Af Niels Berg

Thor stiller skarpt på Ferrari

mestergartneren side+logo 25.000 win win 1. april og 1 år frem

Når Thor Laugesen ikke er optaget af at fotografere for ejendomsmæglerkæden Home stiller han skarpt på italienske fuldblodsbiler. I disse uger kan hans fotos af Ferraribiler ses i ishuset på havnen i Espergærde.

ESPERGÆRDE: Thor Laugesen er 37 år og bor med sin hustru og deres to børn i Espergærde. Han er fotograf og i en snes år han skaffet sig smør til brødet ved at fotografere huse og ejendomme, som ejendomsmæglerkæden Home sætter til salg.

Et job han er meget glad for, men når Home ikke kalder er det italienske sportsvogne i almindelighed, Thor stiller skarpt på – og Ferrarier i særdeleshed. Thor elsker de sydeuropæiske vilddyr, deres linjer og deres farver. For ham er de kunstværker.

– Det var min far, der sporede mig ind på interessen for biler, og måske i specielt de italienske, og da jeg i 2004 var med til et Ferrari-træf begyndte jeg at fotografere de smukke biler, fortæller Thor Laugesen, som i disse uge udstiller en stribe nye Ferrari-fotografier i iscaféen Artistico på Espergærde Havn under titlen “Ferrari Moments”.

Personligt anstrøg

– Jeg sendte fotografierne til arrangørerne Ferrari Scandinavian Challenge, som blev så glade for dem, at de inviterede mig med til deres næste løbsstævne som fotograf, beretter Laugesen.

Siden er det gået slag i slag og han har opbygget et stort net af kontakter, der kan bringe ham i nærkontakt med bilerne.

Der er snart ikke den detalje ved en Ferraribil, Laugesen ikke har knipset gennem årene. Ferraris hovedsæde i Maranello ved Modena i Italien følger med i Espergærde-fotografens skilderier af deres biler.

Thor gør sit til, at bildesigneren Bertones smukke Ferrarilinjer kommer til deres ret i sine fotografier af de hurtige køretøjer.

– Jeg har da også fået mange tilbagemeldinger fra folk, der mener at kunne se, at billederne er taget af mig, siger han.

Detaljer, detaljer, detaljer

Thor Laugesens fotografier går meget tæt på bilerne. Motiverne er typisk udsnit af detaljer, som måske undgår blikket ved første øjekast.

– Der er så mange enkeltheder og enestående kurver og linjer i Ferraribilerne, som du kun finder hos meget få andre producenter. Lamborghini og Maserati for eksempel – de er også smukke, men jeg koncentrerer mig nu om Ferrari, siger Thor Laugesen, som er født i Snekkersten.

Og har han så selv en Ferrari?

– Nej, det er foreløbig kun blevet til en sølvgrå Folkevogn, som er mest praktisk, når man har familie, men jeg håber da på at kunne anskaffe mig en på et tidspunkt, siger Thor Laugesen, hvis personlige yndlings-Ferrari er model 308.

Artiklen sidst ændret: 15. maj 2018 11:51

Den gode tone

  • Respekter fællesskabet
  • Overskrid ikke grænsen
  • Vær med og hav det sjovt
Apperupvej e-mægler 397432 40.000 win. Skift til Wilstrup 20/12

Job i Nordsjælland

Sport direct, Kundenr: 378087, Ordrenr 1725531, 25.000 visninger logo
Rusmiddel 1727211, 25.000 vis 29/5 18-29/5 19 side artikel logo
Jumbo Personal Computer, order nr. 1725099. Kunde nr. 177805. 80000 visninger. Side/logo
Betina Grønbæk 1730237 280920 40.000 win 5/7-18-5/4-19
AH modegarn 39169 1723845  top 40.000 win win 1. maj 18-1. maj 19

Helsingør Dagblad Copyright © 2018

hovedmenu