Af Helsingør Dagblad

Klumme: Når en by rykker sammen… så kan man flytte på mange ting

Lank Guldsmed, 374401, 1723974, 12.000 visninger logobanner

Janus Kyhl, direktør for FC Helsingør og nyslået medlem af byrådet. I 1992 trak helsingoraneren Marianne den hurtigttalende Janus fra Hørsholm til Helsingør. Det blev så til to børn og et hus i Ålsgårde, hvor Janus nu slår sine private folder.

Det gik op for mig sådan helt konkret og for alvor søndag den 18. marts, da vi skulle forsøge at få Helsingør Stadion gjort klar til Superliga fodbold for første gang i 2018. Uden varme i banen var dette en nærmest umulig opgave. Gode råd var dyre – sådan helt konkret.

Men så var det Helsingør rykkede sammen. Jeg fik gåsehud på armene. Det var helt utroligt at opleve. Vida Byg og Helsingør Kommunes Idrætsanlæg gjorde en kæmpe indsats og der var i dagene op til kampen gjort alt for at pakke græsset ind i flere lag isolering. Vi brugte vores egne kanaler til at indbyde frivillige til at hjælpe med at fjerne de forskellige lag isolering og få banen gjort kampklar søndag kl 6! Lørdag skrev Dagbladet at vi skulle bruge frivillige til at hjælpe.

Det var en kamp mod tiden, og med worst case-udsigten til at 20 mennesker ville møde op, begav jeg mig ængstelig mod Helsingør Stadion. Her mødte mig til gengæld et herligt syn med op mod 100 frivillige, der var mødt op for at hjælpe med at få gjort vores gamle fodboldstadion klar.

Jeg mødte John Brødebæk fra Mr. August der naturligvis havde sat vækkeuret, for han skulle da hjælpe til. Michael Lagoni fra Lagoni Kaffebar var skam også stået op midt om natten for at brygge spandevis af kaffe til de mange frivillige, ligesom Kristian Næsby ankom med kasser af friskbagt morgenbrød til de frivillige. Og mens Henrik Sørensen fra Vida stillede sig op på en ølkasse for at dirigere de mange frivillige kom Dennis fra betontribunen, og gav mig et stort kram med ordene ”det her skal nok lykkes”.

Se her blev jeg pludselig, og ganske uventet helt stille, meget rørt stående på et hundekoldt Helsingør stadion kl. 06.15 en søndag morgen, kiggende på 100 vidt forskellige mennesker, som var kommet sammen for at hjælpe klubben. For jeg kunne konstatere at min klummes overskrift fra sidste gang, ”Sammen om Helsingør” i sandhed kom til live her på stadion. Her kom ung som gammel, høj som lav, fan som sponsor, og med en ægte lokal ånd samarbejdede man om at få projektet til at lykkes, så byen med stolthed kunne få fodbolden hjem igen.

Men det handlede ikke bare om fodbold. Det handlede om et lokalt sammenhold, af den slags som ellers kun ses vest for Storebælt. Hvor en by rykker sammen, og finder en fælles stolthed. Om at skabe noget, og hvor man står sammen om sin by. Det er præcis dette sammenhold, der skal skabe fremtidens Helsingør, og som skal sikre at vi fortsætter den fantastiske udvikling som Helsingør har gang i lige nu.

Vi har netop kunnet læse om den spændende nye campus bydel ved Cinema Centret, som en lokal investor er klar til at igangsætte. En tiltrængt og spændende udvikling af området, og en udvikling som kan være med til at skabe et nyt og stærkt uddannelsescentrum i Helsingør. Det vil givetvis og forhåbentligt lokke flere uddannelser til vores lokalområde. Endnu et eksempel på, at når vi vil lokalt, så kan vi flytte rigtigt meget – alt sammen til glæde og stolthed for byen.

På søndag går det løs igen på Stadion. Denne gang helt sikkert uden trusler om is og frost i banen. Til gengæld gælder det endnu et hold vestfra. Fra Hobro. Jeg håber, vi ses.

Artiklen sidst ændret: 23. juli 2018 11:24

Den gode tone

  • Respekter fællesskabet
  • Overskrid ikke grænsen
  • Vær med og hav det sjovt
Rexbriller, Kunde nr. 285695, Ordre nr. 1725517, 30.000 visninger Top

Job i Nordsjælland

Sport direct, Kundenr: 378087, Ordrenr 1725531, 25.000 visninger logo
Rasmus Ebbe 388428 1723690 logo  25.000 win win 19/4 18-april 19
Euronics log  win win 30.000 16/4 18 – april 19 1723144
Malerfirmaet Nordkysten side+logo 26/3-18-31/3-19 win win 1721580+81+82
Scandlines auto bizz

Helsingør Dagblad Copyright © 2018

hovedmenu