Af Claus Kjærsgaard

Rolf Lunds roman rammes af frygt for flyvende brosten

rafn-woldsen, Ordre 1725631,  kunde 275797, 25.000 visninger side

HELSINGØR: Onsdag aflagde Rolf Lund en særlig grund på Nørrebro i København et besøg. Det var grunden på Jagtvej 69.

- Her mødte jeg tre piger, der nu bruger det nye ungdomshus på Dortheavej. Deres forældre har alle været i det gamle Ungdomshus. De har fortalt deres børn, at der ikke kommer til at blive bygget på grunden igen. "Det kommer ikke til at ske", siger de. Det skal de nok sørge for, fortæller Rolf Lund.

Det er efterhånden 11 år siden Ungdomshuset på Jagtvej 69 blev fjernet, men sårene er på ingen måder lægt.

Drevet af nysgerrighed

Det kan Rolf Lund også personligt mærke. I næste uge udgiver han romanen "Intet Tilgivet". Rammen er netop de dramatiske dage i marts 2007, hvor Ungdomshuset først blev ryddet og få dage senere revet ned.

Med sit udgangspunkt i Helsingør har Rolf Lund ikke selv en tilknytning til Ungdomshuset, hverken det nuværende eller det tidligere. Indtil han gik i gang med sin bog kendte han kun de voldsomme gadekampe fra mediernes omtale.

Han blev nysgerrig for at kende konflikten bedre. Efter en grundig research, hvor han har talt med begge sider i sagen har han skrevet romanen "Intet tilgivet".

I bogen drejer plottet sig om en 16-årig pige, der bliver forelsket i en autonom fra Ungdomshuset. Samtidig har en betjent et sidespring med pigens mor.

Det er med vilje, at Rolf Lund har valgt en pige som hovedperson, der ikke selv kom i Ungdomshuset. Derfor ser hun, ligesom han selv, tingene udefra, uden helt at vide, hvordan det var i virkeligheden.

Rolf Lund understreger, at han ikke selv tager stilling i sin roman, selv om han selvfølgelig har valgt de dele af fortællingen ud, som han synes var interessante.

Nej fra Nørrebro

Bogen udkommer den 19. april, og Rolf Lund havde håbet på at kunne præsentere bogen på Nørrebro. Det kommer dog ikke til at ske.

- Jeg har opgivet at holde en reception. Boghandlerene på Nørrebro var ikke meget for at lægge lokaler til, og det vil ejeren af grunden heller ikke være med til, fortæller Rolf Lund.

I begge tilfælde handler det om frygten for at ene eller flere brosten vil flyve gennem luften.

En anden mulighed var det oplagte, at holde præsentationen i det nye Ungdomshus på Dortheavej. Det kan heller ikke lade sig gøre, men af helt andre grunde.

- Ungdomshuset har en helt flad konstruktion, og der er meget frustrerende. Der er ingen formand, og ingen kerne, som man kan aftale noget med, siger han.

Rolf Lund håber derfor på, at han på andre måder kan skabe debat om bogen.

Det har taget Rolf Lund halvandet år at blive færdig med bogen. Han har tidligere udgivet en serie kogebøger i serien om mad for "fattigrøve", men har opdaget, at det var væsentligt sværere at skrive en roman.

- Det er meget nemmere med opskrifter. Der ved man, om det bliver godt. Det ved man ikke, når man er færdig med en roman, fortæller Rolf Lund. Han synes også, at det har været en forbløffende ensom proces at skrive bogen.

Nåede ikke jubilæum

Han havde egentlig håbet, at han kunne have haft sin bog klar til 10-års jubilæet for rydningen af Ungdomshuset.

Da det første udkast til bogen var klar efter et halvt år, måtte Rolf Lund dog revidere planen. Han synes ikke at historien hang sammen og lavede en ny version, hvor historien sættes i gang i december, fire måneder før rydningen.

- Jeg havde også tænkt mig at historien skulle løbe frem til oprettelsen af det nye ungdomshus, men jeg kunne ikke få plottet til at hænge sammen, siger han.

Ideen til bogen opstod mens Rolf Lund arbejdede som underviser på Laborantskolen.

- En af mine studerende fra Afghanistan, der var jævnaldrende med mig havde en søn, der fik halvandet måneds fængsel for gadeuorden ved Ungdomshuset, siger han.

I tvivl

Dommen var måske berettiget, vurderer Rolf Lund. Alligevel har begivenheden været med til at få ham til at lære mere om konflikterne på Jagtvej.

- Jeg var i tvivl om, hvad jeg skulle mene. På den ene side kunne jeg godt forstå, at de unge ville bevare deres ungdomshus. På den anden side synes jeg, at deres reaktioner var helt ude af proportioner, siger Rolf Lund.

Hvordan bliver man så klogere på Ungdomshuset, når man selv er en pensionist, der bor i Helsingør? For Rolf Lund var løsningen at kontakte nogle af dem, der befandt sig midt i konflikten.

- Jeg har nærmest arbejdet som en journalist, fortæller Rolf Lund, der har talt med 10-15 forskellige nøglepersoner.

Jagten på viden førte ham blandt andet til Dortheavej, hvor et nyt ungdomshus er etableret.

- Jeg deltog i et åbent hus arrangement og var meget overrasket over, hvordan jeg blev accepteret. Der blev ikke stillet nogle spørgsmål, om hvad jeg lavede der. Men jeg skulle selv sparke dørene ind, der var ikke nogen, der kontaktede mig. Jeg meldte mig til folkekøkkenet og var med til at snitte løg, siger han.

Det virkede som en døråbner, der gav Rolf Lund kontakt med nogle af de tidligere brugere af Ungdomshuset på Jagtvej.

Løber med betjente

Rolf Lund er tidligere formand for, og stadig meget aktiv i Helsingør Ski- og Orienteringsklub, HSOK. Det hjalp ham, da han skulle have kontakt med den anden part i sagen.

- Jeg løber orienteringsløb med flere politifolk og fik via dem kontakt med blandt andet indsatslederen, fortæller han.

Unge i varetægtsfængel

I løbet af sin research blev Rolf Lund bevidst om, hvor mange varetægtsfængslinger af meget unge mennesker, der fandt sted i dagene omkring rydningen af Ungdomshuset.

- Jeg synes egentlig det er lidt rystende, så lidt folk er rystet over det, der skete, siger han.

Rolf Lund fortæller, at over 200 blev varetægtsfængslet, og i de fleste tilfælde løsladt uden at der blev rejst sigtelser.

Han vurderer derfor, at varetægtsfængslingerne blev brugt til at "tage trykket" fra demonstrationerne.

- Jeg vil ikke sige, at politiet manipulerede politiraporterne, men som jeg ser det, så formulerede politiet en rapport, så den kunne holde til at der blev foretaget varetægsfængslinger, så langt vil jeg gå siger han.

15-årig fanget

Noget af det, der gjorde indtryk på ham, var en forsvarsadvokat, der fortalte om en 15-årig gymnasiepige, der blev varetægtsfængslet i 14 dage, efter at være blevet fanget i en knibtangsmanøvre.

- Hun blev tilsyneladende taget fordi hun havde ring i næsen og lilla hår. Hun var på vej til skolen med en opgave, og havde ikke noget med demonstrationerne at gøre, siger Rolf Lund.

Lige præcis den betjent, der skrev rapporterne, der førte til varetægtsfængslingerne har ikke ønsket at tale med Rolf Lund, der ellers synes, at han har oplevet stor åbenhed fra politiets side.

Løste en opgave

Hans generelle indtryk er også, at de betjente, der var i tjeneste har set Ungdomshuset, som en opgave, de var blevet sat til at løse, uden at tage det personligt. Selv om de i perioder blev mødt med et meget voldeligt modspil.

- Det er klart, at nogle af dem har stået over for de samme folk igen og igen, men jeg synes egentlig, at de har forholdt sig forbløffende professionelt til opgaven, siger han.

På baggrund af det han fik at vide har Rolf Lund også valgt at tage frivilligt arbejde i Horserød Fængsel.

- Jeg ville godt vide lidt mere om, hvordan det må være at være fængslet, siger han.

Selv om Rolf Lund har skrevet en fiktiv historie, så har han ladet sig inspirere af sine kilder og deres historier, og af de videoklip fra rydningen af Ungdomshuset, som han også har nærstuderet.

- Mange af de ting, der sker i bogen er noget, der er sket i virkeligheden, fortæller Rolf Lund.

Er stadig i tvivl

Det var tvivlen, der fik Rolf Lund til at researche omstændighederne omkring rydningen. Spørgsmålet er så, om han har fået et klarere billede af hvad der skete. Svaret er egentlig et "nej".

- Jeg er stadig i tvivl, men der er i hvert fald blevet begået fejl på mange sider, vurderer han. Han synes især, at det var naivt af politikerne at tro, at problemerne omkring Ungdomshuset forsvandt, hvis man blot fjernede Ungdomshuset.

Spændte ben for sig selv

I Rolf Lunds fremstilling tegner sig der et billede af ufleksible politikere og et strategisk tænkende politi. Men han frikender ikke Ungdomshusets bruger for et stort medansvar.

- De unge har nok spændt ben for sig selv med den meget flade struktur, der gjorde det meget svært at lave aftale med dem., mener han.

Rolf Lund peger på, at den flade struktur betød, at mange af brugerne derfor ikke kunne gøre noget ved de autonome, der sammen med "udenlandske professionelle" var med til at optrappe konflikten.

- De var ikke kendetegnenede for de 200-300 bruger eaf huset, der ikke var voldelige, mener han.

Kostede 100 mio. kr.

I sin research har Rolf Lund fundet mange tal. Han peger selv på nogle af de mest opsigtvækkende.

- Konflikten kostede 100 millioner kroner. 70 millioner kroner til politiet og 30 millioner til oprydning, vejreparationer og andet. Ungdomshuset havde en kontrakt, hvor de betalte 150.000 kroner om året. Man kunne altså have drevet ungdomshuset i 600 år for de penge, konstaterer han.

Rolf Lund har selv en søn på 31 år.

- Han kunne godt have været der, men det var han ikke. Jeg har skrevet bogen som en ungdomsroman, som dem, der bruger det nye ungdomshus måske kan læse, og beboerne i det tidligere ungdomshus kan måske også være interesserede i, siger han.

"Intet tilgivet" udkommer på Skriveforlaget den 19. april.

dagens e-avis

køb adgang til vores e-avis

  • Søg i vores arkiv
  • Nem og hurtig adgang
  • Læs os på farten
  • Tag os med på ferie

e-avis adgang

KUN kr. 20,00

Artiklen sidst ændret: 15. april 2018 14:00

Den gode tone

  • Respekter fællesskabet
  • Overskrid ikke grænsen
  • Vær med og hav det sjovt

Job i Nordsjælland

Esp Dyreklinik 1723659+1734831 25.000 vis. 29/5 18-29/5 19
Cafe Hammermøllen Logo, side og artikkelbanner
Jobo bilcenter, 374274, 1724821, 20000 visninger logo/side
rafn-woldsen, Ordre 1725631,  kunde 275797, 25.000 visninger side
BAAGØ, 127683, 1724217, 40000 visninger top

Helsingør Dagblad Copyright © 2018

hovedmenu