Af Victor Kuhlman

Frynsegoder til 16 kæledyr

Rexbriller, Kunde nr. 285695, Ordre nr. 1725517, 30.000 visninger side

Ambus fik loppekur, Freja fik ordnet tænderne og 14 andre kæledyr fik også en kærlig behandling.

HELSINGØR: -Det er fantastisk, at jeg kom herned i dag, siger Morten Markussen, kort efter han har været inde på den mobile dyreklinik, Frynseklinikken, med sine to hunde, gadekrydset Freja og chihuahuaen Ambus foran Værkstedet Klubben i Helsingør.

- Jeg vil ikke gå på kompromis i forhold til mine hunde, så vil jeg hellere selv sulte, bare de har det godt. Sådan har jeg altid haft det, også i de 25 år, hvor jeg boede på gaden.

- Jeg har haft Freja i 13 år og Ambus lidt kortere tid, og han er virkelig kongen af Hornbæk. Alle de andre hunde er bange for ham, selvom han er lille. Jeg har endda købt et dørskilt, hvor vores tre navne står på med efternavn og det hele, vi har det bare så godt sammen, fortæller Morten Markussen, der nu, efter flere hårde år, arbejder som vicevært.

Rundt i hele landet

Frynseklinikken er en nonprofit rullende dyreklinik, der er skabt af Dyreværnet og som er blevet gjort mulig af en donation fra en privat dyreven.

Den bemandes af dyrlæge Pia Nielsen og veterinærsygeplejersken Sofie Pless, der gennem den sidste måned har været i kontakt med de danske væresteder og kommuner, og som sidste uge startede med at køre rundt i landet.

- Vi har behandlet 16 dyr i dag, og det har hovedsageligt været hunde, men der har også været lidt katte og en enkelt kanin. Det, vi behandler mest, er sådan noget som dårlige tænder, dårlige ører og hunde, der bare ikke er vaccineret. I sidste uge havde vi også en større operation i Jylland, men jeg tror det vi kommer til at se mest af er tandbehandlinger, da folk ofte ikke har råd til det, siger Pia Nielsen.

En anden, der var mødt op for at få undersøgt sit kæledyr, var Lene Schødt fra Ålsgårde, der ejer katten Isolde.

Tristan og Isolde

- Hun er opkaldt efter en af hovedkaraktererne i Wagners opera om Tristan og Isolde. Vi havde faktisk to katte, og den anden hed selvfølgelig Tristan, men han er desværre forsvundet. Isolde er begyndt at tabe pels på maven, så vi må ind og se, hvad det skyldes. Jeg har ikke haft råd til at gå til almindelig dyrelæge, så det er dejligt, at vi nu får muligheden for at få hende undersøgt, siger Lene Schødt.

Giv hvad du kan

Det vides endnu, hvornår frynseklinikken kommer tilbage til Helsingør.

Den kørende dyreklinik skal ses som en hjælp til de borgere, der ikke har råd eller overskud til at gå til dyrelægen, hvilket også er grunden til, at man betaler det, man har råd til.

- Langt over halvdelen har lagt større og mindre summer, så det er meget godt. Det er flot, at folk prøver at give, hvad de kan. Vi har fået fra 30 til 500 kroner, og de fleste giver noget. Jeg tror vi kommer tilbage til Helsingør, for efterspørgslen var ret stor.

- Folk var utrolig taknemmelige og glade for den service vi giver dem. Det er dejligt at se, at vi gør en forskel derude, nu hvor vi kører rundt hele dagen.

- Vi har en køreplan, der kan ses på Dyreværnets hjemmeside og på Facebook, hvis man vil følge med i, hvor i landet vi er, siger Pia Nielsen.

dagens e-avis

køb adgang til vores e-avis

  • Søg i vores arkiv
  • Nem og hurtig adgang
  • Læs os på farten
  • Tag os med på ferie

e-avis adgang

KUN kr. 20,00

Artiklen sidst ændret: 17. april 2018 10:34

Den gode tone

  • Respekter fællesskabet
  • Overskrid ikke grænsen
  • Vær med og hav det sjovt

Job i Nordsjælland

HF Byg 353825 1723481  logo 40.000 win win 1. maj 18-1.maj 19
Viridis 25.000 visninger fra 1/5. Kunde 369687 ordre 1724844 logo/side
mestergartneren side+logo 25.000 win win 1. april og 1 år frem
AH modegarn 39169 1723845 logo 40.000 win win 1. maj 18-1. maj 19
KV-Revision, Kunde nr. 280954,  Ordre nr. 1725350, 40.000 visninger Top

Helsingør Dagblad Copyright © 2018

hovedmenu