Af Claus Kjærsgaard

Joachim Boldsen er stadig på bolden

Helsingør Svømmehal, Ordre 1725841 kunde 655501, 25.000 visninger side

Joachim Boldsen, der i dag fylder 40 år, har skiftet håndbold ud med fodbold.

HELSINGØR: Det er egentlig en fodboldtræners skyld, at Joachim Boldsen i dag er et dansk håndboldikon.

Træneren tvang nemlig Boldsen, der i morgen mandag fylder 40 år, til at vælge mellem fodbold og håndbold. Det blev håndbold og en karriere, blandt meget andet har budt på EM-guld, samt tre gange EM-bronze og yderligere en bronzemedalje fra VM.

Joachim Rietveld Boldsen er født i Helsingør, hvor både hans mor, Dorte, og hans far, Sten spillede på Helsingørs bedste hold. Sten Boldsen er også tidligere landsholdsspiller.

Det er derfor ikke for meget sagt, at Joachim bogstaveligt er flasket op med håndbolden.

Indtil Joachim Boldsen var tolv fyldte fodbold og håndbold begge meget i fritiden, men så var det at Joachim og de andre håndboldspillende fodboldspillere fik et ultimatum. Siden har det været på håndboldbanerne, at man har lært Joachim Boldsen at kende. Først på Helsingør IFs ungdomshold.

Som 18-årig blev han tilbudt en kontrakt af GOG. Han sagde ja og færdiggjorde derfor sin gymnasietid i Svendborg.

Håndboldkarrieren førte ham videre til store klubber som blandt andret Flensburg-Handewitt og Barcelona.

Det var netop i forbindelse med skiftet til Barcelona at Joachim Boldsen i 2008 valgte at stoppe på det danske landshold, hvor det blev til 186 landskampe og 405 mål.

Som spiller har Joachim Boldsen med tilnavnet “traktor” først og fremmest gjort sig bemærket med sin energiske fremtoning.

Han er en spiller, der konstant buser på og som aldrig holder op med at fighte. En spiller som man slår sig på. Den fysiske stil koster dog også i den anden ene, og mange kampe har Joachim Boldsen også lignet en spileler andre spiller har slået på.

Joachim Boldsen kombinerede den aggressive stil på banen med at være slagfærdig, ligefrem og kontant uden for banen, når kampenes resultater skulle kommenteres.

I maj 2014 måtte Joachim Boldsen erkende, at kroppen ikke længere kunne hold til elitehåndbold.

Nu er han så vendt tilbage til den fodbold, som han forlod som drengespiller.

Denne gang bruger han energien og drivet til langs sidelinjen at stille spørgsmål som reporter for TV3 Sport og Viasat, når der sendes Superligakampe.

Artiklen sidst ændret: 30. april 2018 09:47

Den gode tone

  • Respekter fællesskabet
  • Overskrid ikke grænsen
  • Vær med og hav det sjovt
HF Byg 353825 1723481 top 40.000 win win 1. maj 18-1.maj 19

Job i Nordsjælland

Silverline 24/7-24/7 19. 20.000 win win 1731324 logo
Sport direct, Kundenr: 378087, Ordrenr 1725531, 25.000 visninger logo
Dutrupgaard, 500128, 1723793, 20.000 visninger logo
Rasmus Ebbe 388428 1723690 logo  25.000 win win 19/4 18-april 19
AH modegarn 39169 1723845  top 40.000 win win 1. maj 18-1. maj 19

Helsingør Dagblad Copyright © 2018

hovedmenu