Nøjsomhed-boligområdet ved Nordvej og Sydvej regnes nu som en del af Helsingør Syd og er med til at sende hele området på listen over udsatte boligområder i Helsingør.

Af Jesper Munch Nielsen

Ny ghetto-aftale: Store dele af Helsingør er et udsat boligområde

Petersen ure-smykker, 373613, 1724569, 25.000 visninger logo

HELSINGØR: Der er ingen lokale boligområder på den såkaldte ghetto-liste, men flere, spredte Helsingør-boligområder er blevet klumpet sammen til et stort,

Helsingør Syd, som til borgmester Benedikte Kiærs bekymring nu er sat på den officielle liste over udsatte boligområder i Danmark i forbindelse med en ny politisk ghetto-aftale i Folketinget.

Det er Helsingør-boligområderne Vapnagård, Nøjsomhed på Nordvej og Sydvej, Lerbakken på Lerbakkevej samt Borupgård i Snekkersten, der er opgjort sammen og kaldes Helsingør Syd - sammenlagt bliver det et af Danmarks største boligområder med næsten 5.900 beboere, hvilket er lige så mange som for eksempel Gellerupparken i Aarhus.

At de fire områder nu i ghettoliste-sammenhæng for første gang regnes som et fælles område, er ikke en fordel for kommunen - i hvert fald ikke set med Benedikte Kiærs øjne.

- Jeg kender ikke årsagen til, at Helsingørs boligområder var blevet samlet på denne måde til Helsingør Syd. Men det gør, at Helsingør nu står i en meget svær situation, og derfor må vi tage en drøftelse med Transport-, Bygnings- og Boligministeriet og med vores boligselskaber for at få slået fast, at det her ikke er hensigtsmæsigt. Det går ikke, at hele Helsingør Syd er et stort udsat boligområde, siger Benedikte Kiær.

Problemerne handler om kommunens ret til at anvise boliger i det udsatte boligområde til udfordrede borgere og svage lejere. Det ligger nemlig i ghetto-aftalen, at døren fremover skal lukkes for, at kommunen anviser familier på overførselsindkomster til udsatte boligområder.

- Det vil give os gedigne problemer. Fremover kan vi for eksempel ikke anvise en enlig mor på overførselsindkomst til en lejlighed i hverken Vapnagård, Nordvej og Sydvej, Lerbakken eller Borupgård, og så er stort set hele Helsingør udelukket. Det kommer til at ramme os, og der kommer sikkert andre restriktioner, konstaterer Helsingør-borgmesteren.

dagens e-avis

køb adgang til vores e-avis

  • Søg i vores arkiv
  • Nem og hurtig adgang
  • Læs os på farten
  • Tag os med på ferie

e-avis adgang

KUN kr. 20,00

Artiklen sidst ændret: 12. maj 2018 04:20

Den gode tone

  • Respekter fællesskabet
  • Overskrid ikke grænsen
  • Vær med og hav det sjovt

Seneste Artikler

Er det en god idé at anlægge et stenrev ved Trykkerdammen?

Job i Nordsjælland

Skydeselskabet  Kunde nr. 373553  Ordre nr. 1725347, 20.000 visninger logo
Helsingør Bistro, 398962, 1724216, 20.000 visninger side
prøvestenen logobanner
Madam Sprunck, Kunde nr. 220955, Ordre nr. 1725351, 25.000 visninger logo/side

BAAGØ, 127683, 1724217, 40000 visninger top

Helsingør Dagblad Copyright © 2018

close-link

hovedmenu