Af Tine Zedeler

Se billederne: Klassiske biler på kajen

KV-Revision, Kunde nr. 280954, Ordre nr. 1725350, 40.000 visninger side

For fjerde år i træk var der i weekenden inviteret til træf for gamle klassiske biler på pladsen foran Kulturværftet. – Det bliver større år for år, fortalte den lokale initiativtager John Calberg.

HELSINGØR: Biler for enhver smag , nogle ældre og mere sjældne end andre parkerede på rad og række, da Kulturhavnen i går eftermiddags bød på biltræf.

Tilbage til fødebyen

En af deltagerne var 72-årige Steen Holtoug, som er født og opvokset i Helsingør, men nu bor i Vallensbæk på 36 år.

Det var første gang han deltog i biltræffet i sin fødeby med sin Saab-model 96V4 fra 1972 , som han erhvervede i 1992.

– Jeg har været med i andre træf, bare ikke det her. Det er rigtig hyggeligt, at det foregår her i Helsingør. Det eneste jeg gerne vil klage over, er tågen, lød det fra Steen Holtoug, der som de øvrige bilejere, var hyllet ind en tæt tåge, som gjorde det umuligt at se 100 meter frem.

Tågen slap heldigvis lidt senere, mens træffet foregik, og arrangør John Calberg, som er den lykkelige indehaver af en Porsche 968 fra 1992, kunne glæde sig over et velbesøgt arrangement i det hele taget, som også trak mange gæster til.

– Det bliver større år for år. Jeg havde ikke regnet med der kom så mange i dag på grund af vejret. Jeg tror, vi rammer 100 biler, fortalte John Calberg.

Det perfekte sted

Det er fire år siden, John Calberg tog initiativ til biltræffet på vegne af onlinemagasinet Via Retro, som også fungerer som forum for folk med interesse for klassiske biler.

Kravet for at deltage er, at bilerne som minimum har 25 år på bagen.

– Det er det perfekte sted at gøre det, og noget jeg har drømt om i mange år. Det er faktisk otte år siden, jeg fik ideen første gang, som jeg også luftede overfor Vækst og Viden ( tidligere erhvervsforum, red). Det var først, da jeg kom ind i Byrådet, jeg gjorde noget ved det, fortæller John Calberg, som i sidste byrådsperiode var valgt ind for De Konservative i Helsingør Byråd.

Imponerende skue

Formand for kultur- og turismeudvalget Henrik Møller dukkede også op.

Han glædede sig over, at det klassiske biltræf er gået hen og blevet et trækplaster.

– Det er supergodt. Jeg var selv med til at støtte projektet, da John Calberg i sin tid kom med ideen til Byrådet. Der var en bekymring for, om bilerne ville smide olie på belægningen, men det lod sig heldigvis løse ved at dække af under bilerne. Det er ren win-win for alle, og et imponerende skue, der viser at der sker noget i byen, nævnte den socialdemokratiske udvalgsformand, som også deltog i kåringen af dagens bedste bil – en saab fra 1972. Bilejeren modtog i den anledning et gavekort på 400 kroner til Spisehuset.

Artiklen sidst ændret: 16. april 2018 15:52

Den gode tone

  • Respekter fællesskabet
  • Overskrid ikke grænsen
  • Vær med og hav det sjovt
Rusmiddel 1727211, 25.000 vis 29/5 18-29/5 19 top

Job i Nordsjælland

Viridis 25.000 visninger fra 1/5. Kunde 369687 ordre 1724844 logo/side
Stengade apotek 68802 25.000 win win 22/5 18-22/5-19 1726512 logo
Skydeselskabet  Kunde nr. 373553  Ordre nr. 1725347, 20.000 visninger logo
Franci, 1720789, 345901, 20000 visninger logo/side
Jumbo Personal Computer, order nr. 1725098. Kunde nr. 177805. 80000 visninger. Top

Helsingør Dagblad Copyright © 2018

hovedmenu