Af Victor Kuhlman

Helsingørs gader flød med skrald

Jumbo Personal Computer, order nr. 1725098. Kunde nr. 177805. 80000 visninger. side/logo

HELSINGØR: Det var et kedeligt syn, der mødte mange mennesker, da de gik ned ad Helsingørs gader 2. pinsedag.

Ødelagte plastikkrus, flasker, papir og andet skrald flød i Helsingørs gader ovenpå en begivenhedsrig weekend.

Over 5000 mennesker deltog i ølløbet pinsedag, hvilket medførte, at flere at byens ­­diskoteker og barer holdt længe åbent. Det har dog også resulteret i en større mængde affald i gaderne end normalt.

Flere borgere har kontaktet Helsingør Dagblad, fordi de gerne vil vide, hvornår man kan forvente, at det bliver ryddet op, og hvem der skal stå for det.

En af dem er Baagø-slagteren Lars Woldfrom, som er nabo til Club Retro.

– Jeg måtte selv feje ude foran min butik i dag (i går, red.), fordi der var så meget skrald. Det er godt, at der bliver holdt nogle store arrangementer for unge i byen, men jeg kan undre mig lidt over, hvem det er, som skal rydde det op.

– Det er ærgerligt for dem, der gerne vil bruge Helsingør 2. pinsedag, og jeg har ondt af de turister, som er kommet til byen, for det ser forfærdeligt ud, siger Lars Woldfrom.

Der skal styr på det

Formand for Kultur og Turismeudvalget, Henrik Møller fra Socialdemokratiet, var ligeledes chokeret over den tilstand, som byens gader var i.

– Det er simpelthen ikke godt nok. Når man går en tur nede på havnen, så er der ryddet fuldstændig op.

– Når man så går ned i byen,­ sejler hele lortet. Det kan man hverken byde borgere eller turister, så det skal der simpelthen styr på. Jeg vil rejse spørgsmålet til de rette ansvarlige, siger Henrik Møller,

Helsingør Dagblad har forgæves forsøgt at kontakte Nordsjællands Park og Vej for at få en kommentar.

Artiklen sidst ændret: 22. maj 2018 04:45

Den gode tone

  • Respekter fællesskabet
  • Overskrid ikke grænsen
  • Vær med og hav det sjovt
Jumbo Personal Computer, order nr. 1725098. Kunde nr. 177805. 80000 visninger. Top

Job i Nordsjælland

Rasmus Ebbe 388428 1723690 logo  25.000 win win 19/4 18-april 19
Esp Dyreklinik 1723659+1734831 25.000 vis. 29/5 18-29/5 19
Apperupvej e-mægler 397432 – logo side artikel 40.000 win
Louise Klinikken, Ordre 1725086, kunde 397931, 25.000 visninger logo/side
KV-Revision, Kunde nr. 280954,  Ordre nr. 1725350, 40.000 visninger Top

Helsingør Dagblad Copyright © 2018

hovedmenu