Af Kirsten Moth

Elev på VUC: “Nogle græd, andre fik angstanfald”

Backe vin 374334 1725521 7/5 og 1 år frem  Visninger pr. md. 25.000 delt i 2 mat. Vin logo og top. Gin sky og side

HELSINGØR: – Gå ind i klasseværelset, luk og lås døren og bloker den, hvis det er muligt.

Det var denne besked, der kom ud over alle højttalerne i går morges lidt over ni på skolen HF og VUC Nordsjælland på Gurrevej i Helsingør, efter skolens alarm var gået. Skolen skønner, at der var omkring 300 elever og ansatte på skolen, da alarmen gik.

Både elever og ansatte blev bedt om at forholde sig roligt i klasseværelserne, indtil politiet havde undersøgt de trusler, der i går ramte skolen.

Troede det var en øvelse

Ifølge elev på skolen, Melanie Grønbech, som Helsingør Dagblad har talt med, var det nogle dybt ubehagelige timer, der herefter fulgte, mens elever og lærere var barrikaderet i klasseværelserne.

– I starten troede vi, det var en øvelse. Men timerne gik og vi kunne jo se al politiet og fik ikke noget at vide. Nogle fik angstanfald, nogle begyndte at græde og ryste. Vi overvejede også at flygte ud gennem vinduerne til politiet, som vi kunne se. Men tænkte omvendt, at det nok ikke var nogen god ide, fortæller Melanie Grønbech.

Læs også: Anmelder om skolevåben er en kvinde

– Da vi endelig kom ud igen, var det som at komme ud til et stort kaos med en masse journalister og politi. Så fik vi besked fra skolen om, at vi alle skulle mødes til fælles samling. Her fik vi så information om, hvad der var sket.

Melanie Grønbech pointerer, at alle er lettede over, at der ikke er sket noget, men at det hele har været en rystende oplevelse.

Lettet forstander

Skolens forstander, Ruth Kirkegaard, roser både politi og Helsingør Kommune for deres måde at håndtere situationen på.

Det har været en rigtig ubehagelig situation for alle. Men situationen blev håndteret både roligt og professionelt af alle.

– Der har været krisepsykologer til stede på skolen hele dagen, så de elever og medarbejdere, der har haft brug for det, har haft mulighed for at tale hændelsen igennem. Også de følgende dage vil alle have mulighed for at tale med en krisepsykolog, siger Ruth Kirkegaard.

Artiklen sidst ændret: 25. april 2018 13:09

Den gode tone

  • Respekter fællesskabet
  • Overskrid ikke grænsen
  • Vær med og hav det sjovt
Holmen, 1723975, 12.000 visninger top

Job i Nordsjælland

øresundsakvariet. Ordre 1724948. Kundenummer 373612. 25000 visninger Side/logo
AH modegarn 39169 1723845 logo 40.000 win win 1. maj 18-1. maj 19
Helsingør Bistro, 398962, 1724216, 20.000 visninger side
Verona Pizza og Kebab 20.000 win win 23/5 18-23/5 19 1726656 logo
BAAGØ, 127683, 1724217, 40000 visninger top

Helsingør Dagblad Copyright © 2018

hovedmenu