Efter kampen mod Silkeborg forleden - nedrykningen var en realitet. Daniel Jørgensen og Douglas er utrøstelige. (Foto: Claus Birch)

Af Jesper Munch Nielsen

21 millioner dyrere end ventet: FCH-nedrykning rykker ikke ved politisk beslutning om nyt stadion

Jumbo Personal Computer, order nr. 1725098. Kunde nr. 177805. 80000 visninger. side/logo

BYGGERI: Det blev – i første omgang – kun til en enkelt sæson i Superligaen for FC Helsingør, men nedrykningen betyder dog intet for selve planen om byggeriet af et nyt stadion på Gl. Hellebækvej i Helsingør. Prisen bliver dog langt højere, end politikerne oprindeligt havde forestillet sig.

I går aftes godkendte et flertal af Helsingør Byråds økonomiudvalg, at byggeriet af stadion bliver 21 millioner kroner dyrere end det budget, som politikerne i sin tid øremærkede til formålet. Cirka 58 millioner kroner havde Helsingør Kommune afsat i budgettet til stadionbyggeriet. Men da budfristen udløb i pinsedagene, stod det klart, at den samlede pris ender på cirka 79 millioner kroner.

Entreprenøren B. Nygaard Sørensen A/S kom med et bud på selve byggeriet på 51,8 millioner kroner – oveni skal der lægges 22,5 millioner kroner til såkaldte bygherreleverancer samt 5,2 millioner kroner til uforudsete udgifter.

– Det er rigtig træls naturligvis, at vi går over prisen. Men vi må løse det her ligesom andre anlægssager, der overskrider budgettet. Vi må se, om vi kan gøre det billigere, og til slut må vi finde differencen, siger Benedikte Kiær, Helsingørs konservative borgmester.

Det var netop De Konservative og så Socialdemokratiet, der stemte for at bruge knapt 80 millioner kroner på stadionbyggeriet. Enhedslisten stemte imod, mens Venstre, De Radikale, Dansk Folkeparti og SF undlod at stemme på gårsdagens møde i økonomiudvalget.

Benedikte Kiær understreger, at overskridelsen på 21 millioner kroner på stadionbyggeriet ikke rammer for eksempel hjemmeplejen, skolerne eller lignende. Det handler om millioner, som skal findes på kommunens anlægsbudget til byggeri, ikke om penge, der skal findes ved driftsbesparelser.

– Og så kan man spørge om, hvorfor vi i det hele taget skal bygge et nyt stadion, når FC Helsingør er rykket ned fra Superligaen. Jamen, vi bygger ikke et Superliga-stadion, men faktisk et stadion til 1. divisions-kampe, fordi det nuværende stadion på Nordre Strandvej slet ikke kan godkendes til 1. division. Det har vi været i gang med i mange år, siger borgmesteren og fortsætter:

– Og vi gør det på Gl. Hellebækvej, fordi hvis FC Helsingør som håbet rykker op i Superligaen igen, så stiller det krav til et udvidet stadion, som ikke kan honoreres på Nordre Strandvej. Desuden sætter vi et godt område på Nordre Strandvej, som nu kun bruges til fodbold få gange om året, i spil til noget udvikling.

Det byggeri, som politikerne har haft i udbud og nu har valgt entreprenørselskab til, er altså et nyt stadion til kampe i 1. division.

Anlægget bliver ikke dimensioneret efter kravene til Superliga-stadions i Danmark. Kun hvis FC Helsingør var blevet i landets bedste række ville det lige nu være nødvendigt med en hurtig udvidelse.

– At FC Helsingør er rykket ned, betyder ikke noget. Vi har jo hele tiden planlagt at bygge et stadion på 1. divisionsniveau. Da vi startede med at planlægge det her projekt, var vi ikke i Superligaen, og det er vi jo så heller ikke nu. Hvis FC Helsingør var blevet oppe i Superligaen, så havde det rykket ved stadionplanerne. Men det er vi ude over nu, siger Henrik Møller, socialdemokratisk ordfører.

Det nedslidte stadion på Nordre Strandvej er kun godkendt til kampe i 2. division, men FC Helsingør fik en noget skrøbelig dispensation fra Divisionsforeningen til at spille hjemmekampe på det stadion.

Fordi banen ikke er opvarmet, var FC Helsingør nødt til at leje sig – dyrt – ind på Farum Park for at spille flere af hjemmekampene på det stadion.

Det var i øvrigt en læk af oplysninger til pressen om kommunens økonomiske strategi i forhold til budene, der var kommet ind i første udbudsrunde, som gjorde, at der var behov for en ny runde.

Lækken er blevet politianmeldt af kommunen som et brud på straffeloven, og politiet har indledt en efterforskning af sagen.

Artiklen sidst ændret: 23. maj 2018 15:16

Den gode tone

  • Respekter fællesskabet
  • Overskrid ikke grænsen
  • Vær med og hav det sjovt
Holmen, 1723975, 12.000 visninger top

Job i Nordsjælland

Louise Klinikken, Ordre 1725086, kunde 397931, 25.000 visninger logo/side
Dutrupgaard, 500128, 1723793, 20.000 visninger logo
Skydeselskabet  Kunde nr. 373553  Ordre nr. 1725347, 20.000 visninger logo
AH modegarn 39169 1723845 logo 40.000 win win 1. maj 18-1. maj 19
BAAGØ, 127683, 1724217, 40000 visninger top

Helsingør Dagblad Copyright © 2018

hovedmenu