Af Niels Berg

Golfrock skaffede Børne-cancerfonden 700.000 kroner

https://www.kunstnershoppen.dk/

Med et program, der sad lige i øjet, lykkedes det for folkene bag velgørenhedsinitiativet Golfrock at skrue endnu en indbringende dag sammen for Børnecancerfonden

HELSINGØR: Med navne som Maria Montell, Outlandish, standupperen Ane Høgsberg, Jimmi Kolding fra Zididada og Bubber som konferencier, dejlige omgivelser på Strand- og Badehotel Marienlyst, med Helsingør Golf Clubs trimmede grønsvær, en helikopter og nogle gode aftaler med vejrguderne blev Golfrock også i år en ubetinget succes.

Det hele løb af stabelen i lørdags. Efter golfturneringen og helikopterrundflyvningerne var der om aftenen spisning, dans og auktion på Strand- og Badehotel Marienlyst og her fortsatte pengene med at strømme ind.

Overskuddet går ubeskåret til Børnecancerfonden, som Golfrock lige fra begyndelsen har arbejdet for at skaffe midler til.

Det var syvende år i træk Golfrocken blev afholdt, og det er alt i alt blevet til et beløb på op imod 3,2 millioner kroner til fonden inklusiv de omkring 700.000 kroner, der kom ind i lørdags.

Rolex-ure og malerier

En god del af pengene kommer fra billetindtægter til arrangementet på Strand- og Badehotel Marienlyst og fra auktionen, mens salget af helikopterrundflyvingerne og deltagergebyrer til golfturneringen også spædede godt til.

Der var da også udsolgt til aftenens arrangement, hvor der på auktionen blandt andet blev solgt et Rolex-ur til 80.000 kroner, et maleri og en bronzeskulptur af kunstneren Per Hillo, et maleri af den lokale kunstner Mads Hofmann, en signeret FCK-trøje og andre ting, som af godgørende årsager blev solgt til langt højere priser end vurderingen.

Hjemmebesøg af Outlandish

Blandt “numrene” på auktionen var også en personlig optræden af Outlandish i den højstbydendes hjem. Outlandsh-besøget blev solgt for 80.000 kroner til en af de kvindelige tilstedeværende.

De mange penge, som Helsingør-initiativet efterhånden har skaffet til Børnecancerfonden, bliver givet godt ud. Kun omkring fire procent af velgørenhedspengene går til administration – resten bliver brugt på børnene og deres familier og til forskning.

Artiklen sidst ændret: 15. maj 2018 11:50

Den gode tone

  • Respekter fællesskabet
  • Overskrid ikke grænsen
  • Vær med og hav det sjovt
Prøvestenen. Kundenr 373163, Ordre 1725089, 40.000 visninger, ikke win-win Top

Job i Nordsjælland

Living Invest, Kundenr 280833, Ordrenr 1725103, 25.000 visninger side/logo
KV-Revision, Kunde nr. 280954,  Ordre nr. 1725350, 40.000 visninger logo
Casper Andersson  24/5  18 – 24/5 19 25.000 1726606 logo
Jumbo Personal Computer, order nr. 1725099. Kunde nr. 177805. 80000 visninger. Side/logo
BAAGØ, 127683, 1724217, 40000 visninger top

Helsingør Dagblad Copyright © 2018

hovedmenu