Af Niels Berg

Utzon 100 år: Sin faders vogter

Rasmus Ebbe 388428 1723690 logo  25.000 win win 19/4 18-april 19

Jørn Utzon var det tyvende århundredes måske mest indflydelsesrige danske arkitekt. I morgen  ville han være fyldt 100 år. Derfor bringer vi dette store interview med hans søn arkitekt Jan Utzon. Vi bragte første gang interviewet i 2014.

HELLEBÆK: Arkitekt Jan Utzon, 69, bor i dag (2014, red.) sammen med sin kæreste Vivian Lee Chrom i sit barndomshjem i Hellebæk, et godt stykke inde i Teglstrup hegn i Hellebæk. Her tilbragte han sin barndom og da hans far, arkitekt Jørn Utzon flyttede i 2004, vendte han tilbage til hjemmet og har boet her siden.

Det er hans arv, men han har en til, nemlig Operahuset i Sydney, hans fars hovedværk - en arv, som han dog må dele med resten af verden. Sønnen, den ældste af Jørn Utzons tre børn, har i mange forvaltet Operahuset i Sydney med en vis nidkærhed. Han er den direkte tråd mellem de australske myndigheder til verdensarvsbygningens danske udspring i Hellebæk. En manual over Utzons tanker Flere gange om året tager han til Sydney for at vejlede, rådgive og holde snor i de skiftende administrationer og beslutningstagere, som operahuset med års mellemrum kommer i hænderne på.

- På et tidspunkt havde far ikke længere selv lyst til at rejse til Australien så ofte som det var påkrævet, og han spurgte om jeg, som hans søn og samarbejdspartner måtte repræsentere ham, når der skulle træffes beslutninger om huset. Det indvilgede myndighederne i, og jeg udarbejdede en rapport, som gjorde rede for fars idéer og tanker omkring operahuset. En slags manual, som de kunne holde sig til i det omfang det blev - og bliver - nødvendigt at røre ved bygningen i vedligeholdelsesøjemed og i forbindelse med de indvendige nyindretninger, forklarer Jan Utzon.

- De seneste forandringer operahuset er sket i pagt med fars ånd, og lige nu er det sidste projekt, som far har været med til at udarbejde, i gang, fortæller han.

Som at skifte tændrør mens motoren kører

- Det handler om at gøre operahuset mere handikapvenligt med rulletrapper, elevatorer og lignende. Det er projekter, der skal udføres om natten og tidligt om morgenen, for operahuset må ikke lukkes ned. Det er faktisk lidt lige som at skifte tændrør på en motor, mens den kører, siger Jan Utzon.

På et tidspunkt hører hans og dermed hans fars indfl ydelse på operahuset selvfølgelig op, men Jan er ikke nervøs for bygningens fremtid.

- Nej, for som min far sagde, der er alligevel ingen store bygninger, der udelukkende står i én persons tegn. Skt. Peterskirken i Vatikanet for eksempel - der var 15 arkitekter på i løbet af de 150 år det tog at bygge den, og den kan jo ikke siges at have forandret sig synderligt, som han siger.

Før operahuset havde de kun kænguruer

- Jeg tror at operahuset også om 50 år ser ud som det gør i dag. For det første har australierne taget fars operahus til sig. Inden det stod færdigt kunne australierne prale af kænguruer og pandabjørne, men med operahuset har de fået en verdensarv, som satte Australien på verdenskortet, siger Jan Utzon.

- Operahuset trækker faktisk omkring otte millioner besøgende hvert år. At det står på verdensarvslisten betyder også, at australierne er motiveret til at bibeholde bygningen som den ser ud, fortsætter arkitektsønnen, som også selv er arkitekt, og som gennem det meste af sit arbejdsliv har arbejdet tæt sammen med Jørn Utzon og sin bror Kim. Jans to børn, sønnen Jeppe og datteren Kicka, er også arkitekter.

Jan var 12 år, da Jørn Utzon vandt arkitektkonkurrencen om operahuset, og gennem årene har bygningen været en nogenlunde konstant faktor i den ældste søns liv.

- Det er vel også derfor, du sidder her i dag, bemærker han med et blink i øjet til Helsingør Dagblads udsendte.

En sølvske i munden

For Jan Utzon erkender, at han blev født med en sølvske i munden.

- Alene efternavnet gør, at jeg bliver behandlet venligt af andre mennesker. Det er min far, og det han kunne, der bliver talt om. Men det er ikke sådan at jeg lever i skyggen af far, siger sønnen.

- Min farfar sagde til Jørn at det var vigtigt at erkende, at lige meget hvor dygtig du er, så er der altid en, der er bedre. Derfor er der kun et at gøre, og det er at udføre dit arbejde så godt som muligt. Min far kunne noget helt specielt - jeg kan noget andet, og det har jeg det fi nt med, siger Jan Utzon, som, hvis han skule pege på sit eget »operahus«, peger på musikhuset i Esbjerg, som han tegnede i samarbejde med sin far.

14 dages cocktailparty

Man kunne frygte, at al den snak om en bygning på den anden side af jorden hang ham langt ud af halsen.

- Nej, sådan har jeg det ikke, for der er lange perioder, hvor det ikke spiller så meget ind i mit liv. Men det var godt nok lettere anstrengende, da jeg var i Sydney sidste år i anledning af operahusets 40 års jubilæum. Det var faktisk et 14 dage langt cocktailparty, hvor jeg skulle ytre mig om operahuset konstant. Mange kender mig jo stadig fra dengang far var omkring bygningens opførelse, og de betragter mig som en ambassadør for ham. Det er jeg glad for, siger Jan Utzon.

dagens e-avis

køb adgang til vores e-avis

  • Søg i vores arkiv
  • Nem og hurtig adgang
  • Læs os på farten
  • Tag os med på ferie

e-avis adgang

KUN kr. 20,00

Artiklen sidst ændret: 7. april 2018 20:03

Den gode tone

  • Respekter fællesskabet
  • Overskrid ikke grænsen
  • Vær med og hav det sjovt

Skal man tvinge flygtning til at dele bolig?

Job i Nordsjælland

Bruuns rengøring logo  25.000 april 17 og 1 år frem win win 1722013
Skydeselskabet  Kunde nr. 373553  Ordre nr. 1725347, 20.000 visninger logo
Sport direct, Kundenr: 378087, Ordrenr 1725531, 25.000 visninger logo
https://www.kunstnershoppen.dk/
Jumbo Personal Computer, order nr. 1725099. Kunde nr. 177805. 80000 visninger. Top

Helsingør Dagblad Copyright © 2018

hovedmenu