Af Pernille Hermann

– Hov, min kone køber en lejlighed

https://www.kunstnershoppen.dk/

Både lokale og måske kommende tilflyttere rykkede på chancen for at sikre sig en bolig på Kronborg Strand.

HELSINGØR: Helt som forventet blev det et tilløbsstykke, da der søndag blev lukket op for at sikre sig en bolig i den nye bebyggelse Kronborg Strand på Tretorngrunden.

Allerede fredag havde den første sat sig forrest i køen, og lørdag aften overnattede 12 par og enlige på pladsen, hvor de blev trakteret med pølser og kaffe og holdt humøret højt hos hinanden.

Søndag formiddag blev der delt informationsmateriale ud til de ventende, og da dørene blev slået op, var køen vokset til over 100.

Ikke for alle

Det var dog ikke enhver beskåret at blive lukket ind i teltet og skurvognen, hvor man kunne studere plancher og snakke med folk fra Danbolig, Nordea og pensionskasserne PBU og PFA, der står bag byggeriet.

Kun de to pensionskassers medlemmer havde adgang i går, og alle fik numre efter tur. Dem skal de gemme godt på, for man beholder sin ret til at vælge bolig efter tur, hvis man ellers er klar til en rask beslutning.

Først søndag den 29. april bliver de sidste lejligheder tilbudt for alle andre - hvis der er nogen tilbage.

Prisen deler vandene

Med priser fra cirka 3 millioner til lige under 6 millioner kroner er det heller ikke envher, der kan drømme om en lejlighed med sundudsigt på Kronborg Strand. Men det er halv pris i forhold til de nye havnekvarterer i København, og her får man naturen oveni.

I køen var der folk i alle aldre mellem 40 og 80, både lokale og fra omegnskommunerne og København.

- De fleste spørger til de store lejligheder, men bliver overraskede over priserne, fortæller Michael Fang fra Nordea. Hans gæt er, at de fleste lejligheder nok bliver solgt til folk over 50. Det hjælper, hvis man har et hus, man kan sælge.

De skulle bare kigge

Det har Merete og Peter Berthelsen, der for ti år siden byggede nyt hus lige ved siden af deres gamle villa på Stubbedamsvej. Ham kender mange som lokal forretningsmand og endnu flere som en af hovedkræfterne i de hedengangne Hamlet Revyer.

- Men når vi bliver gamle, altså gamle, forstår du nok, skal vi måske herned. Hvad skal vi så med 200 kvadratmeter, siger han med sit sædvanlige grin.

Nej, de skal ikke købe lige nu, men man kan jo altid lige kigge sig for. En halv time senere møder vi igen Peter Berthelsen ude på pladsen.

- Nu står min kone altså lige derinde og er ved at skrive under. Jeg håber, hun ikke vil skilles - eller hvem ved, vi kan ikke flytte ind før om to år, og så er jeg måske død, siger han og griner igen. Dog en smule bekymret. Huset skal jo sælges først.

Højt humør hos par nr. 6

Anderledes målbevidst er en anden lokal kendis, tidligere farvehandler Peter Bertram. Han og Lene Jensen dukkede op lørdag klokken 9.30, fik nummer 6 i køen og slog sig ned med grillmad og godt med vin på pap og overnattede i en varevogn.

Det var Peter Bertram, der fik lokket Leif Skovby fra McDonalds til at sørge for pølser til de andre.

Lene og Peter var de allerførste, der satte signatur på en købsaftale, som dog ikke er en rigtig købsaftale. De bliver først udarbejdet om to uger, og så har man mulighed for at springe fra.

Lyset fra filmen

I køen spotter vi også skuespilleren Sofie Stougaard, der flyttede sin debutfilm som instruktør til Helsingør for at indfange det særlige lys heroppe.

Filmen, der kom til at hedde "Kærlighed og andre katastrofer" udspiller sig netop i området fra Nationernes Allé til Kulturværftet, så selv om man bor godt ved Ørebakken, er det jo oplagt at se på muligheden for at flytte ned lige midt mellem klitterne bag Gummistranden.

dagens e-avis

køb adgang til vores e-avis

  • Søg i vores arkiv
  • Nem og hurtig adgang
  • Læs os på farten
  • Tag os med på ferie

e-avis adgang

KUN kr. 20,00

Artiklen sidst ændret: 9. april 2018 04:15

Den gode tone

  • Respekter fællesskabet
  • Overskrid ikke grænsen
  • Vær med og hav det sjovt

Job i Nordsjælland

https://www.kunstnershoppen.dk/
Jobo bilcenter, 374274, 1724821, 20000 visninger logo/side
Backe vin 374334 1725521 7/5 og 1 år frem  Visninger pr. md. 25.000 delt i 2 mat. Vin logo og top. Gin sky og side
Rusmiddel 1727211, 25.000 vis 29/5 18-29/5 19 side artikel logo
Rexbriller, Kunde nr. 285695, Ordre nr. 1725517, 30.000 visninger Top

Helsingør Dagblad Copyright © 2018

hovedmenu