ikke vant til at have så meget kontakt med folk på den måde.

Handling på ord

Indehaver af virksomheden Mobilrepair, Mamet Naghdiani, havde forud for Helsingør Dagblads artikler truffet Kim Bünger på Simon Spies Plads i Helsingør, hvor hans virksomhed ligger. Mobilrepair tilbyder af og til en kop gratis kaffe og en billig mobil til gadens folk.

– Og så får man jo også gang i snakken. Det var sådan, jeg lærte Kim at kende. Og så spurgte jeg ham, om jeg måtte komme ud til shelteret og snakke og høre lidt om hans liv. Når man bliver opmærksom på et problem, så skal man prøve at omsætte ord til handling. Jeg lagde en video ud på de sociale medier for at skærpe opmærksomheden på problemet om hjemløshed, siger Mamet Naghdiani, der blev valgt ind i Helsingør Byråd ved det sidste kommunalvalg.

Selv fik han også en lidt uventet oplevelse ud af mødet med Kim, som han efterfølgende er i jævnlig telefonkontakt med.

Rørt

– Jeg blev meget rørt over at se og høre om alle de reaktioner, der fulgte, og om alle de nærværende mennesker, der travede ud til Kim i shelteret. Man skal ikke underkende værdien af medmenneskelighed på flere plan. Det kommer der megen positiv energi ud af. Og så var det fantastisk at mærke, hvordan Kim nærmest blev et helt andet menneske.

– Der sker det positive, at man får sat en debat i gang og får måske nogle mennesker til at reflektere over noget, man ikke lige plejer. Vi har det med at placere hinanden i nogle faste kasser, hvor det hele bare går stærkt. Nogle mennesker passer ikke ind i disse kasser og bliver overset.

Bruger smerten positivt

Hvorfor Mamet Naghdiani gør sådan noget?

Det hænger sammen med hans eget liv og opvækst. Som tidligere omtalt kom han til Danmark og Helsingør som lille dreng fra Iran sammen med sin søskende og mor – med ganske få kroner på lommen. Opvæksten i netop Ålsgårde har han aldrig glemt. Den efterlader ham evigt taknemlig.

– Jeg blev taget så godt imod og havde en dejlig barndom i Ålsgårde med masser af danske legekammerater og deres familier. Der var meget, der af forskellige grunde dog også var hårdt.

– Derfor kender jeg den smerte, man kan have.

– Den negative del af min historie har jeg for mange år siden besluttet at bruge til noget positivt og konstruktivt. Det hele kommer meget an på, hvordan man vælger at vende og dreje tingene.

I mit tilfælde har mit valg medført, at jeg nu har mulighed for at give noget af alt det gode tilbage, jeg har fået her, til andre, siger Mamet Naghdiani.

Om førtidspension

I Bekendtgørelse af lov om social pension, kapitel tre fremgår det:

§ 16. Førtidspension kan tilkendes personer i alderen fra 40 år til folkepensionsalderen, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Personer i alderen fra 18 til 39 år kan tilkendes førtidspension, hvis det er dokumenteret eller det på grund af særlige forhold er helt åbenbart, at arbejdsevnen ikke kan forbedres.

Stk. 3. Det er en betingelse for at få tilkendt førtids­pension efter stk. 1 eller 2,

1) at personens arbejdsevne er varigt nedsat, og

2) at nedsættelsen er af et sådant omfang, at den pågældende uanset mulighederne for støtte efter den sociale eller anden lovgivning, herunder beskæftigelse i fleksjob, ikke vil være i stand til at blive selvforsørgende ved indtægtsgivende arbejde.

Artiklen sidst ændret: 3. april 2018 15:37

Den gode tone

  • Respekter fællesskabet
  • Overskrid ikke grænsen
  • Vær med og hav det sjovt
Apperupvej e-mægler 397432 40.000 win

Job i Nordsjælland

HF Byg 353825 1723481  logo 40.000 win win 1. maj 18-1.maj 19
Rusmiddel 1727211, 25.000 vis 29/5 18-29/5 19 side artikel logo
rafn-woldsen, Ordre 1725631,  kunde 275797, 25.000 visninger side
Cahetu 395194 1723549  side 25.000 win win 18/4 18-april 19
Rexbriller, Kunde nr. 285695, Ordre nr. 1725517, 30.000 visninger Top

Helsingør Dagblad Copyright © 2018

hovedmenu