Af Josephine Vedel

Klumme: Jeg kan ikke føde

Living Invest, Kundenr 280833, Ordrenr 1725103, 25.000 visninger side/logo

Josephine Vedel, 33 år, er digital redaktør på Helsingør Dagblad og kæreste med Kasper. Sammen har de drengene Viggo på 3 år og Alvin på 1 år.

Jeg har født begge mine drenge ved kejsersnit. Det er ikke fordi, jeg ikke gerne vil føde varginalt eller naturligt, men jeg kan ikke. Og du må ikke spørge mig hvorfor.

Med min første søn gik jeg 15 dage over tid. Kun fire procent af alle kvinder føder på deres terminsdato, mens 70 procent gør det indenfor 10 dage af terminen, lyder det i en undersøgelse, jeg læste, mens jeg ventede. Resten føder så før termin eller går så langt tid over, at de skal sættes i gang. Det skulle jeg.

Jeg fik løsnet hinder og sat til et drop med væske, der skulle sætte veerne i gang. På overvågningen var der fuld tryk på mine veer i fem timer, men jeg mærkede ikke én af dem. Og jeg åbnede mig heller ikke, så der var ingen anden vej end, at min søn skulle ud ved et (semi)akut kejsersnit.

Bagefter følte jeg, at jeg havde fået den nemme løsning med kejsersnittet, som jo alligevel er en stor operation. Jeg helede hurtigt og var også på benene relativt kort tid efter uden problemer. Livet i babyland overtog hurtigt alle mine tanker og handlinger, så jeg glemte alt om mit kejsersnit efterfølgende. Det eneste, jeg dog lagrede i mit baghoved, var lægernes ord for, at jeg kunne føde næste gang.

Men med min yngste søn gentog historien sig.

Drop. Ingen veer. Kejsersnit.

I en verden, hvor det meste bliver skabt for at gøre det nemmere for mennesket, så følte jeg mig snydt for noget. Som om jeg havde taget en genvej, men var gået glip af en smuk og bedre omvej.

Der var lidt komplikationer under kejsersnittet, så vi havde nogle dage på hospitalet, hvor jeg talte med rigtig mange jordemødre. Men især én tror jeg aldrig, at jeg glemmer.

Hun havde en søn på tre år og tvillingepiger på (hold nu fast) halvandet. Hun havde født alle sine tre børn ved kejsersnit, og som jordemoder ærgrede hun sig over, at hun ikke havde haft den samme oplevelse, som hun hver dag er en del af sammen med en anden kvinde.

Jeg kunne så godt sætte mig ind i hendes følelser.

Hun kom ind på min enmandsstue (så heldig var jeg) på min sidste dag på hospitalet. Hun fortalte, at hun på et tidspunkt var kommet dertil, hvor hun havde valgt at sige pyt. Hun var lige så god en mor – og jordemoder – selvom hun havde født sine børn ved kejsersnit.

Jeg har aldrig været i tvivl om, at jeg er god en mor, selvom mine drenge er kommet til verdenen gennem min mave. Men jeg har stadig følelsen af, at jeg er blevet snydt, den fylder bare ikke særlig meget hos mig, for jeg har også lært at sige pyt til ting, jeg ikke er herre over.

Artiklen sidst ændret: 4. maj 2018 15:36

Den gode tone

  • Respekter fællesskabet
  • Overskrid ikke grænsen
  • Vær med og hav det sjovt
Betina Grønbæk 1730237 280920 40.000 win 5/7-18-5/4-19 nyt top 20/12

Job i Nordsjælland

Forsyning 375774 25.000 win til og med juni ´19. 1729995
Living Invest, Kundenr 280833, Ordrenr 1725103, 25.000 visninger side/logo
Låsesmeden, 279278,1724845, 25.000 visninger Logo
Cafe Hammermøllen Logo, side og artikkelbanner

Helsingør Dagblad Copyright © 2018

hovedmenu