Landskabsarkitekt Jeppe Aagaard Andersen ved et af sine livsværk, Kulturhavn Kronborg.

Af Kirsten Moth

Han skabte det nye Helsingør

https://www.kunstnershoppen.dk/

Den verdenskendte og prisbelønnede landskabsarkitekt Jeppe Aagaard Andersen, der har tegnet Kulturhavn Kronborg, er død, 66 år.

HELSINGØR: Professor og landskabsarkitekt MAA MDL Jeppe Aagaard Andersen er efter kort tids sygdom død, 66 år.

Jeppe Aagaard Andersen kom fra et kunstnerhjem som søn af maleren og billedhuggeren Gunnar Aagaard Andersen og Grethe Borgbjerg og voksede op i familiens hjem Munkeruphus ved Dronningmølle.

Han tog sin afgangseksamen som landskabsarkitekt fra Kunstakademiets Arkitektskole i 1980, studerede i Italien og etablerede sig som selvstændig arkitekt.

Som verdenskendt landskabsarkitekt, der har markeret sig med opsigtsvækkende anlæg af parker, haver og pladser mange steder i verden, har Jeppe Aagaard Andersen sat et afgørende og enestående aftryk.

I en årrække drev han også sin tegnestue i Helsingør med ansatte fra hele verden.

Jeppe Aagaard Andersen er arkitekten bag forandringen og rekonstruktionen af von Scholtens ravelin omkring verdensarven Kronborg Slot og hele Kulturhavnens landskabsmæssige del.

Opgaven var at forbinde værft, havn og slot og det omfattende projekt skete i tæt samarbejde med Helsingør Kommune, fonden Realdania og Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme. Projektet ved Kronborg er et af hans hovedværk.

Jeppe Aagaard Andersen var med dette historiske projekt med til at skabe en ny epoke i Helsingør, som fik det store område til at skifte identitet fra nedslidt industrielt område til nu at være et af Danmarks kulturelle trækplastre.

I 2014 vandt Jeppe Aagaard Andersen Danish Wood Award, den prestigefyldte arkitekturpris for træ og byggeri, hvor han blev hædret for sit imponerende arbejde med Kulturhavn Kronborg, Bo01 i Malmø og Sydney University.

Mange andre steder i verden satte Jeppe Aagaard Andersen sit aftryk, der i forbindelse med en fødselsdagsomtale i dagbladet Politiken blev beskrevet som “menneskevenligt design, der hviler på enkle løsninger og gode materialer”.

Ikke mindst vandt Sydney hans hjerte. I metropolen på den anden side af jorden etablerede han også en tegnestue, ligesom han underviste på University of Western Australia. I Sydney blev den berømte arkitekt fra Helsingør også hædret for Sydney University 2010, hvor det i beskrivelsen af hans projekt lød, at campusområdet ved Sydney University skaber overskuelighewd i det eklektiske og komplekse universitetsmiljø. I Sydney skabte han også indretningen af det store Carlton Bryghus-område.

Lige som Jeppe Aagaard Andersen gennem tiden har bestridt mange faglige tillidsposter, har han også modtaget en lang række af hædersbevisninger og priser, blandt andre Eckersberg Medaljen 2004, som er en udmærkelse for en indsats af høj kunstnerisk kvalitet og som uddeles af Akademiet for De Skønne Kunster til billedkunstnere eller arkitekter.

Jeppe Aagaard Andersen var tildelt Statens Kunstfonds livsvarige hædersydelse.

Ved sin død befandt han sig i Oslo, hvor han på arkitektskolen var professor.

Han efterlader hustruen Lone, som han var gift med i 40 år, og deres to børn, Oscar og Marie.

Artiklen sidst ændret: 30. april 2018 16:09

Den gode tone

  • Respekter fællesskabet
  • Overskrid ikke grænsen
  • Vær med og hav det sjovt
Forsyning 375774 25.000 win til og med juni ´19. 1729995

Job i Nordsjælland

øresundsakvariet. Ordre 1724948. Kundenummer 373612. 25000 visninger Side/logo
Rexbriller, Kunde nr. 285695, Ordre nr. 1725517, 30.000 visninger logo
Bruuns rengøring logo  25.000 april 17 og 1 år frem win win 1722013
Jobo bilcenter, 374274, 1724821, 20000 visninger logo/side
Prøvestenen. Kundenr 373163, Ordre 1725089, 40.000 visninger, ikke win-win Top

Helsingør Dagblad Copyright © 2018

hovedmenu