Christian Lønstrup kaster sig i græsset i ærgrelse efter kampen mellem Silkeborg IF og FC Helsingør. Foto: Claus Birch.

Af Andreas Mayerhofer

Lønstrup efter nedrykningen: Troede jeg havde set det hele

Esp Dyreklinik 1723659+1734831 25.000 vis. 29/5 18-29/5 19 side artikel

Af mange vanvittige afslutninger, Som Christian Lønstrup har set med sit FC Helsingør-hold, var den i går den vildeste. Desværre for ham og alle andre med hang til FC Helsingør endte det med en Superliga-exit i Silkeborg.

FODBOLD: Tårerne fik frit løb hos FC Helsingør-spillerne, da de udmattede og ulykkelige faldt om på Silkeborg Stadions kunstgræsbane i går, da nedrykningen fra Superligaen var en realitet. I minutterne inden havde oprykkerne leveret en spetakulær afslutning på livet i den bedste række, hvor kun uskarphed og en god portion uheld hindrede helsingoranerne i at score det 4-4 mål, der ville sende dem forbi Silkeborg.

- Jeg troede, jeg havde set det hele i den her sæson. Men det her slår godt nok det hele. Jeg har så ondt af spillerne, der gjort alt, hvad de kunne for at holde fast, og det er jo helt sindssygt, at det ikke lykkes med de chancer, vi får til sidst. Det er faktisk næsten ikke til at bære, sagde Christian Lønstrup efter kampen.

Bare tanken om de sidste store Superliga-chancer, der blev brændt - og dem har der i sandhed været nogle stykker af de seneste 10 måneder - fik FC Helsingør-træneren til at bukke sammen og sætte hænderne på knæene.

Fik ikke som fortjent

Hvis man tænker de fire kampe mod Randers og Silkeborg, som FCH har spillet de seneste uger, så er det som om, at der er en større mening med nedrykningen. Hvad skulle ellers kunne forklare brændte straffespark, brændte friløbere, brændte åbne chancer to, tre, fire meter fra modstandernes mål. Ja, man kan bare fortsætte et stykke ud i feltet. Og indkasserede mål til sidst mod først Randers og senere Silkeborg i 94. minut.

- Efter kampen forleden skældte jeg spillerne ud or manglende parathed. I dag var det hovedsageligt ros. De kæmpede bravt, og gjorde som vi aftalte. Det er utroligt, vi ikke fik det mål, som jeg synes, vi havde fortjent.

I den anden lejr var der glæde og hovedsageligt lettelse. Kampen var i forhold til mål, intensitet, vigtighed og drama en sand drøm for den almene tilskuer og TV-seerne. For Silkeborg-træner var det tæt på et mareridt.

- Det var en vanvittig dårlig kamp, der heldigvis endte lykkeligt. Det er utroligt, at det bliver så spændende til sidst, men vi havde svært ved at lukke ned, og FC Helsingør var farlige. Ikke mindst til sidst, sagde Peter Sørensen efter kampen.

"Må være vanvittigt hårdt"

I sejrens stund havde han anderkendelse for gæsternes præstation, som han da også følte med.

- Når FC Helsingør kigger på de seneste uger, så må det være vanvittigt hårdt. Chancerne mod Randers. Målet vi scorer i overtiden forleden, og så de chancer, de ikke får scoret på til sidst i dag. Puha. Det kan jeg godt nok godt forstå, hvis de er slået ud over. Det er en hård skæbne, sagde Peter Sørensen.

Han ville i går ikke forholde sig til, hvordan han anskuer de næste knald eller fald kampe mod Esbjerg senere på ugen. FC Helsingør mødes senere på ugen til en opsamling på sæsonen, inden truppen går på sommerferie. En sommerferie, hvor de meget vel skal sige farvel til et par kammerater.

dagens e-avis

køb adgang til vores e-avis

  • Søg i vores arkiv
  • Nem og hurtig adgang
  • Læs os på farten
  • Tag os med på ferie

e-avis adgang

KUN kr. 20,00

Artiklen sidst ændret: 23. maj 2018 15:18

Den gode tone

  • Respekter fællesskabet
  • Overskrid ikke grænsen
  • Vær med og hav det sjovt

Seneste Artikler

Kunne du tænke dig at blive gift ved en lynvielse?

Job i Nordsjælland

Cafe Hammermøllen Logo, side og artikkelbanner
Sport direct, Kundenr: 378087, Ordrenr 1725531, 25.000 visninger logo
https://www.kunstnershoppen.dk/
Backe vin 374334 1725521 7/5 og 1 år frem  Visninger pr. md. 25.000 delt i 2 mat. Vin logo og top. Gin sky og side
Prøvestenen. Kundenr 373163, Ordre 1725089, 40.000 visninger, ikke win-win Top

Helsingør Dagblad Copyright © 2018

hovedmenu