Af Helsingør Dagblad

Klumme: Jeg har været i “praktik”

Holmen, 1723975, 12.000 visninger logo

Tino Jønsson, født i 1967 på det gamle hospital i Fiolgade, helsingoraner, ildsjæl, selvstændig erhvervsdrivende og initiativtager til bl.a. Netværkene Vi samler hele Helsingør, Erhvervsnetværket Helsingør og Hr & Fru Helsingør Netværket. Gift med Pernille, 3 børn, Rebecca og Frederik på 19 og Josephine på 22 år.

Jeg er 51 år og derved er jeg fra generation X, der er født i perioden 1965-1980. Den efterfølgende generation hedder generation Y og de er født i perioden 1981-1997, dvs. de er den generation, der har taget godt fat på voksenlivet.

Allerede nu står det klart at Rækkehus, Renault og Realkreditlån ikke står øverst på ønskesedlen for de op mod 1,5 millioner danske unge i generation Y, som i disse år myldrer ud i både butikker, på boligmarkedet og arbejdsmarkedet.

TIDLIGERE TÆNKTE JEG og prøvede at forklare Y’erne, at de skal lytte efter X’erne og se, hvordan vi gør, for det er jo det mest rigtige, og vi har jo masser af erfaring i, hvordan den ”virkelige verden” er . Og det har vi også. Altså erfaring i hvordan den virkelige verden ser ud og er for os.

Men hvordan den virkelige verden er for Y’erne, vidste jeg ikke meget om, men det lærte jeg i et ”praktikforløb”.

Generation Y udgør rundt regnet en femtedel af verdensbefolkningen og står for en tredjedel af forbruget, så det kunne være en god idé for mig, at finde ud af deres ønsker og behov. Dette for at sikre eksistensgrundlaget for min forretning.

Y’erne er mine kommende medarbejdere og leverandører, men de er i høj grad også mine kommende kunder og konkurrenter. Så hvem er de egentligt, de der Y’ere og hvordan finder jeg ud af, hvad Y’erne ønsker og tænker?

HVAD GØR JEG?

1) Læser om dem på nettet og i avisen – Tjek, har jeg gjort

2) Går til foredrag og oplæg – Tjek, har jeg gjort

3) Spørger nogle stykker – Tjek, har jeg gjort

Men jeg ved fortsat ikke nok, og så var det jeg kom til at tænke på vores lokale virksomhed a-round, som er en virksomhed bestående af Y’ere. En virksomhed, som ”i min verden” gør det rigtig godt. De har bl.a. vundet Hamlets talentpris her i 2018.

”DU ER RIGTIG VELKOMMEN. Hvornår kommer du? Vi rydder et skrivebord til dig”. Det var de ord, jeg blev mødt med, da jeg ringede og spurgte, om jeg måtte komme i ”praktik” hos dem i en måneds tid. I praktik var jeg ikke rigtigt. Jeg arbejdede med mit eget, mens jeg sad i deres lokale sammen med dem og derved observerede, hvordan de arbejder og i det hele taget har en hverdag.

X’eren her – altså mig – mødte ind på samme tid som dem – altså y’erne. Men så holdt ligheden op, for når jeg mener at skulle have fri, knokler de videre, og når jeg hjemmefra har set Nyhederne, kan jeg se et opslag på de sociale medier, om at den ene nu er ved at gå hjem.

Næste opslag er et billede af solnedgangen, som en af de andre fra firmaet sætter op, samtidigt med han tjekker ud fra dagens job – ja, og det er så på samme tidspunkt, hvor jeg er ved at skulle tisse af for natten, inden jeg tjekker ud under dynen.

DET HAR VÆRET INSPIRERENDE at sidde i lokale sammen med Y’erne, I er fantastiske, I er idérige, I er hjælpsomme, og jeg kan roligt sige, at jeg har lært meget om jer som personer og om jeres generation.

For os X’ere er det vist på tide at spænde hjelmen, hvis vi skal kunne følge med næste generation, og vil du have ”fat” i dem som kunder – så skal det foregå via nettet, og de skal kunne få svar 24/7, så mit spørgsmål til dig: Er du klar til generation Y?

Til teamet hos a-round: Tusinde tak for I åbnede dørene for mig. Det har været en ”fed” rejse at være på, men nu må jeg ”hjem” til mit ”gamle” kontor og samle kræfter til yderligere samarbejde med jeres generation.

I ønskes alt det bedste fremover.

KH X’eren

Artiklen sidst ændret: 23. juli 2018 11:16

Den gode tone

  • Respekter fællesskabet
  • Overskrid ikke grænsen
  • Vær med og hav det sjovt
Scandlines auto bizz

Job i Nordsjælland

Forsyning 375774 25.000 win til og med juni ´19. 1729995
Smoke n Steam  logo  384849 1723552 25.000 win win 18/4 18- april 19
Living Invest, Kundenr 280833, Ordrenr 1725103, 25.000 visninger side/logo
Nsnet.dk – læs online
Jumbo Personal Computer, order nr. 1725098. Kunde nr. 177805. 80000 visninger. Top

Helsingør Dagblad Copyright © 2018

hovedmenu