Af Jesper Munch Nielsen

Kulgrunden-bygherre forklarer byens mest udskældte byggeri

Living Invest, Kundenr 280833, Ordrenr 1725103, 25.000 visninger side/logo

Nordsjællands bedste byggegrund kalder Thomas Petersen Kulgrunden, som han nu vil bygge boliger på. Mange borgere er dog sure på projektet

BYGGERI: De vrede læserbreve og indsigelser, som protesterer mod et kommende boligbyggeri på Kulgrunden ved Havnegade i Helsingør, står i kø for at få plads i Helsingør Dagblads debatsektion. Mange borgere mener ikke, at byggeriet passer til den attraktive grund ud mod Helsingør Havn – med udsigt til Kronborg, Kulturværftet, Øresund og Sverige.

Bygherren og ejeren af grunden er Thomas Petersen, partner og udviklingsdirektør i virksomheden Kjems & Petersen huse. Helsingør Dagblad har fået Petersen og arkitekten bag de nye skitse-tegninger, Lars Krog Hansen, til at svare på en række spørgsmål om Helsingørs mest udskældte byggeri.

Her følger en række spørgsmål til Thomas Petersen og Lars Krog Hansen. Det første tager bygherren solo, for han har historie i Helsingør.

Den negative omtale

Der har været mange kritiske læserbreve i Helsingør Dagblad om byggeriet på Kulgrunden. Hvordan reagerer du på det?

– Det her er ikke bare Helsingørs bedste grund, men nok Nordsjællands bedste grund. Den ligger direkte ud til vandet og i hjertet af Helsingør.

– Og som bygherre på sådan en grund er det selvfølgelig kedeligt at få negativ omtale fra borgere, naboer og politikere. Specielt når vores intentioner netop har været at lave et flot og spændende boligprojekt, som passer bedre ind i det historiske miljø, end det projekt, der er illustreret og beskrevet i den eksisterende lokalplan.

– Da jeg selv er født og opvokset i Helsingør, har det været endnu mere vigtigt for mig at prøve at lave et godt og flot projekt ud fra den lokalplan, forklarer Thomas Petersen.

En låst lokalplan

Thomas Petersen og Lars Krog Hansen, I søger dispensation fra den gældende lokalplan på en række punkter. Hvorfor bygger I ikke bare, som lokalplanen forlanger?

– Det er vigtigt først at fortælle, at der foreligger en lokalplan, som tillader byggeri på grunden. Meget af kritikken går på, at der overhovedet skal bygges på grunden og altså på de specifikke krav, der er defineret i lokalplanen, og som vi ikke kan lave om på. De billeder af vores projekt, som tidligere har været vist i Helsingør Dagblad, er faktisk sådan, som lokalplanen fortæller, at projektet skal se ud. Det handler om kobber på taget, mørkerøde mursten og forskudte store og små vinduer og døre uden sprosser og med hvide lysninger.

– Det er også vigtigt at forstå, at en lokalplan ikke er et færdigt arkitekt-projekt, men udstikker nogle retningslinjer for et kommende byggeri. I denne sag har kommunen valgt at lave en meget låst og detaljeret lokalplan på baggrund af et arkitekt-projekt. Problemet med det er så, at mange af de detaljerede ting, som bliver vist i lokalplanen, er svære eller umulige at gennemføre, fordi man ikke har undersøgt, om det rent faktisk kan udføres som beskrevet.

Mere langtidsholdbart

Hvordan er jeres projekt anderledes end det byggeri, der ligger i lokalplanen?

– Vi overholder de overordnede intentioner i lokalplanen med hensyn til bygningernes udtryk, til materialevalg og geometri. Vi bygger ikke arealmæssigt mere eller højere, end lokalplanen tillader. Vi bygger heller ikke tættere på naboer. Tværtimod har vi lavet et forslag, som tilpasser sig det eksisterende terræn bedre og har et mere stilfærdigt udtryk, og uden de mange spidse vinkler og alt for små vinduer. Vi mener, at vores projekt er mere langtidsholdbart, men det er jo altid en smagsvurdering, som alle har en holdning til.

– Desuden er projektet i den gældende lokalplan ikke helt så uproblematisk, som folk måske tror. For eksempel indeholdt den ene boligblok boliger, der kun var nordvendte og belyst fra en side og med store indeliggende altaner uden sol på noget tidspunkt af dagen. Det gav ikke mening, så noget skulle der gøres.

De dansende vinduer

En del kritikere mener, at facaderne ud mod Havnegade på det nye projekt er blevet mere kedelige end i projektet i den oprindelige lokalplans projekt. Vinduerne er placeret mere traditionelt. Hvorfor?

– Som udgangspunkt kender vi sjove facader med vinduer, som hopper og danser, fra børnehaver og kunstmuseer. Når man ikke tidligere har set boligbebyggelser med meget frit placerede vinduer, så er ikke det fordi, det ikke tidligere er tænkt i historien, men fordi det ikke giver mening for de bagvedliggende boliger og rum.

– Vi er simpelthen bekymrede for, at det er en modetrend, som ikke er særlig langtidsholdbar. Arkitekturen skal være samvittighedsfuld. Det er ikke et reklameslogan, der kun skal holde i 14 dage.

– Facaderne er jo ikke kun dekoration for byen. Vinduernes placering skal tænkes sammen med boligernes indretning, og det liv, der skal leves bag vinduerne. Bygningerne skal jo stå der i mange år. Vi har derfor tilpasset vores projekt, så der stadigvæk er vinduer, der er mere frit placerede, hvor vi mener, at det giver mening for de bagvedliggende rum, så vi samtidig fastholder intentionerne i lokalplanen.

Mere helsingørsk

I har præsenteret to forslag til facadernes farver – en i mørke mursten, en alternativ med en blanding af pudsede facader og mursten.

– Det med de mørke mursten overholder lokalplanens krav. Det andet har vi udarbejdet, fordi vi mener, at det er det rigtige og mere helsingørske af de to. Vi tror, at andre også vil være enige med os i dette.

Hvorfor er mørke mursten forkerte efter jeres opfattelse?

– Det handler om at bygge noget, der forholder sig til byens hierarki for at sige det lidt fint. Vi bygger boliger. Og de eneste bygninger i nærheden, hvor alle facader er i mursten, er bygninger som Kronborg, Domkirken, det gamle bryghus og Helsingør Station. Det er alle historisk vigtige bygninger, og vi mener ikke, at vores boligbebyggelse skal sammenlignes med disse.

– Så vi har ønsket at tilpasse projektet til de historiske byhuse, som primært består af pudsede facader i forskellige farver. Helsingør er jo fuld af farver. Ved at bruge forskellige pudsfarver og ikke kun mursten kan vi opdele bebyggelsen, så den fremstår mere som en del af den omkringliggende by. Ligesom det er tilfældet med nabobebyggelsen og det meste af den historiske bykerne, foreslår vi, at facaderne kan have forskelligt udtryk på forsiden og bagsiden.

– På den måde vil bebyggelsen opleves mere integreret og bliver en collage af sine omgivelser, der består af byhuse, baghuse, gavle og klassiske facadeinddelinger. Von der Ostens Gård ved siden af er et godt eksempel, den har en lys pudset facade mod Stengade, og de andre facader er i mursten.

Artiklen sidst ændret: 3. maj 2018 11:17

Den gode tone

  • Respekter fællesskabet
  • Overskrid ikke grænsen
  • Vær med og hav det sjovt
Prøvestenen. Kundenr 373163, Ordre 1725089, 40.000 visninger, ikke win-win Top

Job i Nordsjælland

Rexbriller, Kunde nr. 285695, Ordre nr. 1725517, 30.000 visninger logo
KV-Revision, Kunde nr. 280954,  Ordre nr. 1725350, 40.000 visninger logo
Silverline 24/7-24/7 19. 20.000 win win 1731324 logo
Apperupvej e-mægler 397432 – logo side artikel 40.000 win
Lynhjem  Kunde nr. 34254  Ordre nr. 1725515  Antal visninger: 30.000 Top

Helsingør Dagblad Copyright © 2018

hovedmenu