Af Josephine Vedel

Livet som mor: Jeg løber for at få frihed

Hornbæk Dyreklinik, Kunde nr. 397804, Ordre nr. 1724863, 30.000 visninger logo

Josephine Vedel, 34 år, er digital redaktør på Helsingør Dagblad og kæreste med Kasper. Sammen har de drengene Viggo på 3 år og Alvin på 1 år.

Jeg kan godt lide at være mor. Men jeg kan faktisk også godt lide at være Josephine. Bare mig.

Jeg er ikke den store løber og bliver det heller aldrig. Men efter jeg er blevet mor, så har jeg alligevel fået et behov for at løbe. Og tro mig, det behov har jeg aldrig haft før. Nu elsker jeg at løbe min egen vej, bestemme over min egen tid, min egen distance.

Jeg kunne selvfølgelig sætte mig ud på toilettet og trække tiden ud med en god bog, men det er som om, at mine drenge altid skal tisse eller nummer to, når jeg bevæger mig derud. Og i en 75 kvadratmeter stor lejlighed kan jeg høre dem. Hele tiden. ”Moooaaaar, jeg skal tisse.” Eller: “Må jeg ikke komme med? Jeg kan bare sidde lige her.”

Så jeg løber i stedet.

Min kæreste og jeg har en travl hverdag som så mange andre børnefamilier. Alt skal struktureres og planlægges. Jeg vil gerne mit arbejde, det samme vil han. Men vi vil også gerne hinanden og vores to små drenge. Så vi planlægger madplaner, skemaer og sengetider. Alligevel kan jeg godt få lyst til at bryde med de faste rutiner. Til at sørge for mine egne behov først. Så det gør jeg ved at løbe. Selvom jeg ikke er en løber.

Men jeg elsker følelsen bagefter, når jeg sidder på trappen til min opgang og mærker smerten i benene og min tunge vejrtrækning, så føler jeg, at jeg har gjort noget godt for mig selv.

Jeg får heller ikke dårlig samvittighed over at løbe. Som jeg gør, hvis det trækker ud på arbejdet, eller hvis en hyggelig kaffeaftale er mere end to timer hyggelig.

I mandags brugte jeg hele aftenen på at løbe 10 kilometer sammen med kronprins Frederik til hans 50 års fødselsdagsfest Royal Run i stedet for at putte drengene. Det var så sjovt, og jeg tænkte ikke på dem en eneste gang. Jeg nød bare festen i gaderne. Jeg nød at være mig. Alene sammen med kronprinsen og 25.000 andre løbere.

Faktisk så er jeg kommet frem til, at jeg bliver en bedre mor af at løbe. For når jeg opfylder mine egne behov, så har jeg overskud til at opfylde deres. Behov er jo egentlig noget underligt noget, for jeg har jo også et behov for at være sammen med mine børn, for ellers ville jeg jo ikke have den dårlige samvittighed.

Men når de går i baglås over, at de ikke må have Ironman med i børnehaven (det skete i morges), eller skal have skiftet en ble, så er jeg blevet bedre til at trække vejret dybt og være forstående overfor deres fuldstændig absurde reaktioner, når bare jeg har haft noget mig-tid. Når jeg er fyldt op med et løb, der har givet mig følelsen af frihed.

Så jeg fortsætter med at løbe. I hvert fald indtil september, hvor der venter et halvmarathon i de københavnske gader.

Bagefter finder jeg noget andet, der giver mig frihed. Eller måske fortsætter jeg med at løbe. Det ved jeg ikke. Jeg ved bare, at jeg lige nu har behov for at løbe min vej.

Artiklen sidst ændret: 23. juli 2018 11:15

Den gode tone

  • Respekter fællesskabet
  • Overskrid ikke grænsen
  • Vær med og hav det sjovt
Scandlines auto bizz

Job i Nordsjælland

prøvestenen logobanner
https://www.kunstnershoppen.dk/
Jobo bilcenter, 374274, 1724821, 20000 visninger logo/side
Viridis 25.000 visninger fra 1/5. Kunde 369687 ordre 1724844 logo/side
Scandlines auto bizz

Helsingør Dagblad Copyright © 2018

hovedmenu