Mikael Fock, glad Click-chef: "Supergod stemning og mange gæster". (Foto: Lars Johannesen)

Af Jesper Munch Nielsen

Succes for festival på forkant

Casper Andersson  24/5  18 – 24/5 19 25.000 1726606 side

FESTIVAL: Det kan godt være, at Skanderborg kalder sig Danmarks smukkeste festival. Og Roskilde er uden tvivl landets sejeste festival. Til gengæld har Helsingør med sin Click-festival Danmarks mest nysgerrige festival.

Click er simpelthen en festival, der er på forkant – med de nye bølger inden for musik, performance, teknologi, videnskab og meget mere. En festival, der gør verden større, hvilket måske lyder lidt højtravende, men bare er et udtryk for, at Click er med til at tegne nogle nye lande ind på verdenskortet over kunst og alt muligt andet ved sin nysgerrige afsøgen af de nye tendenser, de nye tanker på en lang række områder.

Indre sammenhæng

Her i sit ottende år har festivalen sat streg under egen bæredygtighed, og pinseweekendens Click imponerede både med programmets store spændvidde og dets indre sammenhæng.

Der er langt fra Søs Gunver Rybergs knitrende intense techno-brag af et koncert i en højenergisk Hal 14 sent lørdag til søndagens eftermiddags perlerække af kloge foredrag fra blandt andre den amerikanske universitetsprofessor N. Katherine Hayles, der talte om bevidsthed og kognition på Kulturværftets Store Scene. Men på Click hænger det hele – eller i hvert fald det meste – sammen tematisk alligevel.

Er blevet dygtigere

Kulturværftets leder Mikael Fock og resten af de mange involverede kan puste ud oven på de hæsblæsende Click-dage i bevidstheden om, at 2018-festivalen var en succes.

– Det må man sige. Det har virkelig, virkelig været en succes med en supergod stemning og mange gæster… Og vi er nok blevet dygtigere til at lave en festival, vi har fået styr på det hele og har været gode til at få skabt et tema, der samler musikken og installationerne, talksene og performances, siger Fock.

Der har været i omegnen af 1.200 betalende gæster på årets Click-festival. Og søndag, hvor der var gratis adgang for kommunens borgere, var der tusindvis af lokale gæster, der besøgte Click-festivalen for at se, hvad det var for en fætter. Mange legede også med ungerne på Click Play-afdelingen.

Skal udvikle og forny

Efter afslutningen på årets Click lover Mikael Fock, at der også kommer en festival i 2019. Næste års tema er ikke fundet endnu, men nysgerrigheden bliver bevaret, garanterer chefen.

– Click fortsætter helt sikkert. Men vi skal hele tiden udvikle festivalen. Vi skal selv være nysgerrige… Der er blevet stillet mange gode spørgsmål på denne festival, og der er givet mange gode bud på svar. Vi har fået en virkelig god respons, og det er vi meget glade for, siger Fock.

At så mange lokale borgere har taget imod tilbuddet om at komme forbi, sætter festivalenarrangørerne også stor pris på, er meldingen.

Artiklen sidst ændret: 22. maj 2018 04:30

Den gode tone

  • Respekter fællesskabet
  • Overskrid ikke grænsen
  • Vær med og hav det sjovt
Jumbo Personal Computer, order nr. 1725098. Kunde nr. 177805. 80000 visninger. Top

Job i Nordsjælland

Smoke n Steam  logo  384849 1723552 25.000 win win 18/4 18- april 19
Nsnet.dk – læs online
Dutrupgaard, 500128, 1723793, 20.000 visninger logo
Ivar Jensen, K-nr. 1720262,  Ordrenr. 1725507, 30.000 visninger logo
Apperupvej e-mægler 397432 40.000 win

Helsingør Dagblad Copyright © 2018

hovedmenu