Krogerup Højskoles nye forstander, Rasmus Meyer, flankeret af formand for Krogerups bestyrelse, Alfred Josefsen, og højskolens nuværende forstander, Rikke Forchhammer. Foto: Kasper Glendorf Palsnov.

Af Josephine Vedel

Rasmus tiltræder som ny forstander på Krogerup Højskole

Låsesmeden, 279278,1724845, 25.000 visninger Logo

Til august får Krogerup Højskole en ny forstander. Det bliver 35-årige Rasmus Meyer, der kommer fra en stilling som direktør i Dansk Socialrådgiverforening.

HUMLEBÆK: Det er en enig bestyrelse, som har indstillet Rasmus Meyer som Krogerups næste forstander. Tirsdag aften blev indstillingen godkendt af højskolens repræsentantskab, og dermed er Rasmus Meyer nu officielt Krogerup Højskoles næste forstander. Rasmus Meyer begynder som forstander til august og tager over efter Krogerups nuværende forstander, Rikke Forchhammer, der har valgt at stoppe efter ti år på posten.

- Bestyrelsen for Krogerup Højskole er meget tilfredse med valget af Rasmus Meyer til ny forstander for højskolen. Rasmus kommer til Krogerup med enorm energi og appetit på at videreudvikle højskolens rolle i Danmark. Han er veluddannet og har allerede haft et utroligt karriereforløb, og så har han en kæmpepassion for højskolen. Bestyrelsen tror, at Rasmus Meyer har de rigtige lederegenskaber til at kunne skabe et endnu stærkere ståsted for Krogerup Højskole, siger Alfred Josefsen, der er formand for Krogerup Højskoles bestyrelse og har siddet i spidsen for ansættelsesudvalget, der består af repræsentanter for både bestyrelse og ansatte.

Håb, mod og social fantasi

Rasmus Meyer glæder sig meget til at træde til som forstander på Krogerup.

- I en tid, hvor mismodet trives, og den offentlige samtale er i fare for at forvitre, er Krogerups opgave at byde resignationskulturen trods, at indgyde håb, mod og social fantasi. Det arbejde glæder jeg mig helt vildt til at tage fat på sammen med skolens mange dygtige lærere og medarbejdere, siger han.

Rasmus Meyer er uddannet sociolog fra RUC og The New School for Social Research i New York. Inden han kom til i Dansk Socialrådgiverforening, har han blandt andet været kampagnechef i SF og desuden fungeret som politisk rådgiver for partiet. Sideløbende har Rasmus undervist i tænketanken Cevea og været tilknyttet Politikens Kritikerskole. Rasmus Meyer har selv gået på Testrup Højskole.

Rasmus er gift med Lea Korsgaard, der er chefredaktør på den digitale avis Zetland. Sammen har de tre drenge på fem, seks og otte år, og i starten af august måned flytter familien ind i forstanderboligen på Krogerup Højskole.

dagens e-avis

køb adgang til vores e-avis

  • Søg i vores arkiv
  • Nem og hurtig adgang
  • Læs os på farten
  • Tag os med på ferie

e-avis adgang

KUN kr. 20,00

Artiklen sidst ændret: 9. maj 2018 12:47

Den gode tone

  • Respekter fællesskabet
  • Overskrid ikke grænsen
  • Vær med og hav det sjovt

Job i Nordsjælland

Hgør Teater, Kulturnat 1734966 til 28/9
Skydeselskabet  Kunde nr. 373553  Ordre nr. 1725347, 20.000 visninger logo
Malerfirmaet Nordkysten side+logo 26/3-18-31/3-19 win win 1721580+81+82
Låsesmeden, 279278,1724845, 25.000 visninger Logo
Hornbæk Dyreklinik, Kunde nr. 397804, Ordre nr. 1724863, 30.000 visninger

Helsingør Dagblad Copyright © 2018

hovedmenu