Der var travlt i akutklinikken i Murergade onsdag formiddag, selvom der generelt henvises forholdsvis få patienter til Helsingør via 1813-telefonen. (Foto: Torben Sørensen)

Af Asger Lind Krebs

”Flere i vores omgangskreds har fravalgt sundhedshusets akutklinik”

3T  textil 374063 25.000 win win 27/8 1 år frem 1733128

Helsingør Dagblads læsere kommer med en række bud på, hvorfor der generelt set mangler patienter i Helsingør sundhedshus akutklinik.

SUNDHED: Helsingør Dagblad skrev fredag om, at der fortsat er forholdsvis få patienter, der henvises til aktuklinikken i Helsingør af personalet på 1813-telefonen.

Det har fået flere læsere til at henvende sig med historier om og forklaringer på, hvorfor de bruger egen læge eller skadestuen i Hillerød frem for akutklinikken i Helsingør.

Poul Bech fra Ålsgårde er 86 år. Han fortæller, at flere ældre mennesker fravælger Sundhedshuset.

– Flere i vores omgangskreds har fravalgt Sundhedshusets akutklinik. De vil hellere gå til egen læge eller tage til Hillerød, fortælle Poul Bech.

Han forklarer, at de dårlige parkeringsforhold i Helsingør er hovedårsagen til fravalget.

– Hvis man, som jeg går dårligt, parkerer man ikke bare i bycentret, siger Poul Bech.

Værste oplevelse nogensinde

Poul Bech vurderer desuden, at de fysiske rammer i Murergade ikke egner sig til et større antal patienter.

Han var i akutklinikken så sent som onsdag, fordi hans kone skulle have taget en blodprøve.

– Jeg har rejst hele verden rundt, og jeg har aldrig før haft så dårlig en oplevelse. Det var så skræmmende en oplevelse, og vi håber aldrig at komme der mere. Om vi så skal tage en taxa til Hillerød, siger han.

Poul Bech fortæller, at der var travlt onsdag formiddag i akutklinikken med cirka 60 patienter.

Ifølge Poul Bech var venteværelset overfyldt, der var ingen parkeringspladser, nummersystemet virkede ikke. Der manglede stole, så selv ældre mennesker måtte stå op og vente, og folk måtte stå ved indgangen, så det trak ind.

– De ansatte var venlige. De kunne ikke gøre for det. Det er de fysiske rammer, der er problemet, understreger Poul Bech.

Mærkelige åbningstider

Flere læsere har også henvendt sig angående akutklinikkens åbningstider. Der er åbent i dagtimerne, hvor man ellers har mulighed for at gå til egen læge. Til gengæld er åbningstiden blevet indskrænket om aftenen. Det har blandt andet betydning i Espergærde Idrætsforening.

Senest har vi i EIF haft to fodboldspillere med skader. En knæ- og en ankelskade. For begges vedkommende skulle de gennem 1813, hvilket jo er en uanstændig lansommelig affære. Spilleren med knæskaden tog jeg selv i bilen, hvor han sad med sin telefon og prøvede at komme igennem til 1813. Da vi parkerede ved Akutmodtagelsen i Hillerød kl. 2020 kom han efter en halv times ventetid igennem og fik anvist en mødetid i Akutmodtagelsen en god time senere, nemlig 2130.

I denne uge var det så en ankelskade. Opringning til 1813, lang ventetid og anvisning om ankomst til Akutmodtagelsen i Hillerød kl. 2200, som var mere end 2 timer efter samtalen med 1813.

Fællesnævneren, udover den langsommelige 1813-telefon, er for begge sager, at Akutklinikken i Helsingør slet ikke er i spil, fordi den allerede lukker kl 21.

Da min datter fornylig fik en dyb flænge i fingeren ringede hun kl. 12.30 til egen læge. Men der var frokostlukket. 1813 kunne/ville ikke hjælpe, fordi hun skulle gå til egen læge pga. tidspunktet på dagen. Så jeg må indrømme, at jeg ikke gad vente mere på bureaukratiets gang. Jeg hentede datteren og kørte direkte uden anvisning til Akutklinikken i Murergade og 7-8 minutter senere sad vi igen i bilen med en fint behandlet og flot indpakket finger og en stivkrampeinjektion i tilgift. Og en god oplevelse af at have mødt søde, imødekommende ansatte, herunder en dygtig og effektiv sygeplejerske.

Så mere fleksibilitet i det offentlige telefonsystem og længere åbningstider i Akutklinikken ville nok sikre flere besøgende i Murergade.

Det skriver Peter Brask, formand for EIF, i en mail til Helsingør Dagblad.

Ingen vurdering

Gurli Christiansen undrer sig også over, at akutklinikkens åbningstid overlapper med de praktiserende lægers. Og så spørger hun, om man kan indføre en første vurdering af patienterne i Helsingør, inden de eventuelt sendes videre til hospitalerne i Hillerød eller Frederikssund.

Men ifølge et svar fra administrationen til regionspolitiker Annie Hagel, sendes patienter overhovedet ikke til vurdering i Helsingør.

Akuttelefonen 1813 henviser patienter til enten behandlerspor eller vurderingsspor. Behandlingssporet er for patienter med mindre skader og akut almen medicinsk behandling, mens patienter henvises til vurderingssporet, hvis personalet på Akuttelefonen 1813 skønner, at der er behov for en hurtig vurdering af behandlingsbehov uden om køfunktionen.

Akutklinikken i Sundhedshuset i Helsingør har ikke samme funktioner til rådighed, som akutklinikkerne på hospitalerne. F.eks. er der ikke mulighed for indlæggelse. Derfor visiteres der ikke patienter til vurderingsspor til akutklinikken i Helsingør,” står der i svaret.

Artiklen sidst ændret: 8. april 2018 21:28

Den gode tone

  • Respekter fællesskabet
  • Overskrid ikke grænsen
  • Vær med og hav det sjovt
Jumbo Personal Computer, order nr. 1725099. Kunde nr. 177805. 80000 visninger. Top

Job i Nordsjælland

Jobo bilcenter, 374274, 1724821, 20000 visninger logo/side
Rexbriller, Kunde nr. 285695, Ordre nr. 1725517, 30.000 visninger logo
øresundsakvariet. Ordre 1724948. Kundenummer 373612. 25000 visninger Side/logo
Smoke n Steam  logo  384849 1723552 25.000 win win 18/4 18- april 19
Jumbo Personal Computer, order nr. 1725099. Kunde nr. 177805. 80000 visninger. Top

Helsingør Dagblad Copyright © 2018

hovedmenu