Skulpturen Han tager nok snart på en længere tur til Kina. (Foto: Lars Johannessen)

Af Kirsten Moth

Han-skulptur skal til Beijing

Trykkeriloftet, Kundenr. 500319, Ordre 1725167, 25.000 visninger side/logo

HELSINGØR: Helsingørs meget omdiskuterede kunstværk, den skinnende Han-skulptur, der står på molespidsen i Kulturhavnen og spejder ind i den ukendte historie, skal ud på en længere rejse. Han skal til Kina, til Beijings Design Week 2018, som han bliver udlånt til.

Her skal Han udstilles som ambassadør for rettigheder for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transkønnede personer, LGBT-rettigheder.

Megen debat

Også herhjemme i Helsingør har Han, der er blevet kaldt den mandlige havfrue, tiltrukket sig opmærksomhed. Skulpturen kan om noget og nogen dele vandene. Der er dem, der synes, han er spændende og fremadskuende ud i den historie, vi endnu ikke har skrevet. Andre synes, at Han er uinteressant, en mandlig kopi af Den lille Havfrue og en hån mod de gamle værftsarbejdere med sin mangel på traditionel maskulinitet.

Nu skal Han efter al sandsynlighed ud til Kina for at fortælle historien om Helsingør og om minoriteters rettigheder på en festival, hvor arrangørerne forventer over fem millioner besøgende og i et land, hvor myndighederne ikke har samme syn på LGBT-rettigheder, som tilfældet er i Danmark.

Kinesiske forbindelser

Begivenheden Beijing Design Week foregår over to uger fra den 25. september til den 4. oktober i år og Han vil ikke at være at finde på molen i Helsingør i to måneder fra september til november. I 2010 var Den lille Havfrue udlånt til Expo i Shanghai i Kina.

- Vi har efterhånden fået en del kinesiske forbindelser. Den kinesiske kulturattaché har været i Helsingør. Ambassadøren har også besøgt os. Så vi har gode konktakter til det kinesiske København.

- Samtidigt har vi gennem turistorgansationen Visitnordsjælland invsteret mange penge i markedsføring af Helsingør i Kina. Sidste år var det "Kina-år" Danmark, så vores Kina-satsning er virkelig stor, fortæller Henrik Møller, formand for Helsingør Kommunes kultur- og turismeudvalg. Det er i dette udvalg, at politikerne skal beslutet, om de vil låne Han ud til kineserne.

Skaber følelser

- Jeg synes, det er en rigtig god idé, at den kommer afsted. Den læner sig jo op ad Den lille Havfrue. Og så er Han kontroversiel. Personligt kan jeg godt lide skulpturen. Han kigger ud over havet, ud til en historie, der er ved at blive skrevet, men som vi endnu ikke kender. Han skaber følelser. Og det er også derfor, at den har skabt så megen diskussion. Mange synes jo, at der skulle have stået noget helt andet der. En jernfigur af Robert Jacobsen, der havde passet til det gamle værft. Men nu, hvor de store værftsarbejdere er kommet op også, synes jeg, helheden er på plads. Kunst skal skabe følelser og holdninger. Ligegyldig kunst kan vi efter min mening ikke bruge til noget.

- Derudover får vi jo også med Han i Beijing sat Helsingør på landkortet. Men Han skal ikke blive en vandrepokal. Det er ikke vores plan, siger kulturudvalgsformanden.

Helsingør Kommune får ikke udgifter ud af at låne Han ud til kineserne.

”Han”

"Han" er skabt af kunstnerduoen Elmgreen og Dragset i 2012.

Den blev afsløret den 2. juni 2012.

"Han" er placeret yderst på molen foran Kulturværftet og midt i Kulturhavnen.

Figuren fremstiller en ung mand siddende på en sten, begge dele støbt i blankpoleret stål.

Det, at "Han" er fremstillet i stål, giver den et moderne udtryk, modsat traditionelle materialer som granit og bronze, og er et vidnesbyrd om den udvikling, der er sket fra "Den lille Havfrue" kom til verden og til i dag.

Skulpturens metalliske og spejlblanke overflade udfordrer det konforme, idet den ikke har sin egen farve. Dens farve er derimod omgivelsernes, vejrligets og tilskueres farver, der forandrer sig alt efter synsvinkel. Individet kan nu definere sig selv ved at spejle sig i fortidens historie, i himlen, i byen og i slottet.

En elektronisk anordning får "Han" til at blinke med uregelmæssige intervaller, så kun de heldige eller tålmodige oplever blinket.

Der er en lang tradition i kunsten for at skildre det heroiske og muskuløse i den nøgne mand, men i "Han" udfordrer kunstnerne konventionen om, hvordan maskulinitet skal fremstilles. "Han" er en spinkel og drenget figur uden heroisk udstråling, og den viser, hvordan maskulinitet også kan fremstilles.

dagens e-avis

køb adgang til vores e-avis

  • Søg i vores arkiv
  • Nem og hurtig adgang
  • Læs os på farten
  • Tag os med på ferie

e-avis adgang

KUN kr. 20,00

Artiklen sidst ændret: 5. april 2018 10:00

Den gode tone

  • Respekter fællesskabet
  • Overskrid ikke grænsen
  • Vær med og hav det sjovt

Seneste Artikler

Kunne du tænke dig at blive gift ved en lynvielse?

Job i Nordsjælland

Verona Pizza og Kebab 20.000 win win 23/5 18-23/5 19 1726656 logo
Rasmus Ebbe 388428 1723690 logo  25.000 win win 19/4 18-april 19
Esp Dyreklinik 1723659+1734831 25.000 vis. 29/5 18-29/5 19
Photocare, Kunde nr. 69693, Ordre nr. 1725519, 25.000 visninger logo
Prøvestenen. Kundenr 373163, Ordre 1725089, 40.000 visninger, ikke win-win Top

Helsingør Dagblad Copyright © 2018

hovedmenu