Af Mads Birch

Klumme: Naturen er, hvor du er!

Låsesmeden, 279278,1724845, 25.000 visninger Logo

Henrik Lieberkind er født i 1946. Han blev uddannet som folkeskolelærer i 79 med biologi og geografi som linjefag. Det med naturen har fyldt meget. Så meget at han fra 1991- 2016 var leder af Naturcentret Nyruphus.

De af Jer læsere, som har læst mere end én klumme fra min hånd, har hurtigt fundet ud af, at jeg til stadighed kredser om det samme emne – nemlig menneskets forhold til naturen. Forstået som vores indsigt i naturen og den måde, vi betragter naturen på (tid og kultur) og vores handlinger enkeltvis (f. eks. at smide affald) eller kollektivt (national affaldsindsamlingsdag) og dermed en ansvarspåtagning på begge niveauer.

Denne indstilling hos mig skyldes ca. 50 års formidling af og om naturen, især til børn – men også til voksne. Den har, for mig, aldrig været holdningsløs eller tandløs, men på den anden side heller ikke dosserende. Jeg har gennem årene fundet en for mig brugbar metode, som kunne kaldes analyserende dialog, der medvirker til, at svaret udvikles i hvert enkelt hoved og ikke er dikteret af mine ord. Konsekvens er blandt andet, at jeg ikke har kontrol over, hvad deltagerne får ud af det og til sidst mener – og det er lige præcis et af mine mål.

Udgangspunktet er at iagttage naturen eller problemstillingen med biologiske briller, således at analysen ikke alene er holdningsbestemt, men også indeholder fakta. (f.eks. ukrudtsgift i boligområder og landbrug).

Min påstand er, at naturen er, hvor du er. Du kan ikke være levende, uden at du er i naturen – bare dine basisbehov for at leve såsom vand, ilt og føde er naturen.

Vi har normalt en klar mening om, hvornår vi er i naturen og hvornår vi ikke er der. Naturen er noget, man kan gå ind i eller ud i. Men hjemme i huset, lejligheden, på kontoret eller i virksomheden er der ligesom ”helle” for naturen. Men det er min påstand, at naturen er, hvor du er – men det kan godt være, at der er lavet noget om, men det bliver der ikke mindre natur af. Den kreative debat handler om at analysere vores ændringer og hvilke konsekvenser det skaber. Lad mig prøve at lave en naturanalyse på en menneskebolig (hus eller lejlighed). Temperaturen indendørs er 10 – 25 grader døgnet og året rundt. Der er ingen nattefrost, så jeg vil tro, at vi skal finde et tilsvarende klima i troperne. At det så samtidigt aldrig regner indendørs (det er vi glade for), betyder det, at naturtypen er ørken. Teorien kan bekræftes ved at se sig omkring i stuerne – planterne er ikke de danske skovplanter – bortset fra nogle grene i en vase – de fleste er tropiske og sukkulenter, der holder på væsken og nedsætter fordampningen (f.eks. kaktus). Fiskene i akvariet kommer fra troperne, og det gør skildpadden også, hvad enten den lever på gulvet eller i akvariet. Vores ”vilde dyr” fra den danske natur kan vi ikke lide indendørs, det være sig edderkopper – myrer – fluer – og ikke mindst mus og rotter.

Det vil sige, at terrassen – indkørslen – græsplænen – golfbanen – parkeringspladsen og skolegården, alt sammen er et stykke natur, som vi mennesker har manipuleret med til et bestemt formål. Budskabet fra mig er ikke, at det skal laves om, men at vi har ansvaret for, at de levende processer som foregår, kan inddrages i udformningen: Skal løbebillen bare trampes flad i skolegården, fordi den har forvildet sig ud på asfalten eller skulle der være nogle ”bede”, der gav den et ”helle”.

Husk: ”Du skal ikke gå ud i naturen eller for den sags skyld gå ind i den – for du er i den”.

Artiklen sidst ændret: 3. maj 2018 15:18

Den gode tone

  • Respekter fællesskabet
  • Overskrid ikke grænsen
  • Vær med og hav det sjovt
Forsyning 375774 25.000 win til og med juni ´19. 1729995

Job i Nordsjælland

Cahetu 395194 1723549  side 25.000 win win 18/4 18-april 19
Louise Klinikken, Ordre 1725086, kunde 397931, 25.000 visninger logo/side
Smoke n Steam  logo  384849 1723552 25.000 win win 18/4 18- april 19
Betina Grønbæk 1730237 280920 40.000 win 5/7-18-5/4-19
Hornbæk Dyreklinik, Kunde nr. 397804, Ordre nr. 1724863, 30.000 visninger

Helsingør Dagblad Copyright © 2018

hovedmenu