Citygirls er i et gammelt kælderklosterlokale i Helsingør. (Foto: Torben Sørensen)

Af Victor Kuhlman

Zenia vil gerne kaldes glædespige

Cahetu 395194 1723549 logo 25.000 win win 18/4 18-april 19

HELSINGØR:- Jeg betegner mig selv som glædespige, for det lyder lidt hyggeligere end at sige, at man er luder, og jeg er altså heller ikke 24 år som der står på vores hjemmeside, det er bare kutymen i branchen, at man skriver sig yngre, fortæller Zenia, hvilket er hendes kunstnernavn.

Én gang om ugen arbejder Zenia i de gamle klosterlokaler på Stengade 76, der huser bordellet Citygirls.

- Min vagt i dag er meget klassisk fra 09.00 til 17.00.

- Man er meget på mentalt, og det er krævende for dig, men det er verdens nemmeste arbejde, hvis man kan finde ud af det, og Citygirls er klart det bedste sted, jeg har været.

- I bund og grund skal man bare være god mod et andet menneske, og hvis min gæst går herfra med et smil på læben, så har jeg klaret min mission.

- Man kan selvfølgelig også komme ind til en gæst, hvor kemien bare ikke er der, og det er ærgerligt, for det er lige så nederen for mig, som det er for ham, for han får ikke den oplevelse, som han håbede på.

- Derudover har jeg et almindeligt arbejde ved siden af, og det har alle kvinderne, der arbejder her, faktisk. Det er ikke deres hovedjob, men noget de gør for at tjene ekstra penge, siger Zenia.

Mødt modstand

Zenia har været i Citygirls siden 2016 og været i branchen i omkring fire år i forskellige perioder af sit liv.

- I min verden er det helt normalt, for jeg kan godt gå ind og slukke for mine følelser og spille nogens kæreste, men jeg er ikke sikker på, at alle ville kunne det.

- Psykisk skal du have en vis stabilitet, der gør, at du kan klare nogle udfordringer. Mange af de piger, der er i denne her branche, har oplevet noget eller meget modstand, der har gjort dem stærke, og du skal være en stærk pige for at klare det.

- Jeg tror ikke, at du bare kunne hive en gymnasiepige ind, der aldrig havde oplevet modgang i sit liv i hvert fald, fortæller Zenia.

- Det har noget med dig selv at gøre. Der er også piger der modsat mig har det meget hårdt i denne her branche, som arbejder, fordi de er nødt til det, for eksempel hvis de har et misbrug, men andre kan bare godt lide at have meget sex, og så er det nemt at få penge for det.

- Det handler langt hen ad vejen om dine egne grænser og om at kunne sige fra. jeg har mødt nogle af de værste mennesker i denne her branche, men også nogle af de vigtigste i mit liv, siger Zenia.

Ingen klassisk kunde

Når kunderne kommer ned i Citygirls, er det mest populære en halv time med dansk og fransk, hvilket vil sige sex og blowjob.

- Det handler om at yde en service, og man kan sammenligne det med andre fag, hvor man arbejder med mennesker. Man kan ikke undgå at involvere sig personligt, lige meget hvor meget professionalisme og diskretion der er til stede, for når du er dig og din kunde, så er I begge meget blottet.

- Der findes ikke en klassisk kunde, det kan være hvem som helst lige fra bistandsmodtageren til advokaten. Du kan ikke møde ind på en vagt og regne med noget, og det er meget forskelligt, hvor mange kunder man har, og hvem det er.

- December er højsæsonen, både på grund af der er mange julefrokoster, men også, fordi konerne ikke kigger på deres mænds kontoer og undrer sig over, hvorfor der er blevet hævet et større beløb, siger Zenia.

Lyst til en kæreste

Selvom hun arbejder som prostitueret, ser Zenia sig selv som en genert og almindelig jysk pige, der kommer fra en helt almindelig dansk familie med sovs og kartofler på menuen.

- Det her arbejde har hæmmet mig i forhold til fyre og kærester, for jeg gider ikke have en kæreste, der accepterer det. Jeg gider ikke have en kæreste, som skal dele mig med andre.

- Selvfølgelig har jeg har haft lyst til at have en partner, og jeg har tidligere sagt til fyre, at jeg bare var telefondame i klinikken, men jeg bryder mig ikke om at lyve for folk, så de sidste tre år har jeg været ærlig omkring det og fokuseret på mig selv.

- Jeg er eliteidrætskvinde og går også meget op i min sport, og det kan også være svært med et parforhold. Der findes også piger, der har kærester, som synes det er fedt, at deres kærester er prostitueret, men det er ikke noget for mig, siger Zenia.

Zenia har investeret penge i en virksomhed i udlandet, som hun besøger flere gange i løbet af året.

Vil ikke slides ihjel

Hendes plan er at spare flere penge sammen, så hun kan tage et nyt skridt i sit liv.

- Jeg gider ikke skulle arbejde for andre, og jeg vil ikke slide mig selv ihjel, så hvorfor ikke få andre til at arbejde for mig i fremtiden, det er i hvert fald det jeg sigter efter. Jeg nyder at være min egen chef og denne her branche.

- Hvis du satte 10 kassedamer og 10 prostituerede op og spurgte, hvem der var gladest, så tror jeg de prostituerede ville være i overtal. Det lægger sig jo i forlængelse af, om den lykkelige luder findes, og det mener jeg jo, at jeg er et eksempel på, siger Zenia.

dagens e-avis

køb adgang til vores e-avis

  • Søg i vores arkiv
  • Nem og hurtig adgang
  • Læs os på farten
  • Tag os med på ferie

e-avis adgang

KUN kr. 20,00

Artiklen sidst ændret: 24. april 2018 13:08

Den gode tone

  • Respekter fællesskabet
  • Overskrid ikke grænsen
  • Vær med og hav det sjovt

Skal man tvinge flygtning til at dele bolig?

Job i Nordsjælland

3T  textil 374063 25.000 win win 27/8 1 år frem 1733128
Louise Klinikken, Ordre 1725086, kunde 397931, 25.000 visninger logo/side
Petersen ure-smykker, 373613, 1724569, 25.000 visninger logo
Betina Grønbæk 1730237 280920 40.000 win 5/7-18-5/4-19
Jumbo Personal Computer, order nr. 1725099. Kunde nr. 177805. 80000 visninger. Top

Helsingør Dagblad Copyright © 2018

hovedmenu