Skuffelse i Helsingør-lejren efter nedrykningen er en kendsgerning. (Foto: Ernst van Norde/Ritzau Scanpix)

Af Mads Birch

Silkeborg sender Helsingør ud af Superligaen

HF Byg 353825 1723481  logo 40.000 win win 1. maj 18-1.maj 19

Helsingør rykker ned i 1. division efter nederlag på 3-4 i chancerig nedrykningsgyser mod Silkeborg.

FODBOLD: Helsingør rykker ud af Superligaen efter blot en enkelt sæson i landets bedste fodboldrække.

Det står klart, efter at nordsjællænderne mandag tabte med 3-4 på udebane til Silkeborg i duellen om direkte nedrykning fra Superligaen. Det første opgør i Helsingør endte 1-1.

Efter kun fire minutter i første halvleg lå det dog ikke i kortene, at Silkeborg skulle vinde nedrykningsgyseren.

Helsingørs brasilianske venstrekant Matheus Leiria bragte på et hovedstød udeholdet foran 1-0.

Kampen skulle dog kun hen i det 20. minut, før Silkeborg svarede igen med to mål på kun fem minutter.

Først Jeppe Okkels med et langskudsdrøn i målhjørnet til 1-1 og derefter Davit Skhirtladze til 2-1 på et hovedstød.

Anden halvleg var kun fire minutter gammel, da Silkeborg gjorde det endnu værre for Helsingør med en scoring af angriberen Gustaf Nilsson til 3-1.

Udeholdet og angriberen Douglas Ferreira svarede igen midtvejs i halvlegen med reduceringen til 2-3.

Det satte gang i en særdeles spændende afslutning.

Først kunne hjemmeholdets angrebstalent Magnus Mattsson med fire minutter igen score til 4-2, inden gæsternes Nicolas Mortensen reducerede til 3-4 i den anden ende.

Helsingør var endda tæt på at få uafgjort og sende Silkeborg ned i 1. division, men to gange fik hjemmeholdet reddet en Helsingør-afslutning på målstregen.

Silkeborg har dermed en ekstra chance for at sikre sig overlevelse, når midtjyderne møder Esbjerg fra 1. division over to kampe.

Esbjerg endte sæsonen om nummer to i 1. division bag Vejle, der tog den direkte oprykningsplads.

/ritzau/

Artiklen sidst ændret: 23. maj 2018 15:18

Den gode tone

  • Respekter fællesskabet
  • Overskrid ikke grænsen
  • Vær med og hav det sjovt
Brødsnedkeren april 19/20 10-15000 win win 1751633

Job i Nordsjælland

Living Invest, Kundenr 280833, Ordrenr 1725103, 25.000 visninger side/logo
Petersen ure-smykker, 373613, 1724569, 25.000 visninger logo
Mestergartner april og 1 år frem. 19/20 15-20.000. win win 17xxxx
KV-Revision, Kunde nr. 280954,  Ordre nr. 1725350, 40.000 visninger logo
Handelsbanken april 19/20, 20-25.000 win win 1752365

Helsingør Dagblad Copyright © 2018

hovedmenu