Carsten Bo (Foto: Lars Johannessen).

Af Helsingør Dagblad

Klumme: Bye-bye Bondo?

HF Byg 353825 1723481  logo 40.000 win win 1. maj 18-1.maj 19

Carsten Bo Jensen, 59 år, er musiker, forfatter og foredragsholder. Tidligere folketingsmedlem, amtsrådsmedlem og borgmesterkandidat for Socialdemokratiet.

Overenskomstforhandlingerne på det offentlige område viste sig langt mere interessante end nogen havde spået, og stort set alle medier blev taget på sengen over den folkelige medleven. Hér gik man rundt og troede, at danskerne var holdt op med at beskæftige sig med begreber som solidaritet og fællesskab… og så eksploderede det hele foran forligsinstitutionen på Sankt Annæ Plads.

I en tid hvor næsten alt bliver betegnet som ”historisk” VAR overenskomst-forløbet faktisk historisk!

Med under ét år til næste folketingsvalg fik Sophie Løhde – efter et par lidt for kække bemærkninger – at vide af Lars, at hun skulle holde sig langt væk fra konflikt og – ret skal være ret – heller ikke mine egne socialdemokratiske partifæller på arbejdsgiversiden, skulle have klinket noget. Mette er nu så tæt på statsministeriet, at hun ikke alene kan skimte nøglerne, men også nøglehullet, og der er ingen årsag til, at lægge sig ud med 750.000 potentielle kernevælgere…

Endelig er Michael Ziegler træt af det image han fik under lærerkonflikten i 2013, og fremstod mere vennesæl og forligsvenlig end tidligere. Høje-Taastrup borgmesteren har allerede sagt nej til at blive formand for Det Konservative Folkeparti én gang. Næste gang siger han ja. Altså var der lagt op til forlig – og sådan blev det. Endda med vægtskålen svagt hældende i lønmodtagerfavør. 8,1 pct. i lønstigninger, garanti for betalt frokostpause mm. er afgjort til at leve med for fagbevægelsen.

Men for en enkelt hovedperson kan det ”historiske” blive enden på historien.

For den evigt uheldige helt – nationens faglige Harry Potter-figur, og manden der er så redelig, at han næppe ville gå over for rødt lys på en mennesketom sidevej kl. 04.00 om morgenen – Anders Bondo, kan forliget betyde afslutningen på formandshvervet for Danmarks Lærerforenings ca. 85.000 medlemmer.

Hvis udfaldet af urafstemningen den 3. juni resultere i et nej, tilskriver al logik, at lærerne skal have ny formand. Går Bondo ikke selv, bliver han givetvis væltet med et brag! Problemet for den arme mand er, at han – midt i euforien over at have opnået et generelt set fornemt resultat som offentlig hovedforhandler – endte i en situation, hvor hans egne – lærerne – følte at han svigtede dem!

Lærerne vil have overenskomstsikrede arbejdstidsregler, ligesom alle andre faggrupper. Ikke en overenskomst, fastsat af Folketinget. De fik en kommission!

Prøv lige at leg med historien, og forestil dig så Georg Poulsen komme ud fra forligsen og fortælle sine smedesvende, at han havde lavet en aftale der sikrede dem en k o m m i s s i o n. Nej, vel? For det første er alene tanken umulig. For det andet ville de selvsamme smedesvende – når de var færdige med at grine – smide Poulsen ud på røv og albuer! Det er faktisk dén situation, Bondo har bragt sig i.

Under lærerkonflikten i april ´13 sad jeg – i anden anledning – ude i Georgs gårdhave i Ålsgårde. Pludseligt udbryder smeden, med en snert af ironi i stemmen ”Hvad fanden er det med ham dér Bondo?!” hvortil jeg afvæbnende svarer ”Anders Bondo er sgu en meget flink fyr”. Georgs retur var øjeblikkeligt dræbende: ”Flink! Det blive han fandeme også nødt til at være, for han er næppe andet”!

Bondos argument om ”at der jo ellers bare kommer et lovindgreb” holder i øvrigt ikke nødvendigvis. Situationen er en anden end i 2013. S tabte sidste valg pga. lærer-lockouten, og Bondo kan ikke med 100 pct. sikkerhed påregne, at partiet vil bakke op om et nyt indgreb. Desuden har både EL, SF, R og DF mere end antydet, at de ikke vil støtte endnu en lovbestemt overenskomst for lærerne.

Altså er det ikke sikkert, at VLAK-regeringen kan få flertal i salen.

Derfor satser Bondo hele butikken, når han forsøger at sælge ”kommissionen” – der dybest set består af fugle på taget – til sine medlemmer. Bliver det et nej ved urafstemningen den 3. juni, bliver det sandsynligvis også et bye-bye til Bondo!

Artiklen sidst ændret: 23. juli 2018 11:16

Den gode tone

  • Respekter fællesskabet
  • Overskrid ikke grænsen
  • Vær med og hav det sjovt
Scandlines auto bizz

Job i Nordsjælland

Petersen ure-smykker, 373613, 1724569, 25.000 visninger logo
AH modegarn 39169 1723845 logo 40.000 win win 1. maj 18-1. maj 19
Nsnet.dk – læs online
Ivar Jensen, K-nr. 1720262,  Ordrenr. 1725507, 30.000 visninger logo
BAAGØ, 127683, 1724217, 40000 visninger top

Helsingør Dagblad Copyright © 2018

hovedmenu